tirsdag den 28. september 2010

Det erotiske menneske

Foto: Sofia Henriques, Portugal


Jørgen Leth havde egentlig droppet sin film efter han blev persona non grata da det kom frem at han havde sex med kokkens datter i bogen Det uperfekte menneske. Så var det slut med titlen som dansk konsul og kommentatorjobbet i Tour de France karavanen.

Det erotiske menneske så altså ikke ud til at blive til noget, men heldigvis fik venner pustet så meget til hans forfængelighed, at han alligevel fik gjort sin længe ventede film færdig. Den har danmarkspremiere på CPH:DOX festivalen.

Men allerede nu kan du se små bidder på internettet. Og uanset om man kan lide Leth eller ej, så kommer man ikke udenom at han er han en formidabel iagttager.

Tag et klik ind på Nyhederne.tv2 og vælg Klip 1. Det er en smuk og enkel sekvens med en kvinde i bevægelse. Og Jørgen Leths speak indover:

Her er en senegalesisk kvinde
Hun er på vej
Hun går
Hendes gang er et sprog
Tænker hun at hun er verdens smukkeste kvinde?
Se hende!

Kvinden på fotoet er også en senegalesisk kvinde. Fotografen fortæller at hun bare slapper af. Men jeg kan se at der også er erotik i luften. – Er der forresten ikke altid det? Her, der og alle vegne…

Ingen kommentarer:

Send en kommentar