Foto: "Tearboi", en teenager i London |
En ven har tippet mig om noget pudseløjerligt og foreslået det som afsæt til en fængslende blog.
Sagen er, at når han cykler over Bryggebroen i København kan han se at der på wirerne hænger nogle hængelåse med navne på. Hvad mon meningen kan være? Det kan jo næppe være for at sikre broen mod tyveri…
Well, lige dem på gang- og cykelbroen ved Islands Brygge har bloggeren Christoffer Grann lavet en blog om. Og det kan meget vel være nogle af Danmarks første love padlocks der dér er dukket op i april 2010.
Fænomenet kan nu ses på mange broer i verden. For eksempel er der på Flickr et foto fra Riga i Letland, hvor et nygift par har smækket endnu en hængelås fast til broens overlæssede gelænder og nu sammen smider nøglen i vandet.
De forelskede må jo tænke på broen som et symbol på deres kærlighed, og så er det de bogstavelig talt låser hinanden fast på aldrig at bryde forbindelsen.
Men ærligt talt synes jeg det er noget pjat, at millioner og atter millioner i troen på den eneste ene belaster alverdens broer med hængelåse og havet med nøgler. Symbolikken halter da også hen af vejen, for hvad med ordsproget Ægte kærlighed ruster aldrig?
Det kan man da tydeligt se den gør på fotoet af Annas hængepat.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar