Viser opslag med etiketten penge. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten penge. Vis alle opslag
onsdag den 15. august 2012
Kvikbryster
Et finansieringsselskab samarbejder med privathospitalerne og tilbyder brystflove kvinder hurtige lån til nye forlygter. Det fortæller DR Nyheder og Vejle Amts Folkeblad.
Men Forbrugerrådet advarer. Og med god grund. Kviklån skal man holde sig langt væk fra. De er så dyre, at det burde forbydes.
Folk tror det hedder kviklån, fordi det er tjept, smart, måske ligefrem intelligent. Gu er det ej! Forstavelsen kvik- er den samme som i kviksand og kviksølvforgiftning. Det betyder fare og ulykke.
Jeg forstår iøvrigt ikke, hvorfor privathospitalerne vil samarbejde med ågerkarlene i Dan Aktiv A/S. Som oven i købet til lejligheden har købt domænet sundhedskonto.dk – selv om foretagenet ikke har en dyt med sundhed at gøre.
Tænk naturligt, kvinde. Hverken din krop eller din økonomi bliver sundere med kvikbryster.
onsdag den 6. juni 2012
En lille mille til Vibskov
![]() |
| Foto: Miriam Dalsgaard, Politiken |
Der er desværre rige kunstnere som mæsker sig på statens regning. Venstre og Dansk Folkeparti har været imod den livsvarige ydelse, og trukket Klaus Rifbjerg og Per Arnoldi frem som kunstnere de mener har det fedt på skatteydernes bekostning.
Men den livsvarige kunstnerstøtte er reguleret, så for eksempel Klaus Rifbjerg blot modtager lidt over tusind kroner om måneden – fordi hans øvrige indtægter gør, at han bestemt ikke mangler smør på brødet og salt til sit æg. Og hvad Arnoldi angår, så er han slet ikke med på listen over de 275 modtagere. Statens Kunstfond har ganske enkelt aldrig indstillet Arnoldi til livsvarig ydelse som tak for berigelse af vores kultur.
Hvis vi skal se på kunstnere, der rager til sig, så synes jeg vi bør se bort fra dem, vi som samfund hædrer og forgylder med ungefær 150.000 kr. årligt. De er ikke højtlønnede, for hvis de er, får de kun en brøkdel udbetalt. Det er mere rimeligt at se på rige kunstnere, der selv har ansøgt og bedt om kunstnerstøtte.
Statens Kunstfond uddeler hvert år en stribe treårige arbejdsstipendier á næsten en million kroner. Og her har Udvalget for Kunsthåndværk og Design i Forårsuddelingen bl.a. valgt at tilgodese ham på billedet: Henrik Vibskov.
Henrik Vibskov er blandt almindelige danskere kendt som en dygtig forretningsmand i modebranchen. Han kan snildt sælge en t-shirt for over 100 euro fra sin boutique i Krystalgade. Vibskov må formodes at tilhøre gruppen af absolut velhavende danskere.
Han ejer nemlig en international kæde af modebutikker, og sidste år kunne vi i Politiken læse at Henrik Vibskov åbnede endnu en i New York.
Det er ikke helt gennemskueligt, hvor rig en kunstner, Vibskov er, men klikker man på The Business Finder: proff.dk fremgår det, at hans virksomheder bestemt ikke er i vanskeligheder. Alene Hv Gruppen ApS og Heaven Holding ApS har millioner i egenkapital.
Man kan også finde ud af, at Vibskov i bedste Klaus Riskjær stil i år har konstrueret og oprettet en familiefond, hvis formue må antages at ligge udenfor eventuelle kreditorers rækkevidde. Det spidsfindige foretagende bærer navnet “The Vibskovski Family Trust v/ Henrik Vibskov Nielsen”
At Vibskov nu og tre år frem tilmed får overført en stor pose penge fra vores allesammens fælles skattekiste, svarer vel til at Staten havde givet den farverige Christian Stadil en lille million i kunstnerstøtte. Det ville ikke nødvendigvis være dumt, men i så fald burde det hedde erhvervsstøtte. – Og det skal man altså ikke bruge kultur-kroner på!
Iøvrigt: Når nu tre ud af fire kunsthåndværkere er kvinder, hvorfor er tre ud af fire arbejdsstipendier så givet til mænd?!
Læs eventuelt også min forrige blog om penge til kunsten
lørdag den 2. juni 2012
Penge til kunsten
![]() |
| Foto: Thiago Felipe Festa, Brasilien |
Der findes mennesker i dette land, som får penge hver måned, bare fordi de har et navn. Et navn på Finansloven.
Cirka sådan lyder det, når forargelsen over de livsvarige ydelser fra Statens Kunstfond bliver luftet.
Helt konkret er der p.t. 267 modtagere af den livsvarige ydelse. Venstre og Dansk Folkeparti vil af med de udgifter. Siger de. De har før vendt på en tallerken i spørgsmålet.
Da de selv sad med regeringsmagten, pønsede de også på at spare kunstnerstøtten væk. Men det løb ud i sandet da daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen i 2008 skulle holde festtale i anledning af overrækkelsen af boghandlernes pris, De Gyldne Laurbær.
Den gik til forfatteren Jens Smærup Sørensen – som i sin takketale fremhævede, at uden kunstnerstøtten havde han aldrig fået skrevet sine bøger, ej heller “Mærkedage”, som Anders Fogh Rasmussen var endog meget begejstret for.
Hele historien er fyndigt beskrevet i Politiken af Anita Bay Bundegaard, under overskriften Venstres hetz mod rige kunstnere er ækel
Jeg vil alligevel mene, at der er nogen, som ikke skulle have udbetalt deres kunstnerstøtte. Læs med i min næste blog.
torsdag den 24. maj 2012
Pfffffff
![]() |
| Foto: Scott Leazenby, USA |
Det kan visualiseres på mange måder. På Flickr finder man hist og her fotografer som på et glat blåt underlag har skrevet Facebook i lange baner, lige til at sniffe. Så kan afhængigheden af det globale, såkaldt sociale netværk vist ikke udtrykkes tydeligere.
Men man kan også tænke i narkotiske baner, når det handler om prisen på Facebook. I bund og grund er det ikke noget værd. Det er fremstillet syntetisk for små penge, men enhver pusher ved at det kan sælges for en meget høj pris.
Ligesom med kokain udgør produktionsomkostningerne under en promille af udsalgsprisen. Det er årsagen til den afsindigt store avance til bagmændene.
Facebook gået på børsen med så mange aktier, at den samlede værdi svarer til at hvert eneste menneske på jordkloden hostede op med knap hundrede kroner. Så eksorbitant mange penge er firmaet selvfølgelig ikke værd.
Investorerne må jo tro, at Facebook har et produkt, som ingen kan leve uden. Men dér tager de fejl. FB er faktisk uden substans. Man kan sagtens lide ting og have venner, uden at inkludere den 28 årlige mangemilliardær Mark Zuckerberg. Illustratoren bag denne blogs foto har for eksempel ikke en Facebook profil. Hans firma kører fint uden at kunderne bliver bedt om at connect’e og like’e.
Og hvorfor skal det forresten være nødvendigt at logge ind, hver gang man vil på Facebook? Når jeg tænker på, hvad folk kan finde på at poste derinde, svarer det jo til at man var tvunget til at køre sit sygesikringsbevis gennem en kortlæser hver gang man skulle ind på et offentligt toilet.
mandag den 16. april 2012
Alting koster
![]() |
| Foto: Tamás Mihály, Ungarn |
Men hvorfor skal det være så dyrt?! Det er helt vildt, som alting koster, selv i disse sparetider. Lad mig komme med et par eksempler:
En vovse koster rask væk 10.000 kr. Og en almindelig kristen begravelse – 50.000 kr.
Nu er det ikke fordi vi står og skal have hund, eller noget tyder på snarligt dødsfald i familien – men jeg vil nu alligevel prøve at finde ud af hvorfor den slags skal være så pokkers omkostningstungt.
Kort sagt: Jeg vil gerne finde ud af, hvor hunden ligger begravet…
I min optik burde en hund ikke koste mere end hundrede kroner. En hund for en hund – hvor svært kan det være.
Men sådan er det ikke. Det finder man ud af på Gipote.dk. En fransk bulldog som den på billedet koster kassen. (Mens en gravhund pudsigt nok kan fås for det halve. Det hænger jo ikke sammen!)
Forklaringen er, ifølge en kendelkender her på Mingler, at hunde skal registreres, vaccineres og have lovpligtige hundetegn. Det løber op altsammen, især når vi medtager udgifter til snor, kurv, madskål og kleenex til at tørre op med, når hunden har været utæt. De løbende udgifter til kæledyrs foder er et kapital kapitel for sig.
Den dyre begravelse blev fornylig bragt på bane af vor mor. Ikke at det er lige opover, for selv om hun er gammel og har diabetes, så er hun samtidig smækfuld af godt humør og gener fra Kaukasus. Hun synes bare, vi skal være forberedt.
Min lillebror Thomas og jeg joker med, at vi nok skal klare den sag for en hund. Grave et hul i haven, finde en stor papkasse og tylle en flok grønne gravøl – med familierabat, anslået plus minus hundrede kroner.
Men mor er præstedatter, så det skal naturligvis gå ordentligt for sig, når den tid kommer. Og så bliver det dyrt. En bedemand her på Mingler forklarer i en tråd hvorfor. Eksempelvis skal kisten kunne bære fem tons muld og være typegodkendt efter statens regulativer. Og hvis gravstedet skal vedligeholdes i 25 år, så er halvtreds kilo penge faktisk lidt i underkanten, når prædiken, bisættelse, kørsel, krans og dødsannonce tælles med.
Om man så jordes i de ukendtes, så bliver det alligevel med urne og krematorie til store udgifter. C'est la vie, som man siger på fransk.
Jeg mener at økonomi i høj grad styres af vores følelser, især hvis det handler om hunde og begravelser. Det skal være dyrt, koste hvad det vil. Vi skal føle at det er noget værd. Det må faktisk godt gøre lidt ondt…
mandag den 27. februar 2012
Betalingsringen
![]() |
| Foto: Joakim Buchwald, Danmark |
Vor statsminister har været på officielt besøg i Det Hvide Hus, men TV2 Fox kan ikke fortælle om det uden at få det til at handle om betalingsringen.
Den bliver nævnt, når Thorning kører i kortege, og statsbesøget bliver endda betragtet som en flugt fra balladen om, ja – betalingsringen. Og i bakspejlet kan vi fra en diplomat få at vide at Obama har hørt om betalingsringen.
Jeg synes betalingsringen har fyldt alt for meget i medierne. Nu hvor den er blevet skrottet, fylder den bare endnu mere. Men hvorfor synes folk egentlig den er så interessant?
Selv min egen mor som bor i Jylland, cykler ned i Brugsen og aldrig har haft kørekort, ved alt om betalingsringen og vil meget gerne diskutere den.
Jeg synes ellers diskussionen er lukket med Roald Als’ tegning af en tresporet bilkø med taleboble til en Taunus der siger HURRA!. Jeg kan desværre ikke linke til den, men den illustrerer Camilla Stockmanns artikel på bagsiden af Politiken Søndags PS sektion, Hvad der indadtil tabes …
Betalingsringen skal altså ikke overskygge det faktum, at statsministeren klarede mødet med verdens mægtigste mand til topkarakter!
fredag den 2. december 2011
Folkeaktie
Et gnidret stempel bagpå meddeler: Dette donationsbevis har ingen omsætningsværdi og giver ingen bestemmende ret.
Men iøvrigt er det skam en fin omgang tryksager, man får som donator til Fonden Fristaden Christiania.
I min forrige blog blev der efterlyst et foto af en sådan Folkeaktie, og her er den så, med alt hvad dertil hører:
Kuvert med ufrankeret Christiania fritmærke (bemærk det ekstra logiske t) og smukt rundt stempel i afsenderfeltet med stadens tre dotter, oversigtskort og små hjerter til at adskille de to sætninger: Christiania Folkeaktie og Frikøb Fristaden.
Selve aktien er holdt i klassisk layout i farverne sort, rød og gul. Der er mange små detaljer, når man kigger efter, blandt andet er aktien forsynet med små konturer af mennesker der holder i hånd og et prægestempel med samme design som det på forsiden af kuverten.
Aktien er også forsynet med et serienummer, og en medfølgende seddel med dansk og engelsk tekst trykt på hver sin side fortæller at dette kan bruges til at registrere sig på Folkeaktiens hjemmeside og via email blive informeret og inviteret til relevante festligheder.
Det har jeg selv gjort med serienummeret på den her viste Folkeaktie, der er købt for at sikre at Fristaden fortsat er folkeeje. Og for at Thomas har en sjov julegave at give.
mandag den 14. november 2011
Onsdagsdrøm
![]() |
| Foto: Søren Wesseltoft, Danske Spil |
Der er 92 millioner kroner i puljen hos Danske Spil. Et eller andet heldigt asen kan pludselig veksle sit bogmærke til så mange penge. – Eller er det kun mig, der bruger lottokuponer til det formål?
I hvert fald er jeg ved at læse en bog, med indlagt teoretisk mulighed for sent onsdag aften at gå i chok. 92 millioner danmarksrekordkroner på mit dankort må bestemt være umiddelbart paralyserende.
Jeg vil næppe rende rundt og hoppe på ryggen eller kaste om mig med cornflakes, som man har set det i Lotto-reklamerne. Jeg er nok mere typen, der fluks får brug for en stiv whisky, hvis de seks tal er identiske med en række af mine.
Det er lidt underligt. Jeg er jo opportunistisk af natur – men hvis jeg i løbet af nul komma seks går fra almindelig lemmedasker til multimillionær, så aner jeg ikke hvad jeg skal stille op. Et hav af muligheder og oceaner af tid, det bliver svært at kapere. Jeg magter det ikke, er jeg bange for.
Tør jeg overhovedet lottoe, nu jeg tænker over det? – Jada, for jeg er i virkeligheden ikke bange for noget. Uden at ryste på hænderne fornyr jeg mit bogmærke med det smukke lykketal 47… – og læser videre i min biblioteksbog Vi, de druknede.
mandag den 7. november 2011
Streg, streg, streg…
![]() |
| Foto: “Rotorhead”, Norge |
Jeg hjalp et menneske i nød, siger Anders Samuelsen og tilføjer, at alle andre ville have gjort det samme i hans situation: Betalt sin søns narkogæld, så junior slap for rockertæsk og dummebøder.
Og sørme så – der er masser af sympati, respekt og cadeau til Liberal Alliances partileder. Blandt de juridiske eksperter er der endda bred enighed om, at Anders Samuelsen ikke har gjort noget ulovligt ved at indfri sin ældste søns kokaingæld på et sted mellem ti og tyve tusind kroner.
Nu er det jo ikke første gang, en partileders søn er havnet i en narkorelateret misère. Det skete også for snart ti år siden for den konservative Bendt Bendtsen, men modsat Anders Samuelsen var han ikke stolt af situationen. Det pinte ham ad helvede til.
Bendt “Betjent” var som far sønderknust over at opleve omgang med narkotika i sin allernærmeste familie. Anders Samuelsen er derimod stolt af sin søn!
Man kan til nød have forståelse for, at en helt almindelig far stamper penge op af jorden og på den måde redder kastanjerne ud af ilden for sin søn – men Samuelsen er sgu en af landets mest magtfulde politikere. Han havde, da episoden fandt sted, fuld opmærksomhed fra både justitsministeren og Sydøstjyllands Politi.
Det kan godt være, de fleste danskere vender tomlen op for at Samuelsen gav Hells Angels hvad de forlangte. Og med de tilkendegivelser der er kommet fra Liberal Alliances landsformand kan det sågar være, at pengene kom fra partikassen.
Men jeg vender saftsuseme tomlen ned! Anders Samuelsen havde alle muligheder for, i klar forlængelse af sit partis retspolitiske holdninger, at stå ved sit samfundssind og tage kampen op.
Men det var desværre vigtigere for ham at mørklægge sagen, betale det for ham nærmest ubetydelige beløb og så ellers pleje sin politiske karriere og holde sig på den fede side af spærregrænsen.
Partileder og finansordfører, check!
FN generalforsamling i New York, check!
Afskaffelse af efterløn, check!
mandag den 26. september 2011
Krampens kagedåse
![]() |
| Foto: Jozsef Szoke, Ungarn |
Ældrechecken og en ghanesisk far er emnet i en blog som jeg er afskåret fra at kommentere. Esmarelda hidser sig op i hellig forargelse, hvis der gribes ind overfor pensionister som skjuler deres formue for at få ældrecheck.
Det er "følelsesmæssigt plat", hvis "dagens pensionister bliver taget med fingrene i egne kagedåser", er essensen i Esmas udmelding. Men hov! – der er jo ikke tale om pensionisternes egne kagedåser, men om vores allesammens penge i statskassen.
Ældrechecken er en supplerende pensionsydelse på op til 10.900 kr. Og tricket er, at pensionisten ved at lægge spareskillinger under madrassen fremstår fattigere og derved får flere penge end han eller hun egentlig er berettiget til.
Den slags fifleri mener jeg sgu ikke er i orden. Ligesom det heller ikke er i orden, hvis andre pensionister snydes helt eller delvist for den ekstra indtægt. Kommunen må ikke medtage friværdi i beregningen af pensionistens likvide formue, ligesom folkepensionen for december måned heller ikke må bruges til at skære i ældrecheckens størrelse. Så når Louise i kommentarerne til bloggen fortæller, at hendes ældrecheck kan være ligemeget, fordi kommunen giver hende tilsvarende mindre tilskud til medicin for hendes kroniske sygdom – så synes jeg hun skal klage til Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen.
Borgeren må ikke fifle for at få en større ældrecheck – men kommunen skal sgu heller ikke fifle for at udbetale en der er mindre, end hun er berettiget til. Medicintilskud er ikke skattepligtig indkomst, så jeg vil mene Louise har en god sag.
Én ting er i hvert fald sikker: Kommunen vil ikke skele til "afrikanske dansere eller gademusikanter, der har besvangret naive danske kvinder" når størrelsen på ældrechecken skal beregnes.
Men det vil Esmarelda. Hun kan skrue sig helt ud af gevind over, at en dansk kvinde har fået et mulatbarn med en afrikansk mand. Hun mener tilsyneladende at det kommer til at koste millioner, hvis afrikaneren og "den spidsnæsede og det allerede producerede mulatbarn og evt fremtidige mulatbørn" skal bo sammen i Danmark.
Well, Sarafinas sag blev et af højdepunkterne i valgkampen, og jeg har skrevet en blog om den, ud fra det synspunkt, at Danmark skal overholde de aftaler vi har underskrevet i EU og FN. Men jeg har da også kigget på sagen ud fra et pengemæssigt synspunkt:
Hvad vil det koste statskassen, hvis den afrikanske far til Sarafinas baby kunne komme til Danmark? – Det er svært at svare på, men jeg har alligevel gjort et forsøg:
Jeg ved ikke så meget om ham, ud over at han er ghaneser. Ghana er et af de mindre lande i Afrika, kun seks gange større end Danmark, og der bor omkring 20 millioner i landet. Det er et fattigt land, men langt de fleste er ved godt helbred. Der er demokrati og ikke krig i Ghana, selvom der er cirka 75 forskellige etniske befolkningsgrupper. Generelt er ghanesere gode til at omstille og integrere sig, og man støder da også på dem overalt i verden. Det er et folk, der rejser meget.
Sarafinas mand hedder Peter Bruce og spiller i et band, der hedder African Footprint International. Jeg ved ikke, hvor kendt bandet er, men det har udgivet vistnok tre CDer. Det er helt sikkert humoristisk ment, når man på Facebook kan se manden i en t-shirt med teksten: Don’t touch me I am a celebrity star!
Han ser ud til at være en rar og stærk mand, og han taler allerede lidt dansk. Jeg har fundet et andet foto, hvor han står i en t-shirt med påskriften SPLEJS. Han har tydeligvis (igen) humor, for ingen tvivl om at han er ret muskuløs.
Han kan selvfølgelig blive alvorligt syg, men umiddelbart taler sandsynligheden ikke for det. Han ville næppe belaste vores sundhedsvæsen de første mange år. Han ligner en, der er vant til at arbejde. Han ligner ikke en der vil nasse på samfundet.
Sarafina ved jeg heller ikke så meget om. Men hun og Peter Bruce har været forlovede siden september 2009. Hun har foruden deres fællesbarn tre større børn med en dansk eksmand der hedder Henrik, og så er hun på kontanthjælp. Jeg tror hun har en pædagogisk uddannelse, udover folkeskole og gymnasium.
Sarafina får altså overførselsindkomst, børnechecks, og mon ikke hun også får boligsikring. Som bortfalder, hvis Peter Bruce flytter ind. Jeg tror også kontanthjælpen forsvinder, men det er ikke sikkert.
Som sagt er det svært at sige, hvad det ville betyde i kroner og øre, hvis pointsystem, krav om bankgaranti, m.m. ikke forhindrede Sarafinas mand i at få dansk opholds- og arbejdstilladelse. Der kan jo ske så meget, men jeg vil umiddelbart mene Peter Bruce hurtigt ville kunne få et arbejde. Familien har et stort netværk, hvor der også er andre herboende ghanesere, som sikkert kunne være hjælpsomme med at finde foreksempel noget hotelrengøring, omdeling af aviser og reklamer, eller lignende. Indtægt som musiker vil nok også være en mulighed, for highlife er godt at danse til.
Hvis vi forestiller os en økonomisk opgørelse efter 7 år, tror jeg faktisk Danmark ville tjene på at give familiesammenføring til den ghanesiske mand.
Udlændinge er ikke automatisk en udgift for Danmark. Der er jo også i Folketinget en politisk erkendelse af, at der bliver brug for udenlandsk arbejdskraft.
Jeg undrer mig bare over, at disse udlændinge helst ikke må komme hertil hvis de har giftet sig med, eller fået børn med danske statsborgere.
Etiketter:
familiesammenføring,
penge,
vikingmama,
ældrecheck,
økonomi
søndag den 24. april 2011
Gulddyret er fyr og flamme
![]() |
| Foto: Alek von Felkerzam, Canada |
Gulddragen spyr ild. Guldkalven bisser. Guldgrisen rejser børster.
Guld er hot. Guldprisen banker i vejret, skriver DR Nyheder, og fortæller det er fordi det er krisetider. Traditionelt er guld det man sætter sine penge i, når for eksempel dollaren falder.
Men er der da ikke også en anden historie bag det faktum, at guldet er steget til over det dobbelte på bare tre-fire år?!
Guld er da et vældig pænt metal, men det kan ikke rigtig bruges til noget, andet end at lave smykker af. Og selv det er det faktisk for blødt til. Det er ikke møntet til cirkulation i sin rene form, 24 karat.
Alligevel er det lige præcist rent, uforarbejdet guld, folk vil ha’. Smeltedigler verden over æder smykker en masse alene for råstoffets skyld. Gammelt guld bliver slagtet for at blive til nye, blanke og historieløse guldbarrer. Guldet bliver deformateret, mister hukommelsen og lægges død i pengebokse.
Forretninger som postalgold.dk, vitusguld.dk eller Nyfortuna.dk lokker med knitrende tusser der kvækker: “Dine gamle smykker er guld værd”
Hvad de i virkeligheden siger er, at dine smykker KUN er guld værd.
Der er ingen værdi i det arbejde kunstneren engang har lagt mange tanker og timer i. Enhver gravering i guldet om tid, sted og anvendelse betyder ingenting. Det er fanme graverende – i betydningen slemt, pinligt og ubehageligt.
Guldfuglen flyver…
torsdag den 24. marts 2011
Bankens ludomaner
![]() |
| Foto: Tijmen van Dobbenburgh, Holland |
En af Danmarks mest besøgte hjemmesider er euroinvestor.dk. Den har været på nettet siden 1997, hvor brødrene Jens og Søren Alminde lancerede den som "Mødestedet for danske private investorer".
Der er mange som godt kan lide euroinvestor.dk. Men for mig ligner hjemmesiden faktisk et poker-site. Der er alt for meget tingeltangel. Valutakurserne blinker blåt, rødt og grønt hver gang de rykker sig en brøkdel af en millimeter.
Der er også reklamer for Eurotrader, hvor man kan handle aktier billigt og enkelt. Det kan man som bekendt også i de fleste bankers netbank. Men her kan du gøre det i brødrene Almindes butik, hvor aktierne er i realtidskurser og ikke et kvarter gamle..
Der er også reklamer for Boliga, som brødrene iøvrigt selv ejer det halve af. Og så er der lister med luksusboliger. For eksempel en 22 værelsers villa til 24 millioner kroner.
Noget der virkelig kan lokke ludomaner til, er pengemaskinens historik. Jamen, det kalder de selv denne liste over aktier med mest opgang i. Angiveligt er Royal Unibrew aktien på 27 dage steget 59,17 %. Så hvis du for en måneds tid siden havde købt for 40 millioner kroner bryggeripapirer, og solgt dem idag, så kunne du score den førnævnte mega villa i Sandbjerg.
Det tiltaler jo enhver ludoman med penge på lommen. Og det tiltaler også bankfolk, tro mig. Mange bankrådgivere har sgu euroinvestor som startside på deres pc.
Bankrådgiver er iøvrigt en misvisende titel. Der burde istedet stå bankør på visitkortet. Eller croupier, hvis det skal lyde lidt smart. Bankerne er gennemsyret af spillelidenskab.
Kig engang på hvormange af de danske aktier, der er produktionsvirksomheder. De er klart i undertal i forhold til banker og beslægtede selskaber indenfor formuepleje, forsikring og pension.
Det er den rene pengegalop, hvor værditilvæksten er baseret på spekulation i valutaer, obligationer, o.s.v. Fremtiden spås i kaffegrums og ris – som der også spekuleres i. Frugt som pærer og hindbær kan der også presses penge ud af. Folk må verden over betale ekstra for deres fødevarer, fordi der skal være gevinster og høj løn til de tradere, der har forudset at kaffen, øllet, juicen ville stige.
Olie er også et yndet fluidum blandt spekulanter. Det er nærmest en slags finansiel glidecreme.
Jeg er bange for at man ikke har lært noget af for eksempel Amagerbankens deroute. Det er jo ikke egne penge, bankøren spiller for.
onsdag den 9. marts 2011
Original
Engang var det slang for en mærkelig og latterlig person. Din original, sagde man. Men det er et pendul-ord, og nu er betydningen ægte og uforfalsket.
Det er i den betydning, Skat har stemplet sig selv på en stor annonce i Politiken i dag. Og forklaringen er, at forvaltningens navn bliver misbrugt af plattenslagere.
Hvis du har modtaget en mail på engelsk om, at du skal have 647,21 kr. tilbage i skat, så er det løgn.
Jeg har selv modtaget en sådan fake mail. Men mig narrer man ikke. Jeg har netop været inde på den originale hjemmeside skat.dk og med min NEM-ID logget ind og tjekket om der skulle være penge på vej.
Jeg skal ikke have 647 komma ingenting tilbage – i virkeligheden er der 15.295 kr. på vej.
Skål!
tirsdag den 1. marts 2011
Kapringen i Det Indiske Ocean
![]() |
| Foto: Steve Curzon, Storbritannien |
Ovenpå den sørgelige nyhed om at et dansk sejlskib er kapret af pirater har jeg surfet på nettet for at finde flere oplysninger.
Familiens blog Jordenrundt.info er midlertidigt nede, og på alle fotos i forbindelse med mediernes omtale af sagen, er både båd og besætning sløret. Men Bådmagasinet bringer et foto hvor båden ikke er sløret, og i en reportage der ligger som pdf på dette site ses familien tydeligt. Begge steder kan man se et stort logo på skibet.
Det logo har jeg set før, da jeg var med i dommerkomiteen i sidste års FEIEA Grand Prix i Wien. En løve og bogstaverne ING – det er en stor hollandsk bank.
Kan det tænkes, at de somaliske pirater også har genkendt logoet og kapret båden i formodning om at der dermed måtte være en oplagt mulighed for en stor løsesum?
Jeg ved det ikke, men jeg tror ikke billedet af piraterne som rene uvidende desperadoer i små plimsollere holder. Det er derimod professionelle somaliske kriminelle, og jeg håber inderligt at det lykkes at få befriet de danske gidsler.
torsdag den 10. februar 2011
Pengepusher
![]() |
| Foto: Jyskebank.dk |
Advokatrådet vil have skrottet titlen bankrådgiver.
Der er jo reelt tale om sælgere. Det er endda bankerne selv der har uddannet og ansat de mennesker. At kalde dem bankrådgivere svarer til at kalde bilsælgere for transportrådgivere.
Hvad kan vi gøre dig lidt klogere, begynder speaken i en bankreklame for Sydbank. Sætningen giver ikke rigtig mening, og det gør det heller ikke at kalde bankens medarbejder for kundens rådgiver.
Jeg foreslår en helt ny stillingsbetegnelse: Pengepusher. Det afspejler både vores afhængighed af finanser, og bankernes anløbne moral. Tænk at "bankrådgivere" fik deres kunder til at placere sparepengene i "sikre" Amagerbanken aktier…
onsdag den 26. januar 2011
Kjære Henriette
![]() |
| Foto: Konservative.dk |
De og Deres mand har længe levet i sus og dus som konservativt power couple, med (ubetalt) licens til at føre Eder frem på de bonede gulve. Forbrugerminister har De været, mens regninger for markiser, mercer og marketing blev fejet ind under gulvtæppet.
Ministerpensionen er i (overbelånt) hus, den kan ikke tages fra Dem. Heller ikke selv om De nu også har valgt at gå som Deres partis gruppeformand og politisk ytringsdame.
Mange begræder Deres fald fra toppolitiker ned til virkeligheden. Undertegnede gør ikke. Det er klart at der savnes sammenhæng mellem det De siger og det De gør. Den konservative parole er, at vi skal sætte tæring efter næring. Men det lyder mildt sagt sært i Deres mund, når Kjær & Skov Pedersen samtidig vælter sig i hurtige forbrugslån i en sådan grad at det ligner et kandidatur til Ribers top-ti over dårlige betalere.
Nu klandrer De og Deres parti pressen for ikke at respektere privatlivets fred, men tøv nu en kende! Hvis B.T. ikke havde interesseret sig for Deres økonomi og blot behandlet Dem som en svigermors drøm, så kunne Deres uansvarlighed måske have udartet sig til en ny Alberti-sag. Det kan forøvrigt ikke nægtes at der i udseende er en vis lighed mellem Deres mand og den daværende regerings stærkt konservative justitsminister, som i 1910 erkendte sig skyldig i underslæb og dokumentfalsk. Svindel, som androg hvad der i dag ville nærme sig en hel milliard danske kroner.
De ligger som De har redt, Henriette Kjær. En tid troede man at det var Deres mands skyld det hele, men efterhånden som stribevis af sager er rullet frem i pressen, virker det mere som om I er to alen ud af ét stykke.
Og naturligvis bør pressen fortsat interessere sig for Jeres økonomiske morads. En eventuel gældssanering er jo dybest set noget vi skatteydere skal bidrage til, og det er bedst at vide hvilke huller pengene i så fald ryger i.
De står med en masse ubetalte regninger og en truende tvangsauktion. Det er hvad man på dagligdansk kalder "sur røv". En rigtig kedelig situation, ja. Men synes De og Deres mand virkelig at det er pressens skyld?
Det synes jeg ikke. Det hele må siges at være selvforskyldt. Men der er hjælp at hente: TV3 søger deltagere til Luksusfælden
Jeg synes bestemt I skal tage kontakt til de dygtige økonomiske rådgivere på TV3. Jeg vil med største fornøjelse tune ind når programmet med Dem og Deres mand bliver sendt. Det vil med (låne)garanti trække et seertal en hel del større end antallet af C-stemmer i boksene ved det kommende Folketingsvalg.
Det er heller ikke pressens skyld. De mange skriverier i medierne bekræfter blot billedet af en fin facade som dårligt tåler at man kratter lidt i den.
Rend og hop.
lørdag den 9. oktober 2010
500 euro
![]() |
| Foto: Miroslav Sárička, Slovakiet |
Netbank er godt. Jeg ordne de fleste pengesager hjemmefra, eller hvorfra jeg nu befinder mig. Men når det handler om at få nogle euro i hånden, så må jeg rent fysisk ned til min Sydbank.
Det er en såkaldt pengeløs bank, så valuta skal bestilles i forvejen. Så kan jeg hente dem nogle dage senere, når pengetransporten har været forbi afdelingen.
Kunderådgiveren spørger hvormange euro jeg skal bruge og hvornår. 500 og på tirsdag, siger jeg. Ups, han kan først have dem på onsdag.
Det er ikke godt nok. Jeg skal afsted til Wien onsdag morgen med fly. Men så kan jeg jo tage til København og hente dem i Sydbanken ved siden Codan bygningen. Den er ikke pengeløs.
Jeg skal alligevel til København, så jeg daffer ind i Frederiksberg afdelingen. En bank der ligger inde med kontanter i mange farver og møntfødder.
Men banken er tyveri-sikret, så jeg skal vente et stykke tid, inden personalet kan få mine euro ud af pengetanken. Hvor længe skal jeg vente? Årh, ikke så længe. Vi kan jo sætte bestillingen over med det samme, mens vi snakker, siger damen bag disken. Det lyder som om det vil tage cirka samme tid som at bringe en kedel vand i kog.
Men jeg gider ikke al den snak og ventetid. Så jeg vil lige smutte ind i X-change på Hovedbanegården og hæve 500 bananer til brug i Østrig.
Sydbankdamen synes det er sært jeg ikke lige vil vente. Jeg har jo aktionærkonto og kan altså kunne veksle uden at betale gebyr. Men der er skam heller ikke noget vekselgebyr hos X-change, fortæller jeg hende. Fee, commission, adjustment og guarantee udgør tilsammen 0,00.
Jeg ved så ikke om kursen er højest hos Sydbank eller X-change. Den svinger jo hele tiden. Men da jeg var på Hovedbanegården kunne jeg købe til kurs 7,5806 og da jeg en time senere var i Sydbank kunne jeg købe til kurs 7,5911.
Det så altså ikke ud til at være dyrere at handle valuta straks end med ventetid. Tværtimod har jeg måske endda sparet en øre. I mit tilfælde faktisk en hel femmer!
tirsdag den 31. august 2010
Gå
![]() |
| Foto: Heather Crawford, USA |
Vi har trasket seks kilometer fra Kastellet og tilbage igen. Sydbank havde inviteret til ECCO Walkathon, og det regnede næsten ikke.
Det handler om reklame, men det handler også om at gøre noget godt. Det er sundt at gå, og når firmaerne bag arrangementet ligefrem donerer kolde kontanter til hjælpeorganisationerne, så er det da bare at komme afsted. Også selv om vi går i ring. Og kø en gang imellem.
Der har været 17.150 deltagere i København i søndags. Og alle har fået rygsæk, æble, vand og armbånd med logoer på.
I mål skulle man udfylde sit gå-kort og beslutte om ECCO skulle donere de indgåede penge til SOS Børnebyerne, Børnehjertefonden eller WWF. Jeg vælger det sidste, for Verdensnaturfonden har måske verdens smukkeste logo. Og så synes jeg det er vigtigt at redde isbjørnen.
Ikke ved at komme den i Zoologisk Have, selvfølgelig – men ved at gøre noget for klimaet, så havisen ikke helt forsvinder og tager det flotte hvide rovdyr med sig.
torsdag den 1. juli 2010
På lige vilkår
![]() |
| Foto: Okinawa Soba |
Au pair. Oprindeligt fransk for ‘på lige vilkår’ – men i dag ifølge dansk sprognævn en ung pige (m/k) der hjælper til i huset hos en familie i udlandet mod at få kost og logi og en mindre betaling.
I gamle dage handlede det om at en ung udenlandsk pige for en tid blev del af en familie og f.eks. hjalp med rengøring, madlavning og børnepasning, og samtidig fik en masse oplevelser og lærte et nyt sprog.
Men den betydning af au pair er tiden løbet fra. Lige vilkår er reduceret til en afvejning af udbud og efterspørgsel. Mange filippinske piger vil gerne tjene penge, og mange rige danskere vil gerne have en billig hushjælp at hundse med.
Vores udviklingsminister Søren Pind er helt sikker på at au pair-ordningen er en af verdens bedste former for ulandshjælp. Samtidig siger han det er helt enkelt; At hvis folk ikke har lyst til at være au pair, kan de lade være.
Jeg kan kun beklage at ministeren ikke har øje for den oprindelige au pair betydning. Nu handler det bare om Overseas Filipino Workers til 3000,- kr. om måneden.
onsdag den 7. april 2010
Min dollar
Vi skal snart til USA, og da vi i påsken var på besøg hos min søns farmor, fandt jeg tilfældigt en dollarseddel i gæsteværelset.
– Skal jeg ikke tage dem med til Orlando og veksle den til noget koldt øl til din førstefødte?, spurgte jeg.
– Jo, det var da en god idé, sagde mor. Men hun fik så også lige nævnt, at det ikke var en helt almindelig dollar.
Selv om den ser helt normal ud, så vær opmærksom på, at den sikkert er mere værd end dagskursen på approximately femenhalv danske kroner.
Mors påstand er, at min dollar er faktisk kan veksles til en ægte sølvdollar. Det står ovenover George Washingtons fjæs: Silver certificate. Og som man kan læse nedenunder: One dollar in silver payable to the bearer on demand.
På en helt dagligdags 1$ står der bare Federal reserve note og One dollar.
Er der nogen som kan fortælle mere? Er det rigtigt, som min mor mener, at den er mere værd end en Budweiser? Kan jeg virkelig sætte s foran og v bagved mit øl?
Abonner på:
Opslag (Atom)



















