Obsord

Foto: Umayr Sahlan Masud, Pakistan

Kun 50 kilometer fra Pakistans hovedstad har verdens mest eftersøgte mand haft sit gemmested. Det er altså lige før Osama bin Laden har kunnet se Faisal moskeen i Islamabad fra sin hemmelige adresse i Abbottabad.

Men nu er han dræbt. Al-Qaeda lederen blev skudt i hovedet af amerikanske specialstyrker. Gud ske tak og lov for det.

Når denne absolutte top-nyhed nu fylder mediebilledet, er det vigtigt med en grundig korrekturlæsning. Der er for eksempel fanden til forskel på Obama og Osama. Selv blandt de rigeste i USA er der tvivl om hvem der er amerikaner. Donald Trump er dog kommet efter det, efter at være sat på plads ved den årlige Correspondents’ Dinner.

Humus og Hamas er bestemt heller ikke det samme. Der skal nok aligevel være journalister der kløjs i ordenes betydning. Hamas selv er ikke for god til at regne ud, hvem der skal fordømmes.

Pas også på ikke at forveksle stater der ender på -istan. Præcis hvor ligger grænserne og loyaliteten i Pakistan? Lækage og lagkage har sikkert ligget lige godt i munden hos en del militærfolk, siden Osama kunne bo i en garnisonsby og gang på gang undslippe. Men da amerikanerne undlod at orientere om operationen, fik man ram på ham.

Selvom mange af bogstaverne er de samme, så er det ikke hip som hap om det ene eller andet ord finder anvendelse. Mange har desværre pokkers svært ved at differentiere ordene morder og muslim.

500 euro

Foto: Miroslav Sárička, Slovakiet

Netbank er godt. Jeg ordne de fleste pengesager hjemmefra, eller hvorfra jeg nu befinder mig. Men når det handler om at få nogle euro i hånden, så må jeg rent fysisk ned til min Sydbank.

Det er en såkaldt pengeløs bank, så valuta skal bestilles i forvejen. Så kan jeg hente dem nogle dage senere, når pengetransporten har været forbi afdelingen.

Kunderådgiveren spørger hvormange euro jeg skal bruge og hvornår. 500 og på tirsdag, siger jeg. Ups, han kan først have dem på onsdag.

Det er ikke godt nok. Jeg skal afsted til Wien onsdag morgen med fly. Men så kan jeg jo tage til København og hente dem i Sydbanken ved siden Codan bygningen. Den er ikke pengeløs.

Jeg skal alligevel til København, så jeg daffer ind i Frederiksberg afdelingen. En bank der ligger inde med kontanter i mange farver og møntfødder.

Men banken er tyveri-sikret, så jeg skal vente et stykke tid, inden personalet kan få mine euro ud af pengetanken. Hvor længe skal jeg vente? Årh, ikke så længe. Vi kan jo sætte bestillingen over med det samme, mens vi snakker, siger damen bag disken. Det lyder som om det vil tage cirka samme tid som at bringe en kedel vand i kog.

Men jeg gider ikke al den snak og ventetid. Så jeg vil lige smutte ind i X-change på Hovedbanegården og hæve 500 bananer til brug i Østrig.

Sydbankdamen synes det er sært jeg ikke lige vil vente. Jeg har jo aktionærkonto og kan altså kunne veksle uden at betale gebyr. Men der er skam heller ikke noget vekselgebyr hos X-change, fortæller jeg hende. Fee, commission, adjustment og guarantee udgør tilsammen 0,00.

Jeg ved så ikke om kursen er højest hos Sydbank eller X-change. Den svinger jo hele tiden. Men da jeg var på Hovedbanegården kunne jeg købe til kurs 7,5806 og da jeg en time senere var i Sydbank kunne jeg købe til kurs 7,5911.

Det så altså ikke ud til at være dyrere at handle valuta straks end med ventetid. Tværtimod har jeg måske endda sparet en øre. I mit tilfælde faktisk en hel femmer!