Apple on the air

DR Nyheder refererer lystigt når Apple en gang imellem barsler med lidt nyt til deres kunder. Det er ikke helt naturligt at placere sådan noget forbrugerstof som nyheder, men hvis bare journalisten vinkler overskriften, så det hele ligner breaking news, så er der åbenbart hul igennem: Kæmpe konference: Det løfter Apple sløret for i aften

Så slipper Apple udenom annonceafdelingens krav om betaling for viderebringelse af salgssnak i hele Danmarks Radio. Konkurrenterne, som ikke har et æble som logo, må pænt meddele sig gennem dyre avis- og bannerannoncer. Og jeg undrer mig over at Apple har denne særstatus i medierne, som gør at firmaet kommer gratis til fadet.

Jeg har bestemt ikke noget mod de gode Apple computere. Jeg har skam selv en MacBook Air, og synes det er en både stærk og elegant bærbar. Men jeg synes ikke, produkters fortræffeligheder skal udbasuneres på en licensfinansieret kanal, der ellers er reklamefri.


Men jo – DR Nyheder syntes det er spændende med Apples kæmpe konference, og har sågar fundet plads til en hel billedserie af Apple repræsentanter der står og salgssnakker foran en storskærm.

Det viste sig, at det de præsenterede, ikke var så nyt endda. Da sløret blev løftet, var der ikke rigtig noget med seriøst nyhedspotentiale. Men det fik ikke DR Nyheder til at hoppe af Apples spinende marketing karrussel. Tværtimod bragte vores allesammens public service kanal til sidst et overblik, så vi kunne se Apples nye produkter.

Og det på trods af, at DR Nyheder selv skriver at der er tale om …en medieskabt storm i et glas vand…

Tsk-tsk…

Sexede reklamer

Foto: Sloggi.com

Reklamer skal være anstændige og udformet med social ansvarsfølelse, siger Ombudsmanden. Men jeg er ikke helt enig! Reklamer skal først og fremmest sælge. Og der findes næppe noget stærkere middel end sex til det formål.

Ja, det er nærmest umuligt at komme udenom sex, når det gælder reklame. Bare tryk på linket til Politikens artikel Nye regler skal forhindre sexistiske reklamer

Artiklen er illustreret med netop en af de reklamer, der ifølge interesseorganisationer er gået over stregen. Så indtil videre har omtalen de nye regler kun øget det i forvejen store antal visninger af den “forbudte” reklame for JBS underhylere.

Og JBS er ikke det eneste undertøjsfirma der har været i mediemaskinen for sine “uanstændige” reklamer. Sloggi fik også klø for billboard reklamen “It’s string time” da den for otte år siden dukkede op i bybilledet i bl.a. London.

Tænk hvis den var kommet op at hænge på Rådhuspladsen i København! Sikken ballade der ville blive, for den overskrider klart de nye regler. Reklamefolkene må ikke spille på mænds eller kvinders fantasi om sex i en arbejdsmæssig sammenhæng – der er jo ingen tvivl om at kvinden der letter ben arbejder som anlægsgartner her, hvor vi stakkels forbrugere får ødelagt vores gode forårshumør…

Sludder og vrøvl. Reklamen er sød og fræk, og endda med en sjovt ordspil. Jeg forstår iøvrigt ikke, hvorfor det skal være så forbudt med sex i reklamer. Skal vi så også overveje at trække frigivelsen af billedpornografi tilbage?

Vi var som bekendt foregangsland dengang i 1969, og det skal vi da holde fast i. Det er jo en smaddergod historie, lige til en coffeetablebook. Informations artikel Pornolandet for længe siden kan anbefales.

Og så har jeg forresten lige hygget mig med at finde et par reklamefilm på nettet, som “desværre” ikke overholder ombudsmandens regler for god markedsføring. Især denne var jeg ved at flække af grin over, da jeg første gang så den i tv-programmet Rablende Reklamer engang i 1980erne…

https://www.youtube.com/watch?v=SU-CPkKw5lY

Festmedalje

Det falder mig for brystet, at man kan få en medalje for at være med til en fest. Hvori ligger det fortjenstlige - den særlige indsats, som gør at Kongehuset har tildelt udmærkelser til en lang række personer fra gæstelisten til festarrangementet på Christiansborg Slot den 14.-15. januar tyvetolv?

Helt usmageligt er det, at dagens sølvmedalje med fesenblåt ordensbånd også er hængt på de børn, som var med.

Se selv - Danmarks Royale Ugeblad viser billeder fra balkonen, og selv om Isabella må stå på tæer for at kigge op over gelænderet, har hun medalje på. Endnu tydeligere er det at også de kongelige tvillingebabyer prins Vincent og prinsesse Josephine har medaljer på!

Medaljer til småfolk... Er der ingen grænser for, hvor meget de kongelige vil lade sig trække rundt i manegen? De medaljer hører jo ingen steder hjemme.

Vi taler om "Erindringsmedaille i anledning af Hendes Majestæts Dronningens 40 års regeringsjubilæum". Den ses på Forsvarets hjemmeside, hvor webmasteren behændigt har skrevet sig udenom, hvorfor fire personer fra Livgarden er tildelt den ny medalje. Til gengæld er festmedaljens udseende grundigt beskrevet, og billeder er der også.



Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen: Monarkiet skal ikke reduceres til turistmagnet og reklame for dansk vin og kransekage.

40 års Dronning eller maskot

Foto: Kongehuset.dk

Selvfølgelig skal hun have tak for 40 års tro tjeneste på sin arbejdsplads Amalienborg. Men det er for meget, når Wonderful Copenhagen
(i samarbejde med grafiker Poul Bjørn) har udviklet et særligt logo i anledning af Margrethes jubilæum.

Hvorfor er det ikke længere Post Danmark der står for det grafiske arbejde omkring begivenheder i Kongehuset? Hvorfor er det nedprioriteret at lave et særligt frimærke i dagens anledning? Hvorfor er det pludselig blevet vigtigere med badges med motivet fra Wonderful Copenhagen…

Jo, det er såmænd nydelig grafik, men helt uden heraldik. Hvor er det smukke monogram  hendes majestæt selv har designet? Hvorfor er dronningens egen grafik gemt af vejen?

Kongehuset er jo ikke noget vi bare har for turismens skyld. Garden trækker ikke op for at turisterne skal have noget at knipse af. Jo, Tivoligarden gør, men ikke bjørneskindshuerne på Amalienborg. Livgarden er ikke Wonderful Copenhagen tinsoldater, men Kongehusets vagtkorps. Det præcise navn på den militære infanterienhed er Den Kongelige Livgarde, og dens stolte historie går helt tilbage til Roskildefreden i 1658.

Jeg synes bestemt at den kongelige familie skal være med som Danmarks fornemste repræsentanter, når landets eksportvirksomheder vil ind på de udenlandske markeder. Det er også tydeligt at både dronningen og prinsgemalen er levende interesserede i alt omkring dansk handel og industri. Og åbne døre, det kan regentparret om nogen.

Men når Wonderful Copenhagen jubler over al den gratis promotion of Denmark, med interview i CNN om dronningens forhold til burgers og cellphones, så vil jeg gerne spørge om det vitterlig var målsætningen med damens 40 års jubilæum?

Dronningen skal ikke være maskot for Danmark. Det er i orden at Folketinget ruller den røde løber ud og lader formanden holde en tale for regenten. Det er også i orden, at Enhedslisten og Zenia Stampe fra Radikale udebliver fra salen – så vigtigt er det jo heller ikke. Men vi skal ikke reducere monarkiet til en reklamekampagne der lokker turister hertil for at se giraffen.

I øvrigt – hvorfor skal det fremhæves at Dronningen giver sit første liveinterview? Jeg synes det er mere relevant når DR laver et tilbageblik på de fyrre år, så vi sammen med dronningen kan dele de 40 års historie, vi har tilfælles. Al det live fuss er ligegyldigt pjat, iscenesat af turistorganisationen.


PS:
Den skønne og rapkæftede Anne Marie Helger har planket illustrationen fra Wonderful Copenhagen, og lavet sin egen version, hvor hun med stort schwung promovokerer sin nye bog Råberober. Jeg håber, hun som tak sjikanerer et eksemplar til regentparret. Så er jeg sikker på, man morer sig kongeligt på Amalienborg.

Postkassefyld

Vi har en stor postkasse. En nydelig, hvid en af metal, der snildt kan rumme vores avis og breve med frimærker på. Men der skal så sandelig også være plads til mega meget andet:

For udover Politiken får vi såkaldte gratisaviser: Idag SøndagsAvisen og Sydkysten. Plus et hav af tykke tryksager i tabloid og A4 overstørrelse. Selv på en helligdag vælter det ind med reklamer for ting, vi skal købe købe købe i forretningerne:

Tøjeksperten, Bordershop, El-giganten, Punkt 1, Sony Center, Imerco, Fakta, Maxi Zoo, Telenor, Rema1000, Jysk, jem & fix, Knud Larsen Byggecenter, Netto, Sadolin Farveland, TDC Butik, Expert, Inspiration, SuperBest, Aldi, Matas, ClubMatas, thansen.dk, Vallensbæk stue- og havecenter, Hjem-Is, Silvan, Bauhaus, Lidl, Føtex, Bilka, Ilva – og endelig Aveny, som lokker med ure, guld og brillanter.

Alle de 4-farvede tryksager bliver gransket. Min kæreste tygger hele baduljen grundigt igennem, så husstanden her aldrig går glip af et godt tilbud.

Vores marsvin har længe ytret ønske om et telt. De nyder at komme ud og gnave græs på plænen, når solen skinner. Men! – Nuggi og Chokoline er også forbrugerdyr, og kan næsten ikke leve uden passende campingudstyr.

Spørgsmålet er så, om kræene ønsker sig et todyrs-telt, eller om vi skal af med en hund…

Dvælebillede

Foto: Constantin Jurcut, Storbritannien

Dagen i dag calls for more than a Carlsberg. Folket vil have Asti, festligt skrud, og et smukt syn. Og jeg har fundet et rigtig fint royalty free foto. Så kan alle løse billet til særkørsel med en vaskeægte London Transport dobbeltdækker.

Dobbeltdækning er der i høj grad også på de danske tv-stationer. Jes Dorph har lige afbrudt sig selv for at give plads til TV 2 Nyhederne. Men bare rolig: Også her er der direkte billeder fra den britiske hovedstad. Der er bare ikke noget vigtigere at rapportere om i dag.

Pølsesnak

Foto: Thomas Bach Nielsen, Danmark

Reklamefilm får mig ofte til at ligne et spørgsmålstegn. For eksempel denne her fra Danmarks førende producent af spegepølser, hvor en mand og en kvinde taler om hvordan de mødtes.

Til sidst siger kvinden noget om at det var en 3-stjernet oplevelse… Og jeg tænker på om min kæreste måske også synes vores første møde var en 3-stjernet oplevelse. Men jeg tør ikke spørge.

Hun kunne godt finde på, med et glimt i øjet, at tænke tilbage og så tørt replicere:
– Nej, det var mere en cocktailpølse.

Reklameengelsk

Denne oversigt er ikke tilgængelig. Klik her for at se indlægget.

Klumpen

Foto: Jacob Ehrbahn

En syndflod af Klumper i plastik og alskens merchandise skal henvise Coca-Cola til mærkevarernes andenplads i ethvert barns bevidsthed.

Rasmus med efternavnet Klump er et brand med tonsvis af uudnyttede afsætningsmuligheder, mener Egmont som ejer det. Så nu sker der noget. Vi får blandt andet Rasmus Klump pandekage-restauranter, og bamsebjørnen relanceres som hovedperson i et nyt Rasmus Klump blad, til unger i alle lande, med helt nye historier, tegnet i trendy streg.

Jamen, er jeg slet ikke glad for at min barndoms tegneseriehelt nu bliver eksponeret worldwide? – Næe, egentlig ikke. Bamsebjørnen er jo projiceret helt ud af sig selv.

Da jeg var dreng, kunne Rasmus Klump være i en pixi-bog, og så var der endda også plads til Pelle, Pingo og Skæg, hans gyngestol, skuden Mary, plus alt det løse i pelikannæbbet.

Kræ

Foto: Craig Goodwin, USA

Fjerkræbranchens marketingfolk har problemer med det danske sprog. Det der driller er, at man ikke må kalde produkterne noget det ikke er.

For eksempel dutter det ikke at kalde kyllingefilet neutralmarineret, når sandheden er at kødet er pumpet med vand. Men det er tilsyneladende så svært at finde et andet dansk ord der dur – at jeg endnu ikke har set eller hørt noget alternativ i reklamerne.

Og nu dropper Netto betegnelsen Kærlige Kyllinger. Det er der nemlig heller ikke belæg for. Sandheden er at kyllingerne i deres to måneder lange liv fra æg til køledisk, tager så hurtigt på i vægt at de ofte brækker benene, og dermed får ekstra store problemer med at vade rundt i deres eget lort.

Hvad gør supermarkedskæden så? Den slår over i engelsk og vil fremover markedsføre produktet som Tasty Chicken.

Men det er ikke det danske sprog der er problemet. Man kunne have valgt noget andet på dansk, endda med bogstavrim som i kærlig kylling. De smager jo godt, og kommer fra høns, så hvorfor ikke kalde dem Kræs Kræ?

Og så må det da for pokker være muligt at tænke lidt dyrevelfærd ind i produktionen…

Brand

Foto: Eryk Klucinski, Polen

Det er den engelsk udtale – brand – denne blog handler om.

Markedsføring af et fædreland handler i høj grad om at brande. Og her til lands har vi heldigvis H.C. Andersen. Pyt med at han forlængst er død – det gør ham faktisk kun bedre som turismens frontfigur.

Polen har en lige så god død brander. Og de har også den berømtes fødehjem, faktisk smukkere end H.C. Andersens hus i Odense. På billedet ses det, nær Warszawa. Så det er oplagt at Frederic Chopin skal være Polens ansigt udadtil.

Det er forbløffende så stor tiltrækningskraft gamle mænd har på turister fra nær og fjern. I tilfældet med Chopin tror jeg nu det vil være mest effektivt med engelsk udtale. For er der noget som kan lokke for eksempel min kæreste på en Polenstur, så er det netop dét: Shopping! 

Enden på komedie

Nu er valget overstået. Har vi så fået noget ud af det?

Ja, alle vælgere, der har haft en cykel stående i stativerne på Greve station i dagene op til valgdagen den 17. november, har fået sadelbetræk med fire varianter af Milos noget diffuse politiske budskaber i overskriftsform.

Smøger eller gulerod? Det ene udelukker vel ikke det andet. Men Milo prøver vist bare sige at han går ind for sundhed og velvære. Modsat alle de politikere der står for sygdom og ubehag?

Alternativ til cykelturen. Igen en lidt løs rubrik. Det er sundt at cykle, men selvfølgelig findes der alternativer. Er Milo egentlig ikke selvmodsigende her, i forhold til sadelbetrækket på fotoet?

Du vil vel heller ikke køre på en rustbunke? Jeg fatter hat. Prøver Milo at sige han går ind for velfærd?

Et sundt liv begynder her. På hospitalet er det for sent. Nå, gør det det? Nå, er det det? Jeg har svært ved at forstå hvor Milo vil hen.

– Men han bliver så heldigvis heller ikke borgmester i denne omgang. Der var ikke stemmer nok i de noget løjerlige budskaber til vælgerne.

Milo var bykonge i Greve i 12 år, og ved forrige valg så det ud til at han kunne blive på tronen i yderligere fire. Men så kom han vist til at sige til den kvindelige partikammerat Brigitte Klintskov Jerkel at hun kun havde fået mange personlige stemmer fordi hun så godt ud, og derfor afviste han pure at give hende nogen post i kommunalbestyrelsen.

Det fik damen til at afhoppe over til de konservative, så borgmesteren istedet kom til at hedde Hans Berlach. Og det er egentlig gået meget godt. Jerkel har i valgkampen slået sig op som de unges politiker, og borgmesteren hedder stadig Berlach.

Jeg tror tiden er løbet fra Brixtofte-typerne, men mange vælgere kan alligevel godt bruge Milos sadelbetræk. Istedet for at smide det væk som ligegyldigt, nærmest komisk valgmateriale, har de taget det til sig. Man skal jo bare vende vrangen ud, så har man et fint hvidt sadelbetræk i denne triste og regnfulde tid.

Reklamebryster

I billboard størrelse – så skulle man tro min opmærksomhed var fanget. Men på dette tidspunkt i Ljubljana var jeg faktisk mere sulten end brystinteresseret, så hvis ikke pizza reklamen ved siden af havde været der, havde jeg garanteret overset dem…

Men smukke er de jo. Jeg har tænkt på, om de reklamerer for en bodyshampo, men det illustrative vedhæng på brystet til højre bringer mig i tvivl. Budskabet er nok bare, at bryster er dejlige.

Med oliven, pepperoni, ananas og oregano, tak.

Tørfoder til en kræsen kat

Bølle kan ikke lide det der er købt til den i Netto, og jeg er derfor sendt på en længere gåtur for at finde noget andet og bedre.

Derfor står jeg nu i Maxi Zoo og beder om tørfoder til en mjavende gourmet. Den unge ekspedient følger mig hen til hylderne med udsøgte varer af netop den slags. Men jeg er paf over prisen, da jeg bliver præsenteret for en flot pose med fire kilo til over 400 kr.

Og det endda på tilbud! – Hundrede kroner pr. kilo mad til en kat! Hvorfor skal kattemad være så hundedyrt?!

Det er rundt regnet samme pris som god chokolade til mennesker, så jeg efterlyser noget der er billigere, men stadig førsteklasses kvalitet. Og får præsenteret Maxi Zoo’s eget produkt, som har scoret topkarakter i en tysk test: Select Gold, med lækker kylling. Hundrede kroner billigere, ungefær.

Jeg er slemt i tvivl: Godt nok møgforkæler Garntrisse den kat, men alligevel… Så for en sikkerheds skyld ringer jeg lige til hende på mobilen. Og hun har ikke regnet med at fyre så mange penge af på kattemad.

Godt så – mit falkeblik har fanget et discount-skilt, og jeg griber til noget fit+fun til 8,50 kr. pr. pakke med 1000 gram. En splash lover Vitamin power, både i den med fisk og den med kød.

Vi lander på sytten kroner for to pakker fit+fun. Jeg fjerner prismærkerne, for at Bølle ikke skal fatte mistanke. Og så forærer ekspedienten mig nogle smagsprøver med af det udsøgte Select Gold. Så kan Bølle mjave og fortælle hvad der er bedst.

Det finder jeg snart ud af. De små prøveposer hugger den i sig som en mis, men det billige billiger den ikke. Den mjaver og ser mistroisk op på mig, som om den spørger hvorfor jeg har fyldt madskålen med hundeæde.

Men jeg forsikrer den om at det er topdollar tørfoder til en kat – i disse for vort land så alvorlige finanskrisetider. Dog hvisker jeg trøstende til Bølle, at der snart går SP-penge ind på kontoen, og så er der udsigt til mere af det dyre dyrefoder. Men indtil det sker, står den på low-cost fit+fun. Værs’go’ og spis.

Forbudt

Foto: Steve Knight, Storbritannien

En annonce for øl, flæskesvær og grillpølser på bagsiden af Danmarks mindste avis har afstedkommet voldsomme reaktioner fra Venstres Landsforening.

Merko-købmanden i Lundby, som holder åbent alle dage fra 9-18, har brugt et billede af statsministeren! Og det ser organisationen ikke med milde øjne på. Løkke er Gud, og det er mega blasfemisk at afbilde ham sammen med tilbud til fadbamse-folket.

Det på trods af at statsministeren selv tit og ofte har velsignet den gyldne humle og de grillede svineskind og -kødsprodukter.

Er her ikke en pendant til Muhammed-sagen, hvor en lille snes sølle tegninger af den sande Gud udløste massive protester fra de troende? På trods af ytringsfriheden…

Nu truer en sag ved Højesteret. For hverken Merko eller 4750Avisen har kunnet komme svineriet til livs. Beviserne flyder allevegne, også på DR Nyheder, hvor der er link til den famøse brug af statsminister Lars Løkke Rasmussen i reklameøjemed.

For god ordens skyld vil jeg lige understrege, at herren på fotoet hverken er muslimernes eller Venstreforeningens gud, men selveste fotografen.

Edderbandebankeme

Morten Jersild er død. Det skriver TV2 Nyhederne.

Det har sat mig i en stemning af, ja jeg ved satme ikke hvad. Men måske hjælper det at skrive en slags nekrolog:

Billedet har jeg fået af ham på mail for tre år siden. Jeg skulle bruge det til foromtale af et par foredrag, vi fik på plads i Foreningen for Intern Kommunikation. Morten kunne godt lide min titel; Morten Jersild er centrum i en debat om hvad kommunikation drejer sig om.

Han har muligvis selv taget fotoet. Han skrev i hvert fald: Jeg kan ikke gøre det bedre, for det ligner faktisk…

Det var typisk for ham at sige sådan nogle lidt spidsfindige ting. Det kunne både betyde at han var godt tilfreds med sin egen indsats, og at han affærdigede den som ikke noget særligt.

Da han skrev bogen På kanten af reklame var arbejdstitlen "Noget af en reklamemand". Så kunne læseren selv om hvor trykket skulle ligge.

Første møde foregik i Politikens Hus. Vi fik ham billigt, og avisen stillede gratis foredragssalen til rådighed, samt øl, vand og sandwich til foreningens medlemmer, for takket være Morten er ingen i tvivl om hvilken avis der er den levende…

Andet møde foregik hos Isover i Jylland. Og nu til normal foredragstakst. Det var som om det første møde havde givet den gamle nestor fornyet lyst til at turnere landet rundt med sin charme og enorme viden om kommunikation. Heldigvis.

Overskriften er et af Mortens hjemmestrikkede bandeord. Jeg brugte det tidligere i dag, i min blog om Allan Knoblauch. Det var inden jeg fik at vide at Morten ikke var mere. Allan var også på Mortens reklamebureau Jersild i Kompagnistræde, mens jeg var ansat som AD-assistent.

Jeg er sgu ked af at han ikke er mere, men 72 år må nødvendigvis siges at være en flot livslængde for en mand med dét forbrug af cigaretter og spiritus. Men Morten havde masser af livsglæde og kreativitet. Engang ville Jersild sponsorere et af dyrene i Zoologisk Have, og valget faldt på søløven. På det lille sponsorskilt blev de fire sidste bogstaver fremhævet i sølv.

Mortens meritter vil sikkert fremgå af avisernes nekrologer de kommende dage. Jeg håber de husker at få kampagnen for 35 timers arbejdsuge med, og de skønne busreklamer for Sundhedsstyrelsen med kondomer imod AIDS. Og kampagnen for Grønlands Hjemmestyre. Første sætning på en smuk plakat jeg desværre ikke har mere, var: Inuit betyder menneske, og det er hvad det handler om.

Meloner sælger

– Jeg kan altså ikke acceptere at de ikke skriver deres bogstaver rigtigt, siger Jeremy. Og det formilder ham bestemt ikke, at jeg fortæller at bulgarerne bruger det kyrilliske alfabet, hvor B udtales som v, H som n – og spejlvendt N som et i…

Heldigvis er der jo billedsproget – det ultimative verdenssprog. Tag f.eks. plakaten her, knipset i Plovdivs gamle bydel.

Jeg har ingen forudsætninger for at kunne oversætte reklamen til dansk. Men det gør ikke noget. Reklamen skal nok alligevel få mig til at sætte tænderne i en bulgarsk vandmelon.

På snedig vis lykkes det at koble landbrugsproduktet sammen med min lyst til smukke attributter. Jeg er solgt. Eller melonerne er i hvert fald.