fredag den 4. februar 2011
Årets bedste dvd
Hvad skal emnet være, hvis en historie virkelig skal fænge?
Sex? Drama? Humor?
Det rigtige svar er kvægdrift.
Det lyder måske som lyv, men dvd salgstallene taler deres tydelige sprog. Den mest solgte dvd i 2010 handler om at passe køer. Det fremgår af årshitlisten fra brancheorganisationen IFPI Danmark og Foreningen af Danske Videogramdistributører.
Det er sandheden: Hvis vi for alvor skal lokkes til at købe film, så skal det handle om kvægets røgt og pleje.
Det har filmfolkene i Hollywood længe været klar over. Derovre kalder man dem westerns.
Foto: Timo Balk, Australien
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar