torsdag den 2. september 2010
Ny bænk
Jeg skrev engang en blog om en bænk.
Måske har nogen i kommunen læst den. I hvert fald er bænken nu blevet sat i tip-top stand, og malet i min yndlingsfarve blå. Og hybenkrattet har fået nogle høvl, så der er kommet lidt tiltrængt luft omkring min blogbænk.
Her kan jeg sidde og blive inspireret, bare ved at knappe en øl op, se ud over havet, høre bølgerne og råbe lidt af mågerne.
Forresten har jeg fået en lille gave i dag. Ann007 har overdraget mig sin Inspiration. Det er en fin gruppe, og jeg laver næppe noget om i den. Ann007 har forsynet den med et foto af en dråbe der spreder sig som ringe i vandet, og det synes jeg er et godt billede på hvordan inspiration virker.
Alle kan være med. Reglementet er på blot to ord: Gensidig respekt.
Etiketter:
blog,
bænk,
inspiration
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar