Spansk lodseddel

Foto: Pere Navarro, Spanien

Efter et glas sangria tæt på katedralen i Girona, købte vi en lodseddel for seks euro. Og i dag får vi så at vide, om den kan bruges til mere end som bogmærke i Englens Spil af Carlos Ruiz Zafón.
Indtil videre vises der bare en nulstillet lodseddel på lotteriets hjemmeside. Men vi tror og håber på at nummer 23675 trækkes op af hatten, meget gerne med serienummeret 078.

Sandsynligvis er pengene tabt. Men med lidt held går det anderledes. Hvis bare femtallet kommer som sidste ciffer her på udtrækningsdagen den 9. august, så mister vi ikke noget. Så vinder vi de satsede seks euro tilbage.

Og hvis både femtallet og syvtallet går hjem, så er der en gevinst på 15 €. I så fald vil beløbet gå ubeskåret til slik til min kusines børn Leo og Sam i Alicante.

Men vi kan være heldigere endnu. Det kan endda blive helt vildt. Lodsedlen kan vise sig at være 20 millioner euro værd!

Vi har købt sedlen af en ældre mand i kørestol på byens gågade. Han sagde han ikke talte engelsk, men da vi havde købt og betalt, kunne han alligevel lidt: Thank you very much, sagde han og smilede.

Det vil vi også kunne, hvis vi vinder den helt store gevinst. Vi taler hverken spansk eller catalansk, men lidt kan man vel altid: Moltes gràcies, vil vi sige og smile. Og fluks købe en  luksusbolig nord for Barcelona og fylde poolen op med sangria.

500 euro

Foto: Miroslav Sárička, Slovakiet

Netbank er godt. Jeg ordne de fleste pengesager hjemmefra, eller hvorfra jeg nu befinder mig. Men når det handler om at få nogle euro i hånden, så må jeg rent fysisk ned til min Sydbank.

Det er en såkaldt pengeløs bank, så valuta skal bestilles i forvejen. Så kan jeg hente dem nogle dage senere, når pengetransporten har været forbi afdelingen.

Kunderådgiveren spørger hvormange euro jeg skal bruge og hvornår. 500 og på tirsdag, siger jeg. Ups, han kan først have dem på onsdag.

Det er ikke godt nok. Jeg skal afsted til Wien onsdag morgen med fly. Men så kan jeg jo tage til København og hente dem i Sydbanken ved siden Codan bygningen. Den er ikke pengeløs.

Jeg skal alligevel til København, så jeg daffer ind i Frederiksberg afdelingen. En bank der ligger inde med kontanter i mange farver og møntfødder.

Men banken er tyveri-sikret, så jeg skal vente et stykke tid, inden personalet kan få mine euro ud af pengetanken. Hvor længe skal jeg vente? Årh, ikke så længe. Vi kan jo sætte bestillingen over med det samme, mens vi snakker, siger damen bag disken. Det lyder som om det vil tage cirka samme tid som at bringe en kedel vand i kog.

Men jeg gider ikke al den snak og ventetid. Så jeg vil lige smutte ind i X-change på Hovedbanegården og hæve 500 bananer til brug i Østrig.

Sydbankdamen synes det er sært jeg ikke lige vil vente. Jeg har jo aktionærkonto og kan altså kunne veksle uden at betale gebyr. Men der er skam heller ikke noget vekselgebyr hos X-change, fortæller jeg hende. Fee, commission, adjustment og guarantee udgør tilsammen 0,00.

Jeg ved så ikke om kursen er højest hos Sydbank eller X-change. Den svinger jo hele tiden. Men da jeg var på Hovedbanegården kunne jeg købe til kurs 7,5806 og da jeg en time senere var i Sydbank kunne jeg købe til kurs 7,5911.

Det så altså ikke ud til at være dyrere at handle valuta straks end med ventetid. Tværtimod har jeg måske endda sparet en øre. I mit tilfælde faktisk en hel femmer!