mandag den 14. februar 2011

Første dag i Rom

Foto: Hardmaj1, flickr.com

Så er vi kommet til byernes by. Min søn har vinterferie, og efter en ubesværet flugt herned med SAS, er det tid til at finde et ordentligt pizzeria.

Det lige om hjørnet kan vi ikke goutere. Vi er ikke kommet til Rom for at spise elektrisk fremstillet pizza. Vi skal have den bagt i en rigtig italiensk ovn med brændende brænde. Og ikke så langt fra Colosseum finder vi et godt sted.

Jeremy får en med spicy salami, og jeg napper en med champignon og skinke. Hertil Fanta og Frascati. Dejlig mad og drikke ovenpå rejsen.

På vejen tilbage til vores hostel ligger Basilicadi San Clemente. Interessant, for netop denne aften er der gang i den. Det vrimler med gejstlige, og luften er tyk af røgelse. Selveste kardinal Miloslav Vlk er tilstede.

Og hele fem slovenske kor lovsynger Herren. Vi sætter os bag en stribe nonner og følger La Solenne Celebrazione Eucaristica. Kirkerummet er vildt smukt med guld og kunstneriske krummelurer i hver en hvælving.

En pater deler pamfletter ud, specielt produceret i aftenens anledning. Og når det mest anvendte ord i et sådant hæfte er "sancte", så ved man nok hvad klokken har slået.

Men hvem, hvornår og hvordan? Skønsangen peger i retning af mega bimlen, men tværtimod: En hvidklædt munk trækker diskret i en klokkestreng og får en lille klokke i tre meteres højde til at ringe, og så sker det: En procession på velsagtens hundrede hellige mænd entrer midtskibet. To og to går de på rad og række op og kysser alteret. Tilsidst kommer de fornemste, med funklende kroner i guld og ædelstene.

Som rosinen i pølseenden kardinalen selv, som tager ordet og siger noget vi ikke forstår et pluk af. Men de slovenske kor fra Stanislav’s Institution er en fryd for øret. Akustikken er super i det gamle tempel, og jeg hvisker til min søn, at dét her er musik! Når nogen siger at noget har lydt guddommeligt, så kan det være de har hørt mænd og kvinder synge til en katolsk seance som denne.

Det er muligt knægten foretrækker pop og rock, men gregoriansk kirkesang i San Clemente tager Jeremy bestemt ingen skade af.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar