mandag den 25. oktober 2010

Asylgate


Tænk at asylansøgere der ankommer til Københavns Lufthavn hos politiet blot får udleveret rejsehjemmel og en rutebeskrivelse videre frem til Sandholmlejren, hvor de kan blive registreret.

Integrationsministeren har tilsyneladende ikke været klar over dén praksis, så nu har hun noget at snakke med politichefen om derude i Kastrup. Til pressen har Birthe Rønn Hornbech som sædvanlig ikke mæglet meget, udover at hun er målløs.

Jeg tror, politiet er blevet trætte af arbejdet med at transportere asylansøgere. De kommer jo dryssende på må og få, og så har man tænkt at asylansøgerne nok gerne ville gøre politiet en tjeneste ved selv at finde vej op til Sandholm.

Problemet er bare, at det er under halvdelen som efter kontakten med lufthavnspolitiet rent faktisk stiller til registrering i Sandholmlejren. Og det er jo noget rod.

Som i så mange andre nyheder er det også i denne sag interessant at gå ned i detaljerne: Det politiet helt konkret udleverer er et kopiark med Turen går til Sandholm, og så et 10-turs klippekort til 2 zoner hvis asylansøgeren ingen penge har. Det er den billigste billetform, selv om der kun skal stemples fire gange; Så gælder klippekortet 2 timer i alle zoner. Resten af kortet kan så eventuelt refunderes til rede penge hos DSB…

De politiske reaktioner følger for de flestes vedkommende den hårde tone i udlændingedebatten. Der vil givet være politikere som helst så at asylansøgere blev sat i Vestre Fængsel. Men dén praksis er prøvet – og opgivet. De mennesker vi taler om er jo ikke dømt for noget, og det har aldrig været kriminelt at søge asyl. Ergo skal asylansøgere ikke frihedsberøves.

Det bliver sikkert underholdende at følge knoldesparkeriet mellem dem på Borgen og politiets hold. Det ligner mest af alt en valgkamp.

Men uanset hvad, så betyder den nuværende praksis at udlændinge uden gyldigt visum faktisk kan slippe igennem kontrollen ved at søge asyl når de ankommer. Så får de fri adgang ind i landet og kan tulle omkring som de har lyst.

Foreløbigt følger jeg sagen i medierne, og på borgerret.org, hvor min ven Torben Wilken følger op på sagen og opdaterer bloggen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar