Viser opslag med etiketten film. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten film. Vis alle opslag

fredag den 26. oktober 2012

Skyfall


Den nye James Bond film har premiere idag – og det må være en dejlig følelse at være weekendklar med en premierebillet i lommen. Men det er nu også dejligt at have set filmen allerede igår, til gratis VIP forpremiere i Imperial, inklusiv gin & tonic fra Diageo og en lille forsinket pose slik fra Irma.

Og lad det være sagt med det samme: I kan roligt glæde jer til en fantastisk film, en omgang 007 til topkarakter.

En del anmeldere har fratrukket en stjerne eller to, fordi historien ikke er så skarptskåren som den plejer at være. Skyfall er lidt mere diffus og tvetydig – men det synes jeg ikke trækker ned, tværtimod.

Skyfall er en jubilæumsfilm, som er fulgt med tiden. Man har taget det bedste fra de gode gamle dage, men droppet det store arsenal af gadgets, som Q ellers plejer at udstyre vores helt med. Q er idag en ung computer ekspert, der har kogt rekvisitterne ned til en pistol for your hands only, plus en lille radio, så helikopter kavaleriet ved præcis hvor omkring Macao James Bond skal afhentes.

Indledningen er forrygende. Men den tilføjer også filmen et element af svigt. Bond har sådan set tjek på situationen, da han efter hæsblæsende kørsel gennem Istanbuls gader og på basarens tagrygge, slås med en bandit på taget af et tog i fuld fart – men bliver så ramt af friendly fire og styrter.

Det er den slags, der kan ske i kampens hede. Men er det egentlig rimeligt at den øverste i hierarkiet risikerer underordnedes liv og lemmer for at få has på banditterne? Er der okay, når  mennesker ofres som brikker i et skakspil?

Det er her, det filmen for alvor begynder. Nogle må dø, for at andre kan leve. Men gælder det også, når det ikke er helten selv der træffer beslutningen? Og hvad sker der så, hvis helten alligevel ikke dør, men overlever og føler sig svigtet. Vil han hævne sig mod sine egne? Det er et tricky spørgsmål, som også ligger og lurer i tv-serien Homeland.  

Skyfall fører os hjem til Skotland, hvor man ikke er angst for at gå ned på udstyr. Den grå Aston Martin kommer ud af garagen, og Daniel Craigs træfsikkerhed øges betragteligt med fars gamle jagtriffel.

Skyfall er en film med siliconefri babes, casual Heineken og cool old school action uden så meget nymodens lir. Replikkerne sidder som før Sean Connerys exit. Never say never again – der kan stadig produceres bondfilm så englene synger.


Foto: Skyfall – Official Movie Site
– og tusind tak til Jesper Sidenius fra 360 Wealth for invitationen.

mandag den 13. februar 2012

Mellem øst og vest


Vi skal en tur til Istanbul. Det skal nok blive sjovt. Men det må gerne blive til mere end den blå moske og et tyrkisk bad.

Derfor har jeg bladret igennem Politikens Turen går til Tyrkiet for at få ideer til de fem dage vi har i byen som engang hed Konstantinopel.

Rejsehåndbogen er skrevet af Carsten og Malene Fenger-Grøndahl, og fra start fremhæver de filmen Jeg så solen som en stærk introduktion til Tyrkiet idag. Og når jeg nu på IMDb har fundet lidt info om filmen, så er jeg heller ikke i tvivl om at den er seværdig. Man laver ikke sådan et frontcover, hvis man ikke har noget på hjerte.

Desværre er filmen tilsyneladende aldrig kommet til Danmark. Men bibliotekaren i Hundige har hjulpet med at finde en anden film af Mahsun Kirmizigül: Beyaz Melek, som Google Oversæt fortæller betyder Hvid Engel.

Den ser jeg nu. Jeg forstår ikke hvad der bliver sagt, men billederne og musikken gør, at jeg glæder mig endnu mere til at vi lander i Istanbul.

“Günesi Gördüm” har jeg skrevet på min huskeseddel, til når vi slentrer rundt i den kilometerlange basar. Måske finder jeg den ligefrem med danske undertekster. I hvert fald har jeg nu en med “I saw the Sun” en klar forventning om at finde en version der henvender sig til os fra den vestlige side af Bosporus.

PS: Hvis nogen ligger inde med særlige tips til hvad vi skal opleve i Istanbul, så tryk på "Din kommentar"

tirsdag den 1. marts 2011

Bier stikker Janteloven

Foto: Celebfix.dk/ All Over

Det var dejligt at se Susanne Bier stå sidste nat og vise sin rigtige Oscar frem til mor og far – og en milliard andre tilskuere til verdens største filmfest i Kodak Theatre.

Det må samtidig siges at være en kraftig begmand til de danske statuetter, hvor stor kommerciel succes synes at være en alvorlig hæmsko i andedammen. Dommerkomiteen havde end ikke Hævnen med blandt de nominerede, da årets danske film skulle hædres med en Robert. En Bodil skulle Bier pudsigt nok heller ikke have.

Men Oscar stikker alt. Det er Golden Globe med trumf på. Hvem gider Bodil & Robert, når den mest eftertragtede og berømte pris, en rank amerikansk guldmand skærer igennem, og gives for Bedste Udenlandske Ikke-engelsksprogede Film. Fantastisk godt gået af københavnerpigen Susanne Bier.

Den eneste film af Bier, jeg har set so far er … Den Eneste Ene. Den har jeg så til gengæld set mange gange. Det er en pragtfuld film, med Niels Olsen som køkkenmontør med dårlig sædkvalitet og vidunderlige Sidse Babett Knudsen i hovedrollerne.

Hævnen skal jeg selvfølgelig også se. Glæder mig til at se Mikael Persbrandt i en helt anden rolle end som hårdkogt strisser i den suveræne svenske BECK krimiserie.

Men ærgerligt at de danske filmfester nærmest overså Hævnen. Fra nu af vil filmen først og fremmest være kendt som In a Better World. Bier har sandsynligvis lavet sin sidste dansk-sprogede film. Fra nu af står den udelukkende på store internationale film. Susanne Bier ser sig ikke tilbage. Der er for alvor sagt farvel til Janteloven.  

fredag den 4. februar 2011

Årets bedste dvd


Hvad skal emnet være, hvis en historie virkelig skal fænge?

Sex?   Drama?   Humor?

Det rigtige svar er kvægdrift.

Det lyder måske som lyv, men dvd salgstallene taler deres tydelige sprog. Den mest solgte dvd i 2010 handler om at passe køer. Det fremgår af årshitlisten fra brancheorganisationen IFPI Danmark og Foreningen af Danske Videogramdistributører.

Det er sandheden: Hvis vi for alvor skal lokkes til at købe film, så skal det handle om kvægets røgt og pleje.

Det har filmfolkene i Hollywood længe været klar over. Derovre kalder man dem westerns.


Foto: Timo Balk, Australien

torsdag den 3. februar 2011

Flimmer


Det kan ske at en af mine venner pludselig dukker op på tv-skærmen. Som regel en af dem, der umiddelbart har en fordel i at komme i fjernsynet. Politikere, foredragsholdere, forretningsfolk, kunstnere…

Men onsdag morgen var det sgu Flemming, der tonede frem. Ham havde jeg ikke lige regnet med skulle stå og give et interview i morgennyhederne. Til gengæld er det ikke nogen overraskelse at Wendy er på.

Wendy har trods sin unge alder allerede oparbejdet en ganske fornuftig børneopsparing, fordi hun er usædvanlig god foran et kamera. Hun har efterhånden mange gange optrådt i reklamer, og honoraret er sat i banken.

Hun har også spillet med i Lars von Trier filmen Manderlay, sammen med navne som Lauren Bacall, Danny Glover, og Willem Dafoe. Jo, Wendy kan skam hittes på IMDb.

Men denne gang var far og datter filmet i en mere ubehagelig sag. Politiets Task Force havde tidligt om morgenen foretaget en razzia i Værebroparken, og anholdt flere personer for ulovlig våbenbesiddelse og tyvekoster.

Den slags er det selvsagt ikke rart at være nabo til, og Flemming er da heller ikke tryg ved situationen. Men interviewet klarede han fint.

Om sommeren mødes vi af og til og får os et glas rødvin på legepladsen, mens Wendy og Jeremy løber rundt, gynger og leger gemme.

Politiets indsats skulle gerne sikre at det også kan ske i år.

tirsdag den 28. september 2010

Det erotiske menneske

Foto: Sofia Henriques, Portugal


Jørgen Leth havde egentlig droppet sin film efter han blev persona non grata da det kom frem at han havde sex med kokkens datter i bogen Det uperfekte menneske. Så var det slut med titlen som dansk konsul og kommentatorjobbet i Tour de France karavanen.

Det erotiske menneske så altså ikke ud til at blive til noget, men heldigvis fik venner pustet så meget til hans forfængelighed, at han alligevel fik gjort sin længe ventede film færdig. Den har danmarkspremiere på CPH:DOX festivalen.

Men allerede nu kan du se små bidder på internettet. Og uanset om man kan lide Leth eller ej, så kommer man ikke udenom at han er han en formidabel iagttager.

Tag et klik ind på Nyhederne.tv2 og vælg Klip 1. Det er en smuk og enkel sekvens med en kvinde i bevægelse. Og Jørgen Leths speak indover:

Her er en senegalesisk kvinde
Hun er på vej
Hun går
Hendes gang er et sprog
Tænker hun at hun er verdens smukkeste kvinde?
Se hende!

Kvinden på fotoet er også en senegalesisk kvinde. Fotografen fortæller at hun bare slapper af. Men jeg kan se at der også er erotik i luften. – Er der forresten ikke altid det? Her, der og alle vegne…

mandag den 15. februar 2010

Mary og Max


En underlig oplevelse for Jeremy og Naja, som er vant til betydeligt mere farverige og tempofyldte tegnefilm. De er også mere fortrolige med meget større biografer der lugter af popcorn.

Men nu er de altså med far her i Vester Vov Vov på Vesterbro. De får varm mælk med flødeskum i et glas de selv skal røre en blok chokolade rundt i. Sært. Og de medfølgende cookies smager lidt af havregrød.

Vi sidder i en sofa og venter på at filmen skal begynde klokken halv syv. Vi har billetter til Sal 2, allerbagest, på syvende række. Og i caféen hænger der store indrammede plakater fra før børnene blev født. Festival International du Film, Cannes…

Og der er også antikke biografplakater med Fy & Bi, dengang der var noget som hed Palladium Film: Ole Opfinders Offer, og Med Fuld Musik, fra da tonefilmen gjorde sit indtog i underholdningsindustrien…

Så går vi ned i kælderen, og sætter os godt tilrette i fede sæder med brede armlæn. Ungerne tror de først skal se reklamer, men der er kun klip af to kommende film. Cove, om hjernedød japansk delfinjagt, og Ørkenblomst om en somalier der bliver verdensberømt fotomodel og i dag er FN talskvinde i kampen mod omskæring af piger. Næppe noget for Naja og Jeremy.

Den film vi skal se nu, hvor de svage glødelamper slukkes helt, er en animationsfilm for voksne. Jeremy og Naja har hørt om den i Troldspejlet, selv om de er de eneste børn i salen denne aften. Mary and Max er på engelsk, med danske undertekster.

Filmen handler om den australske pige Mary med et modermærke midt i panden, som bliver penneven med Max der er newyorkermand med en guldfisk og tre snegle opkaldt efter berømte videnskabsmænd.

Filmen er holdt i brune, sorte, hvide og røde farver, og den ender ikke lykkeligt selv om Max vinder i lotteriet og Mary bliver gift og får succes på universitetet.

Vi har snakket om filmen, som ungerne synes var sørgelig, men alligevel god. Men hvorfor grinte jeg, da Mary sagde om sin nabo der ikke turde komme udenfor sit hjem, at han led af homofobi… Og det er jo svært at forklare Naja og Jeremy sådan en sproglig joke.

Filmen har fået mange fine filmpriser og rigtig gode anmeldelser. Det kan jeg godt forstå. Jeg forstår også at den ikke er kommet på lærrederne i de store supermarkedsbiografer – de vægrer sig ved at komme underlige, bizarre film på plakaten, for de passer ikke ind i den sædvanlige kassesikre Disney og Hollywood skabelon.

Håber den så i stedet bliver set af et større publikum rundt omkring i de små hjem med DVD afspillere. For Mary and Max er ikke en tegnefilm man sådan lige ryster af sig.
 

mandag den 29. december 2008

Porno

Foto: William Wilhelms, USA

Der er sex. Og så er der porno. Selv for paven, og dem han advarer mod, er forskellen tydelig. PeerPlus har kigget hetero-porno og gjort en række tankevækkende observationer. At kvinden gerne har stilethæle på i sengen, og at manden altid trækker sig ud. Se hele listen på hans blog.

Jeg har ligesom Peer brugt mine øjne og gjort studier i marken. Det handler jo om bier og blomster. En fin og poetisk fortælling, men også i de bi-sexuelle naturfilm går der porno i historien:

Vi ser ikke meget til det vrikkende og æggende forspil, og selve akten involverer sjældent bly violer, bellis og den slags. Skal filmen sælge, er det kun de flotteste modeller der kommer på celluloid. Sex på film skal være imponerende!

Billedet er et glimrende eksempel. Sjældent har en blomst været bedre belyst, farverne er mer’ end perfekte. Hendes skønhed nærmest glinser af olie, og hun ligger godt for kameraet. Han er i sin stribede silkepyjamas, men har snablen godt fremme.

Efter lidt pollen frem og tilbage leverer han klatten til dronningen, som hun selvfølgelig sluger. Åh ja, sådan skal det være.

Det er nu ikke så tosset med al den porno endda. Der er nemlig film for enhver smag. Er du mere til tidsel sex og dragonfly, så er der også en film med det. Eller hvad med en ekvilibristisk kolibri med tungen dybt i hibiscussen? Naturfilm viser det hele.

Sexualiteten er ikke på plads bare du ved om du drages af bier eller blomster. Den er langt mere avanceret.

Der er en labyrint af muligheder. Det er også hvad fotografen kalder sit foto: Bee in a Maze. Som i Amazing…

lørdag den 7. april 2007

En god film

 
Foto: Andrea Jaccarino, Italien


Hvis dit liv var en film, gad du så se den?

Det er vist hvad man kalder et godt spørgsmål. Sådan et man kan stille sig selv for at føle efter, om man bruger sit liv på en god måde.

Det er vel mest naturligt at spørge til filmens kvalitet, når tingene i ens liv ikke rigtig lykkes. Når der er brok i samlivet, når økonomien kører baglæns, humøret hænger forneden, og ens helbred er under pres.

Alligevel synes jeg mit liv er en okay film, selv om meget er op ad bakke for tiden. Hvis livet bare var en dans på roser, så ville filmen jo nok også mangle lidt spænding.

Jo, trods skilsmisse og anden modgang – så er mit liv en god film. Den er faktisk så god, at jeg også godt gider se 2’eren.

Billedet er taget af Andrea Jaccarino, og et tryk på hans navn fører til en dybt enkel og spøjs hjemmeside der er meget apropos.