Viser opslag med etiketten bænk. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bænk. Vis alle opslag

søndag den 30. oktober 2011

Mobilvejr

Foto: Olga Machkova, Hviderusland

Min mobil er en såkaldt smartphone. Den kan alt muligt, som f.eks. at spille Wordfeud, og den holder også øje med tiden, vejret, og hvor jeg er. Det gør den ret gadgetagtigt, med små animationer på skærmen: Når jeg tager min HTC Desire frem, kommer der et lille clip, og så står der, hvad klokken er, plus datoen, og temperaturen udenfor.

Idag er der drevet lysegrå skyer hen over skærmen, og mobilen oplyser helt korrekt, hvor jeg er: Greve. Vejrsituationen beskrives også i bare ét ord: Kedeligt. Men det sidste er jeg ikke enig med min mobil i.

Tåget oktobervejr er jo ikke kedeligt. Det kommer i hvert fald an på, hvordan man ser på det. Og jeg kan faktisk godt lide vejret, når sigtbarheden er lav og bladene ligger på jorden. Det lægger en dæmper på tidens omskiftelighed og indbyder til eftertanke.

Ta’ det roligt, siger vejret, og Søren Ryge Petersen. Lad de visne blade ligge. Koste, støvsugere og fejemaskiner skal først i gang langt ind i november, står der i hans brevkasse i Politikens Lørdagsliv.

Havenørden opfordrer os til ikke at rive bladene sammen – endnu. Lad vinden og børnene lege med dem og regnormene æde dem. Vi opfordres til at holde gulerødderne i ro og nyde det langsomme, farvestrålende skuespil, som fortæller at nu er sommertiden forbi. Så, vent med at fjerne bladene og nøjs indtil videre med at stille uret en time tilbage.

torsdag den 2. september 2010

Ny bænk


Jeg skrev engang en blog om en bænk.

Måske har nogen i kommunen læst den. I hvert fald er bænken nu blevet sat i tip-top stand, og malet i min yndlingsfarve blå. Og hybenkrattet har fået nogle høvl, så der er kommet lidt tiltrængt luft omkring min blogbænk.

Her kan jeg sidde og blive inspireret, bare ved at knappe en øl op, se ud over havet, høre bølgerne og råbe lidt af mågerne.

Forresten har jeg fået en lille gave i dag. Ann007 har overdraget mig sin Inspiration. Det er en fin gruppe, og jeg laver næppe noget om i den. Ann007 har forsynet den med et foto af en dråbe der spreder sig som ringe i vandet, og det synes jeg er et godt billede på hvordan inspiration virker.

Alle kan være med. Reglementet er på blot to ord: Gensidig respekt.


fredag den 16. oktober 2009

Blogbænk


Det føles så godt at blogge. Det er som om ens brikker falder på plads.

Nu, for eksempel, hvor jeg tager et billede og i det samme mærker et deja vu. Som om jeg tidligere har fotograferet den bænk.

Nej, jeg har ej. Og dog. Det er nemlig ikke første gang en udendørs bænk i naturens vold er kommet i kommet i min søger. Det er sket før, for to år siden.

Det føles så godt efter en lang gåtur at sidde ned og knappe en øl op. Min ‘nye’ bænk her seks zoner syd for København H mangler desværre et ryglæn. Hybenbuskene har ædt det.

Til gengæld er her bølgeskvulp og Øresunds vue. Let blæst og solskin, og masser af frisk luft. Et godt puslespilsmotiv til regnvejrsdagen i morgen.

søndag den 14. oktober 2007

Dagens øl




Her sidder jeg godt. Det er en rigtig fin bondegårdsbænk. Solen skinner, og åens vand glider venligt forbi Hellevad Vandmølle. Jeg hilser på en frø, og nyder synet af nogle friske muldvarpeskud. Tænker på alt, og ingenting.

Vi er på bondegårdsferie. Jeremy er sikkert nede og kæle for marsvinet Martin, som også var her sidst, for 3-4 år siden. Eller måske aer han hyrdehunden Lucky, og dens datter Lady. Eller ligger han bare indenfor og læser Kaptajn Underhylers eventyr ?

Dagens ret er medister med sovs og kartofler, stuvede ærter og gulerødder og agurkesalat. Og til dessert er der hjemmelavet is med pære og chokolade.

Øllen på bænken er en classic fra Thisted Bryghus. Og den er, som alt andet her hos Bjarne & Elsebeth, økologisk.


onsdag den 26. september 2007

En optaget bænk





Jeg er stoppet op ved en bænk på Otto Krabbes Plads, og tænker jeg hellere må have kameraet frem.

For jeg falder helt i staver over motivet. Der er et eller andet meget smukt over det.

Det er jo sjældent man ser planter sætte sig roligt ned og læse i nogle medbragte blade. Normalt  vokser de op ad stolper og ned ad vægge, i en evig bevægelse, for sådan er det nu engang i floraens verden.

Mit indre øre bryder ind med en strofe fra en børnesang: Hvis træerne fik lov, så lagde de sig og sov…

Lige her på Vesterbro i København. Så fredeligt og stille…