Foto: Vincent van der Pas, Holland |
Min brors løberi har nu endegyldigt fået karakter af ekstremsport.
Sammen med en kammerat havde Thomas tilmeldt sig et 100 km løb i Århus. Udfordringen var helt klar: At løbe distancen indenfor 12 timer…
Men løbet blev aflyst. Ikke fordi der ikke var tilstrækkelig stor tilmelding. Der er – utroligt nok – mange som frivilligt vil ud på sådan en dobbelt maraton plus ungefær 15 km oveni. Det kneb derimod med nok frivillige medhjælpere til arrangementet.
Det var jo lidt trist, når brormand nu havde trænet sig op til den topform en sådan præstation fordrer. Så sammen med Jan fra den lokale løbeklub fik han overtalt arrangørerne bag Stafet for Livet i Vejen til at de i stedet kunne løbe de hundrede kilometer nærmest på hjemmebane.
Og sådan blev det. Thomas løb sine 100 kilometer forrige lørdag. Efter sigende fordi han ikke kunne lade være.
Jeg forstår det ikke. Jeg kan da sagtens lade være med at løbe så helt vildt åndsvagt langt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar