Foto: Miriam Dalsgaard, Politiken |
Der er desværre rige kunstnere som mæsker sig på statens regning. Venstre og Dansk Folkeparti har været imod den livsvarige ydelse, og trukket Klaus Rifbjerg og Per Arnoldi frem som kunstnere de mener har det fedt på skatteydernes bekostning.
Men den livsvarige kunstnerstøtte er reguleret, så for eksempel Klaus Rifbjerg blot modtager lidt over tusind kroner om måneden – fordi hans øvrige indtægter gør, at han bestemt ikke mangler smør på brødet og salt til sit æg. Og hvad Arnoldi angår, så er han slet ikke med på listen over de 275 modtagere. Statens Kunstfond har ganske enkelt aldrig indstillet Arnoldi til livsvarig ydelse som tak for berigelse af vores kultur.
Hvis vi skal se på kunstnere, der rager til sig, så synes jeg vi bør se bort fra dem, vi som samfund hædrer og forgylder med ungefær 150.000 kr. årligt. De er ikke højtlønnede, for hvis de er, får de kun en brøkdel udbetalt. Det er mere rimeligt at se på rige kunstnere, der selv har ansøgt og bedt om kunstnerstøtte.
Statens Kunstfond uddeler hvert år en stribe treårige arbejdsstipendier á næsten en million kroner. Og her har Udvalget for Kunsthåndværk og Design i Forårsuddelingen bl.a. valgt at tilgodese ham på billedet: Henrik Vibskov.
Henrik Vibskov er blandt almindelige danskere kendt som en dygtig forretningsmand i modebranchen. Han kan snildt sælge en t-shirt for over 100 euro fra sin boutique i Krystalgade. Vibskov må formodes at tilhøre gruppen af absolut velhavende danskere.
Han ejer nemlig en international kæde af modebutikker, og sidste år kunne vi i Politiken læse at Henrik Vibskov åbnede endnu en i New York.
Det er ikke helt gennemskueligt, hvor rig en kunstner, Vibskov er, men klikker man på The Business Finder: proff.dk fremgår det, at hans virksomheder bestemt ikke er i vanskeligheder. Alene Hv Gruppen ApS og Heaven Holding ApS har millioner i egenkapital.
Man kan også finde ud af, at Vibskov i bedste Klaus Riskjær stil i år har konstrueret og oprettet en familiefond, hvis formue må antages at ligge udenfor eventuelle kreditorers rækkevidde. Det spidsfindige foretagende bærer navnet “The Vibskovski Family Trust v/ Henrik Vibskov Nielsen”
At Vibskov nu og tre år frem tilmed får overført en stor pose penge fra vores allesammens fælles skattekiste, svarer vel til at Staten havde givet den farverige Christian Stadil en lille million i kunstnerstøtte. Det ville ikke nødvendigvis være dumt, men i så fald burde det hedde erhvervsstøtte. – Og det skal man altså ikke bruge kultur-kroner på!
Iøvrigt: Når nu tre ud af fire kunsthåndværkere er kvinder, hvorfor er tre ud af fire arbejdsstipendier så givet til mænd?!
Læs eventuelt også min forrige blog om penge til kunsten
Ingen kommentarer:
Send en kommentar