Viser opslag med etiketten facebook. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten facebook. Vis alle opslag

torsdag den 24. maj 2012

Pfffffff

Foto: Scott Leazenby, USA

Det kan visualiseres på mange måder. På Flickr finder man hist og her fotografer som på et glat blåt underlag har skrevet Facebook i lange baner, lige til at sniffe. Så kan afhængigheden af det globale, såkaldt sociale netværk vist ikke udtrykkes tydeligere.

Men man kan også tænke i narkotiske baner, når det handler om prisen på Facebook. I bund og grund er det ikke noget værd. Det er fremstillet syntetisk for små penge, men enhver pusher ved at det kan sælges for en meget høj pris.

Ligesom med kokain udgør produktionsomkostningerne under en promille af udsalgsprisen. Det er årsagen til den afsindigt store avance til bagmændene.

Facebook gået på børsen med så mange aktier, at den samlede værdi svarer til at hvert eneste menneske på jordkloden hostede op med knap hundrede kroner. Så eksorbitant mange penge er firmaet selvfølgelig ikke værd.

Investorerne må jo tro, at Facebook har et produkt, som ingen kan leve uden. Men dér tager de fejl. FB er faktisk uden substans. Man kan sagtens lide ting og have venner, uden at inkludere den 28 årlige mangemilliardær Mark Zuckerberg. Illustratoren bag denne blogs foto har for eksempel ikke en Facebook profil. Hans firma kører fint uden at kunderne bliver bedt om at connect’e og like’e.

Og hvorfor skal det forresten være nødvendigt at logge ind, hver gang man vil på Facebook? Når jeg tænker på, hvad folk kan finde på at poste derinde, svarer det jo til at man var tvunget til at køre sit sygesikringsbevis gennem en kortlæser hver gang man skulle ind på et offentligt toilet.

søndag den 20. marts 2011

Farveblyant

Foto: Naja

Det er overraskende så flotte ting børn kan kreere på deres computer. Tag nu for eksempel det selvportræt min papdatter har taget her.

Efter at Daniella havde klippet hendes hår, satte hun sig foran sin MacBook og aktiverede med Photo Booth dens webcam. Og af de effekter, programmet stiller til rådighed, valgte hun "farveblyant".

Det kom der dette udmærkede foto ud af. Da jeg spurgte, hvorfor hun kigger til siden, får jeg at vide, at det var fordi vores tossede kat Bølle gik forbi.

Se, det var historien bag Najas nye profilbillede på Fjæsbogen.

tirsdag den 30. marts 2010

Fødselsdagsgave til dronningen

Foto: Nationalbanken.dk

Vores majestæt fylder 70 år, og så skal hun selvfølgelig have gaver. Hun har vistnok ønsket sig penge, i hvert fald har Københavns Kommune på forhånd lovet hende 230.000 kr. som hun vil bruge på renovering af de kongelige repræsentationslokaler på Christiansborg.

Men også Nationalbanken har en pengegave i støbeskeen. Det er jo en rund fødselsdag, så den bliver markeret med mønter: 1000 kr. mønter i guld, 500 kr. mønter i sølv, samt 20 kr. mønter i hhv proff præg med dobbeltslag i top-trimmede stempelmaskiner, og de helt normale til almindelig handel og vandel.

Men hvormeget får HKH Margrethe II egentlig ud af Nationalbankens festivitas i anledning af hendes 70 års dag den 16. april?

Hvis du køber en tusindkrone, kommer du af med 3000 kroner for mønten i næsten 22 karat guld, inklusiv moms.

Netto er der guld for lidt over en tusse. Hvem scorer så differencen mellem metalværdien og salgsprisen? Jeg tror fortjenesten går direkte i statskassen, men faktisk burde dronningen også få del i (fødselsdags)kagen.

Det er jo hendes portræt der er jo på mønterne. Skal hun så ikke have – royalty?

Forresten har jeg oprettet en gruppe på Facebook. BT fortæller at vores dronning ingen mobil har – og så er det jo oplagt med et fjæsbog forum til alle som ellers gerne ville have sendt matriarken en sms i dagens anledning.

fredag den 26. marts 2010

Liveups

Foto: Nick Lobeck, Schweiz

Er det seriøst Zulus bud på ungt tv? Jeg har med et halvt øre og øje fulgt lidt med i programmet, som kalder sig Ups! Det er live, med tilhørende Facebook profil.
 

Klokken var 0.30, location var et in-sted i København, og i dagens anledning havde man fået en covergirl, Celina fra M!, til at stå bag baren.

Lidt research hos Se&Hør havde afsløret hvordan man kan blive ugens brandert. Man skal være kendt, drikke meget, og i øvrigt skeje ud.

Rapperen med kunstnernavnet Jøden havde så taget opstilling ved baren. Og spørgsmålet var så – hvor fuld kunne han blive på den tid det ville tage at afvikle programmet.

Drak han en genstand i minuttet, ville resultatet blive 24 og en halv. Så der var linet op med en ordentlig flok sorte shots, nogle øller, og tre caipirinhaer i martiniglas.

Det er åbenbart sådan man laver ungt fjernsyn. Få nogle kendte med, og sørg for godt med sprut.

Jeg kendte ikke alle de kendte, men ham Claus Elming har jeg da set før – men hvad pokker laver sådan en moden mand i et live kæveri? Der var også en Jacob Wilson, men ham er jeg vist heldigvis ikke i familie med.

Jøden blev som forventeligt plørefuld. Kameraet fulgte tre gange med ud på toilettet, hvor han pludrede lystigt i den store porcelænstelefon.

Han vendte tilbage til baren hver gang, og henad slut, blev der opfordret til at den sidste drink skulle være en body tequila, som hende Celina ville lægge bryst til. Men han ville hellere have en skede vodka. Tsk-tsk…

Det er ikke sundt at drikke sig fuld, og Sundhedsstyrelsens vejledning om max 24 genstande om ugen blev da også nævnt en passant. Men aftenens druk stod jo på en halv genstand over – og Jøden fik tydeligvis også drukket hjernen ud.

Jeg synes det er tåbeligt med fjernsyn der opfordrer de unge til at drikke alt for meget sammen med de kendte. Og så skal en caipirinha altså nydes stille og roligt, og bestemt ikke være del af et forsøg på at blive ugens brandert.

tirsdag den 9. marts 2010

IT dekalog

Foto: Jakub Krechowicz, Polen


Regeringen arbejder på ti bud, som skal være et kodeks for god opførsel på nettet.

Der er sikkert en dybere mening med at det skal være samme antal bud, som Moses havde med sig ned fra Sinais bjerg.

Måske er der i virkeligheden tale om en opdatering? De Ti Bud version 2.0…


1
Du skal være på Jobnet og Borger.dk

2
Du skal ikke kalde Facebook for fjæsbog

3
Du skal lukke ned om søndagen

4
Du skal ære din Apple og PC

5
Du skal ikke spille Hitman

6
Du skal ikke mingle hos Dating.dk når du er logget på Skat.dk

7
Du skal ikke hacke

8
Du skal ikke lave fake profiler

9
Du skal ikke begære din næstes domæne, netbank, cpr-nummer og passwords

10
Du skal ikke komme her og surfe porno

søndag den 30. august 2009

Sidney Lee

Foto: Davide Guglielmo, Italien

Aldrig hørt om manden, før det går op for mig at han, målt på Google hits, er den største kändis i Danmark. Anni & Erik, gå hjem og vug. En af mine favorit-bloggere har dog en plausibel forklaring på dén side af sagen.

Alligevel vækker historien interesse, og en sympatisk og velskrevet artikel om Sidney Lee, der går på grillbar, er da også en af Politikens mest læste på nettet.

Det er lidt som med Paris Hilton. Største forskel er måske, at hvor hendes baggrund er luksushoteller, er hans spillemaskiner. Sidney Lee har hængt ved dem lige siden han kunne gå, og har en stor samling af dem. Han kan reparere dem, når de går i stykker, og er selvsagt en master gamer.

Og så kan han, ligesom Paris, se lidt godt ud og gå i byen. Han kan køre drinks ind i nattelivet, uden at drikke sig direkte i hegnet. Han har været med i stort set alt indenfor dansk reality-tv, og så er han fan af amerikansk wrestling. Og så har han en kat der hedder Pussy. Det er sådan set dét.

Som kändis opfylder han helt klart et behov. Tusinder vil være venner med ham på Facebook. Han får penge for at gå i det rigtige kluns, og bliver også godt betalt for at stille sig om bag baren og lade sig fotografere sammen med sådan nogle som dig og mig.

Pengene vælter ind, og snart flytter han fra Vanløse ind til byen hvor han voksede op i Professor Olsens Spilleland. Sidney får en fin adresse på Vesterbro, 300 kvm, så der bliver plads til alle arkade spillene fra de gode gamle dage.

Han er en af de nye kendte. En kändis light. De kongelige er blevet for tunge og avancerede, med alle deres mange rejser, aliens, børn og familieproblemer. Kongehuset repræsenterer ikke længere Folket, som det gjorde engang.

En kendt skal skille sig ud, og alligevel ikke. Sidney Lee er nem at have med at gøre. Insert coin, og han tér sig som forventet, og er alligevel en smule uforudsigelig. Så medierne klistrer sig til ham. Han er en space invader i det offentlige rum.

Alle snakker om ham. For eksempel om hvordan han blev slået ud af Tøffe i en boksekamp, næsten inden den var begyndt. Alle synes at have hørt om ham, jeg tror sørme han er mere kendt end bissen Stig Tøfting. Præsten Flemming Pless i Christians Kirken har også haft ham med i en prædiken. Jeg ved ikke i hvilken forbindelse, men sikkert som noget Fanden har skabt.

Sidney Lee har faktisk ikke noget indhold. Men han kan godt lide at være på, og vil gerne provokere lidt for hyggens skyld.

Og det si’r blip, blop. Og game over.

torsdag den 28. august 2008

Freddy


Foto: Christa Richert, Berlin, Tyskland


Jeg har en historie, jeg ikke ved hvor ender.

Den kommer af, at jeg for et halvt års tid siden skrev en blog, hvor Klovby Købmandsforretning er nævnt. En lidt trevlet blog, med nogle uskarpe små fotos min far tog da han var omkring sytten år, og flettet sammen med noget en anden har skrevet, og så har jeg givet den overskriften Farfars plejebørn.

Faktisk en lidt forkert overskrift, og så alligevel… Farfar havde jo ingen plejebørn, men han fik derimod sendt sine egne mindste børn i pleje, da hans kone døde af kræft, og han selv var bankerot og boede i et skur på Nokken.

Han havde indrykket en annonce i Kristeligt Dagblad, og fik på den måde kontakt til par, som gerne ville tage sig af de små og sørge godt for dem. Men det var vigtigt for farfar, chauffør Robert Wilson, at børnene ikke blev bortadopteret, men at han fortsat stod som far og værge, og kunne beholde forældremyndigheden.

Det skulle vise sig at være et klogt træk af ‘Fader Wilson’, for min onkel Freddy var ikke heldig med sin plejefamilie. Han kom til et kristent købmandspar i Klovby ved Kalundborg. Her blev han behandlet som skidt, men fik smuglet et brev hjem til Nokken. Og straks farfar havde læst det, kørte han til Klovby og hentede sin dreng, som istedet fik en god opvækst hos en anderledes kærlig familie i Tyvelse.

Men nu er der pludselig splejset en ny ende på historien! For helt tilfældigt, efter en lang dag på kontoret, falder Freddy Neumann over den. Bare for sjov har han googlet sin fødeby, Klovby, og så er historien om min farfars plejebørn poppet op. Især det med Freddy får ham til at spærre øjnene op. Han ved med det samme at her er ham, han er opkaldt efter!

Derfor smed han straks en kommentar på bloggen, og fandt mig iøvrigt på Facebook hvor vi har skrevet til hinanden og fået flere detaljer frem.

Hans mor Solveig er nu 72 år, og var også plejebarn hos købmandsparret. Men hun kom fra et børnehjem i København og måtte desværre blive hængende hos de rædsomme adoptivforældre – det satte dybe spor i mange, mange år. Det var rivende galt hvad der foregik i dét barndomshjem.

Men Freddy var som en bror, og hun har tit talt om ham. De var som søskende der holdt sammen under horrible forhold. Hun må være 5-6 år ældre end min onkel.

Solveig blev siden gift med fodermesteren på nabogården, og da de fik en lille dreng, skulle han naturligvis hedde Freddy – som hendes (pleje)bror. 

Freddy har fået en mail om alt dette, og glæder sig kanon meget til at møde Freddy, og sin (pleje)søster fra dengang livet var en hård og barsk affære. Og jeg skal også mødes med min ukendte fætter over en kande kaffe. Jo, en blog på Mingler kan vise sig at få vidtrækkende betydning…

Vi har selvfølgelig alle en historie, vi ikke ved hvor ender. Vi ved ikke hvor lang den er, heller. Eller hvad den er gjort af. Men det er sikkert at den hænger uløseligt sammen med mange andre historier.

Når historierne kan bindes sammen, og faktisk bliver det! – Så er det ekstra fint at være blogger på 24timer.dk