Viser opslag med etiketten gud. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten gud. Vis alle opslag

torsdag den 20. september 2012

Heureka

Foto: Karen L. King

Bag et skab er der dukket en gammel papirlap op. Det er virkelig gammelt, skabet har stået hvor det stod lige så længe jeg kan huske, og det er sikkert mange, mange hundrede år siden det blev bestemt hvor skabet skulle stå. Papirlappen ser da også meget original ud, den er garanteret fra før kopipapirets tid.

Jeg vil vurdere, at der er tale om et fragment fra en papyrusrulle, beskrevet med tekst på koptisk. Ikke mit foretrukne fremmedsprog, men med en ordbog ved hånden er det lykkedes mig at afkode budskabet:

båd er gået i stykker, men Far har lovet at hjælpe med at reparere den.

En abrupt besked – men jeg kan også se at der er revet noget af i begyndelsen. Som om det kun er en halv sætning, jeg har fundet bag skabet.

Heureka!  Nu ser jeg på nettet, at en anden forsker har fundet en tilsvarende papirlap. Og nu giver det hele straks mere mening. Der er tale om et notat fra den tidligste kristendom, og her er sætningen i sin fulde længde:

– Jesus sagde til dem: Min konebåd er gået i stykker, men Far har lovet at hjælpe med at reparere den.

Det er altså ikke rigtigt, når en forsker fra Harvard påstår, at Jesus omtaler sin egen kone. Der står ikke noget om, at Jesus har haft en hustru. Tværtimod har han fortalt sine disciple, at han havde et eskimoisk fartøj, som desværre var læk. Det problem hjælper farmand så med at få fikset, han er jo tømrer med egen snedkerlim.

Teologerne er lettede – og så måske alligevel ikke: For hvorfor havde Jesus en konebåd? Det virker en kende mystisk. Manden kunne jo gå på vandet.

Kan det tænkes, at Jesus faktisk var gift, og at han havde en konebåd, fordi hans ægtefælle ikke besad den evne at spadsere rundt på bølgen blå. Eller gad hun bare ikke, den dovne tøs?

I hvert fald virker det sandsynligt, at Jesus havde en båd til sin livsledsagerske, fordi en kvinde jo skulle følge sin mand hvor han end gik.

Spørgsmålet om Jesu civilstand er uafklaret. Single eller taken? De kristne kan stadig påstå at kvinder er syndige, og i hvert fald ikke af typen, der går tolv af på dusinet. Og derfor er der en vis logik i at lovprise det at leve i cølibat, så der ikke sker noget grimt.

Hvis! Og jeg siger udtrykkeligt hvis, Jesus var gift, så er cølibatet omvendt virkelig en tåbelig idé. Så bliver de troende for alvor nødt til at forholde sig til sex mellem mand og kvinde som noget helt naturligt, selv for Guds søn.

Ny kristen forskning peger dog i retning af, at det ægteskabelige samkvem mellem Jesus og hans kone begrænsede sig til grønlænderkys. De nøjedes altså med at gnide næsetipper.

mandag den 24. oktober 2011

Himmerigsild

Foto: John Nyberg, Danmark

Nu falmer skoven trindt om land

Jeg synes nu mere den flammer

Når solen bader sit skarpe lys i de faldne blade, lyser de op i flotte, ildrøde farver

Jeg smiler – føler mig godt tilpas

Synes det skal hedde himmerigsild – det stikmodsatte af helvedesild


torsdag den 28. juli 2011

Højt til loftet

Foto: ‘eszsara’, flickr.com

Der var mindegudstjeneste i Københavns domkirke i går. Dronningen, statsministeren, medlemmer af Folketinget, Norges ambassadør i Danmark og ganske almindelige mennesker samledes her for at ære ofrene for tragedien i Norge.

Med i kirken var også alle, der som jeg fulgte begivenheden på DR og TV2. For selv om jeg har et lidt problematisk forhold til kristendommen – Breivik og de pædofile præster er efter sigende også kristne – så er det jo rigtigt, at kirkerummet er et af de bedste steder, vi mennesker har at samles og mindes.

Der er lyst og højt til loftet, og inden vi kommer helt indenfor, passerer vi våbenhuset, hvor man bliver afvæbnet, både fysisk og mentalt.

Vor Frue Kirke er en fantastisk smuk kirke, med sine smukke skulpturer af Jesus, en engel og de tolv disciple, som Bertel Thorvaldsen har set dem for sig.

Her kan vi alle, hvor forskellige vi end er i ord og tanke, støtte op om hinanden og være enige om tre ting: sammenhold, demokrati og tolerance.

mandag den 2. maj 2011

Obsord

Foto: Umayr Sahlan Masud, Pakistan

Kun 50 kilometer fra Pakistans hovedstad har verdens mest eftersøgte mand haft sit gemmested. Det er altså lige før Osama bin Laden har kunnet se Faisal moskeen i Islamabad fra sin hemmelige adresse i Abbottabad.

Men nu er han dræbt. Al-Qaeda lederen blev skudt i hovedet af amerikanske specialstyrker. Gud ske tak og lov for det.

Når denne absolutte top-nyhed nu fylder mediebilledet, er det vigtigt med en grundig korrekturlæsning. Der er for eksempel fanden til forskel på Obama og Osama. Selv blandt de rigeste i USA er der tvivl om hvem der er amerikaner. Donald Trump er dog kommet efter det, efter at være sat på plads ved den årlige Correspondents’ Dinner.

Humus og Hamas er bestemt heller ikke det samme. Der skal nok aligevel være journalister der kløjs i ordenes betydning. Hamas selv er ikke for god til at regne ud, hvem der skal fordømmes.

Pas også på ikke at forveksle stater der ender på -istan. Præcis hvor ligger grænserne og loyaliteten i Pakistan? Lækage og lagkage har sikkert ligget lige godt i munden hos en del militærfolk, siden Osama kunne bo i en garnisonsby og gang på gang undslippe. Men da amerikanerne undlod at orientere om operationen, fik man ram på ham.

Selvom mange af bogstaverne er de samme, så er det ikke hip som hap om det ene eller andet ord finder anvendelse. Mange har desværre pokkers svært ved at differentiere ordene morder og muslim.

torsdag den 17. februar 2011

Tredie dag i Rom

Foto: Norbert Staudt, Tyskland

Siden apostlen Peter blev lagt til hvile i Rom, er kirken på hans grav bare vokset og vokset. Idag er den koloenorm og et orgie i marmor. Og det smukkest bearbejdede af materialet må være Michelangelos skulptur til højre, lige når man træder ind i Peterskirken.

Jeg forsøger at forklare min søn, hvad der gør netop denne skulptur til absolut verdenskunst. Men Jeremy synes, at Maria ser alt for ung ud, hvis hun skal forestille at være mor til Jesus.

Det kan der selvfølgelig være noget om. Men for pokker – dét ansigt, og dén hånd, der fortæller alt! 

Vi har også været oppe i kuplen. Cupola san Pietro. Vi går dog så meget rundt i byen, at vi foretrak de lidt dyrere billetter til 7€, hvor der er elevator det første stykke.

Pavernes skatkammer, Capitolo di san Pietro in Vaticano Museo Storico Artistico har vi også set. Billetter til 6€ stykket.

mandag den 14. februar 2011

Første dag i Rom

Foto: Hardmaj1, flickr.com

Så er vi kommet til byernes by. Min søn har vinterferie, og efter en ubesværet flugt herned med SAS, er det tid til at finde et ordentligt pizzeria.

Det lige om hjørnet kan vi ikke goutere. Vi er ikke kommet til Rom for at spise elektrisk fremstillet pizza. Vi skal have den bagt i en rigtig italiensk ovn med brændende brænde. Og ikke så langt fra Colosseum finder vi et godt sted.

Jeremy får en med spicy salami, og jeg napper en med champignon og skinke. Hertil Fanta og Frascati. Dejlig mad og drikke ovenpå rejsen.

På vejen tilbage til vores hostel ligger Basilicadi San Clemente. Interessant, for netop denne aften er der gang i den. Det vrimler med gejstlige, og luften er tyk af røgelse. Selveste kardinal Miloslav Vlk er tilstede.

Og hele fem slovenske kor lovsynger Herren. Vi sætter os bag en stribe nonner og følger La Solenne Celebrazione Eucaristica. Kirkerummet er vildt smukt med guld og kunstneriske krummelurer i hver en hvælving.

En pater deler pamfletter ud, specielt produceret i aftenens anledning. Og når det mest anvendte ord i et sådant hæfte er "sancte", så ved man nok hvad klokken har slået.

Men hvem, hvornår og hvordan? Skønsangen peger i retning af mega bimlen, men tværtimod: En hvidklædt munk trækker diskret i en klokkestreng og får en lille klokke i tre meteres højde til at ringe, og så sker det: En procession på velsagtens hundrede hellige mænd entrer midtskibet. To og to går de på rad og række op og kysser alteret. Tilsidst kommer de fornemste, med funklende kroner i guld og ædelstene.

Som rosinen i pølseenden kardinalen selv, som tager ordet og siger noget vi ikke forstår et pluk af. Men de slovenske kor fra Stanislav’s Institution er en fryd for øret. Akustikken er super i det gamle tempel, og jeg hvisker til min søn, at dét her er musik! Når nogen siger at noget har lydt guddommeligt, så kan det være de har hørt mænd og kvinder synge til en katolsk seance som denne.

Det er muligt knægten foretrækker pop og rock, men gregoriansk kirkesang i San Clemente tager Jeremy bestemt ingen skade af.

tirsdag den 5. oktober 2010

Guldlok planeten

Foto: European Southern Observatory /L. Calçada

Det er fantastisk. Astronomerne har 20 lysår ude i verdensrummet fundet noget, der ligner vores egen jord. De kalder det en Guldlok planet, for den er hverken for kold eller for varm, for stor eller for lille, men lige tilpas til at den kan huse liv.

Den hedder Gliese 581g og skulle se nogenlunde ud som på illustrationen. Sådan lidt jordagtig, cirklende omkring en dobbelt-sol. Kan det tænkes at der også på denne lille fjerne klode er opstået liv, med dinoer, græsser, træer, fisk og fugle? Kan det endda tænkes, at Gliese ligefrem beboes af aber på to ben som os selv?

Hvad der for ikke så længe siden var fuldstædig utænkeligt, er idag nærmest en naturlov. En nødvendighed, sgu. Er der en 'Goldilocks'-klode derude, så er der sandsynligvis også opstået liv, startet som bakterier, dna, og måske udviklet til intelligente væsner. Kanske klogere end os selv…

Livet synes at have sin egen urkraft. Religiøse mennesker kan godt se, at Det Gamle Testamentes historie om at verden er 6000 år gammel og kreeret på blot en uge, inklusiv hviledag, ikke holder vand. Men så må Livet være "trukket op" af Gud. Men spørgsmålet er, om ikke skaberværket har selvoptræk…

Der er grundstoffer som kulstof, C, brint, H, ilt, O, kvælstof, N, svovl, S, og fosfor, P i hele mælkevejen. Det behøver ikke inkludere en hvidskægget mand med glorie for at føre til liv i en eller anden form. Men vi har måske brug for ham for at forstå det?

mandag den 4. oktober 2010

Satans sol

Foto: Dansk Tagteknik A/S

På en dag hvor amerikanerne advares mod at rejse til Europa på grund af terrortruslen, Lors Doukaev sætter sit ben bag lukkede døre og Lene Espersen pønser på at undskylde Folketinget – er det noget helt andet der fylder mest denne morgen i TV2 Nyhederne.

Idag falder der dom i en retssag mellem to naboer om et blanksort tegltag. En rapporter er på stedet og ærgrer sig lidt over at det overskyede vejr. Men heldigvis er der arkiv optagelser som viser hvordan det sorte tag reflekterer solskinnet så det skærer i øjnene. Skadeslidte nabo får masser af mikrofon-tid til at beklage sig, for modparten som ejer taget vil ikke udtale sig til TV2.

Det står hen i det uvisse, hvordan det er lykkedes Pia og Hans Henrik Schjerbeck i Lystrup at bringe sagen for en dommer, (og TV2 Nyhederne) men jeg har hørt at det i USA i en tilsvarende sag er lykkedes at udfærdige et anklageskrift mod selveste Gud.

Det er jo ikke kun i Lystrup man kender til problemet. Selv er jeg hårdt ramt hver morgen, især i denne tid hvor morgensolen står lavt. Lyset banker helt vildt ind i vores stue. Ikke via et tag med glaserede teglsten, men direkte fra solen selv! Skærmbilledet på min computer er på randen af default, og jeg er tvunget til at skrive denne blog for nedrullede gardiner!

Men er der måske nogen retfærdighed til? Næppe. Gud vil sikkert henholde sig til at det er hans (eller hendes) soleklare ret at dele døgnet op i nat og dag, og at der efter millioner års praksis må siges at være vundet hævd på den måde det foregår.

Og hvis anklagen i virkeligheden handler om forbandet solskin, så kan Gud jo sige at der i stedet skal sagsøges hos hans nabo, den øverste chef i dæmonernes rangorden, Satan.

mandag den 26. oktober 2009

Munkens medicin


Munken, som ligner en reinkarnation af Brother Tuck fra Robin Hood legenden, giver hånd og byder hjertelig velkommen, så man straks føler sig i gode hænder.

Vi er i Olimje, Sloveniens landsby nummer ét. Byens vartegn er slottet, som fungerer som både kloster, kirke og apotek, og her er smukt som ind i … himlen.

Først skal vi se apoteket i kælderen, som daterer sig helt tilbage til 1200-tallet. Lige så længe nogen kan huske er der dyrket lægeurter her, og sådan er det den dag i dag.

Her er skønne fresker fra 1700-tallet, som viser scener fra Bibelen, med fine referencer til Guds skaberværk udi urter, frugt og blomster.

Adam står ved siden af Eva, der har et æble i hånden. Og munken ihukommer det gamle mundheld: An apple a day, keeps the doctor away.

Munken er virkelig en rar mand, og vi har alle en god dag i universet: Diana fra Slovenien, Henrik, mig selv og Poul Erik fra Danmark, plus Antonio og Paula fra Portugal.

Så skal vi da lige se kirken. Et orgie i gotisk stil. Jeg undrer mig over en detalje:
Det ser ud som om forkynderen er gået under bordet oppe på prædikestolen, omend han stadig har nærvær nok til at holde sit krusefiks ud over kanten, op mod det imposante alter i guld og ibenholt.

Måske er det forkynderens alter ego, der har fået en bimmelim på. Jeg ved det ikke, og vi finder aldrig ud af hvad symbolikken er i hånden med den korsfæstede pegende opad.

For nu knæler munken, gør korsets tegn og henter en nøgle bag alteret, – og så bliver vi lukket ind i klosterets ‘hyggerum’, hvor vi bænker os ved et bord. Vi skal have lidt medicin. Munken har selv lavet den.

Medicinen er flydende, alkoholisk, og god mod enhver tænkelig sygdom. Et enkelt glas vil holde os sunde og raske dagen ud, og hvis vi drikker endnu et glas, er vi garanteret godt helbred en hel måned.

Munken skænker rundhåndet op i snapseglassene, og som gode troende langer vi indenbords. Det er stærke sager. Hvis vi drikker tre glas hver, kan det være ligemeget om man er syg eller rask – det vigtigste er jo at være glad, får vi at vide.

Munken anbefaler tre glas. Jeg springer dog et over. Og bemærker at Brother Tuck også selv er tilbageholdende.

Der kommer jo flere turister senere på dagen.

onsdag den 19. august 2009

Peanuts

Foto: Patryk Specjal, Polen

Jeg har blogget om både stort og småt. Men nu får I en blog om nærmest ingenting. Mest for det fine foto.

Men måske er emnet ikke så bagatelagtigt som titlen antyder. For hvor ville vi være uden de saltede jordnødder? – De er jo nærmest livets salt!

En lille pose på bare 50 gram, som Garntrisse har købt til mig i et kroatisk supermarked, siger det ganske klart: Peanuts er GUD

Kikiriki er kroatisk og betyder jordnødder. Først troede jeg at GUD kikiriki så var en slags Split-engelsk og betød gode peanuts. Men Google oversætter det konsekvent til gud(dommelige) jordnødder.

Der er for mig ingen tvivl: Peanuts er stærkt undervurderede, og det er på tide at de små snacks kommer til ære og værdighed, gerne i selskab med koldt øl og fodbold i fjernsynet.

Værs’go’ og spis :-)

tirsdag den 28. april 2009

Forbudt


Foto: Steve Knight, Storbritannien

En annonce for øl, flæskesvær og grillpølser på bagsiden af Danmarks mindste avis har afstedkommet voldsomme reaktioner fra Venstres Landsforening.

Merko-købmanden i Lundby, som holder åbent alle dage fra 9-18, har brugt et billede af statsministeren! Og det ser organisationen ikke med milde øjne på. Løkke er Gud, og det er mega blasfemisk at afbilde ham sammen med tilbud til fadbamse-folket.

Det på trods af at statsministeren selv tit og ofte har velsignet den gyldne humle og de grillede svineskind og -kødsprodukter.

Er her ikke en pendant til Muhammed-sagen, hvor en lille snes sølle tegninger af den sande Gud udløste massive protester fra de troende? På trods af ytringsfriheden…

Nu truer en sag ved Højesteret. For hverken Merko eller 4750Avisen har kunnet komme svineriet til livs. Beviserne flyder allevegne, også på DR Nyheder, hvor der er link til den famøse brug af statsminister Lars Løkke Rasmussen i reklameøjemed.

For god ordens skyld vil jeg lige understrege, at herren på fotoet hverken er muslimernes eller Venstreforeningens gud, men selveste fotografen.

tirsdag den 8. maj 2007

Marie, marie, marolle

Foto: Miki Kucevic, Holland


Jeg sidder i sandkassen på legepladsen, og har fundet en mariehøne, som nu kravler rundt på min hånd. Jeg hvisker, mens den går op ad min pegefinger.

…flyv op til Vorherre, og be’ om godt vejr imorgen.

Så standser den på min fingerspids. Står stille. Nu er det nu. Den løfter sin krop en ubetydelighed.

Og væk er den.