Skyfall

Den nye James Bond film har premiere idag – og det må være en dejlig følelse at være weekendklar med en premierebillet i lommen. Men det er nu også dejligt at have set filmen allerede igår, til gratis VIP forpremiere i Imperial, inklusiv gin & tonic fra Diageo og en lille forsinket pose slik fra Irma.

Og lad det være sagt med det samme: I kan roligt glæde jer til en fantastisk film, en omgang 007 til topkarakter.

En del anmeldere har fratrukket en stjerne eller to, fordi historien ikke er så skarptskåren som den plejer at være. Skyfall er lidt mere diffus og tvetydig – men det synes jeg ikke trækker ned, tværtimod.

Skyfall er en jubilæumsfilm, som er fulgt med tiden. Man har taget det bedste fra de gode gamle dage, men droppet det store arsenal af gadgets, som Q ellers plejer at udstyre vores helt med. Q er idag en ung computer ekspert, der har kogt rekvisitterne ned til en pistol for your hands only, plus en lille radio, så helikopter kavaleriet ved præcis hvor omkring Macao James Bond skal afhentes.

Indledningen er forrygende. Men den tilføjer også filmen et element af svigt. Bond har sådan set tjek på situationen, da han efter hæsblæsende kørsel gennem Istanbuls gader og på basarens tagrygge, slås med en bandit på taget af et tog i fuld fart – men bliver så ramt af friendly fire og styrter.

Det er den slags, der kan ske i kampens hede. Men er det egentlig rimeligt at den øverste i hierarkiet risikerer underordnedes liv og lemmer for at få has på banditterne? Er der okay, når  mennesker ofres som brikker i et skakspil?

Det er her, det filmen for alvor begynder. Nogle må dø, for at andre kan leve. Men gælder det også, når det ikke er helten selv der træffer beslutningen? Og hvad sker der så, hvis helten alligevel ikke dør, men overlever og føler sig svigtet. Vil han hævne sig mod sine egne? Det er et tricky spørgsmål, som også ligger og lurer i tv-serien Homeland.  

Skyfall fører os hjem til Skotland, hvor man ikke er angst for at gå ned på udstyr. Den grå Aston Martin kommer ud af garagen, og Daniel Craigs træfsikkerhed øges betragteligt med fars gamle jagtriffel.

Skyfall er en film med siliconefri babes, casual Heineken og cool old school action uden så meget nymodens lir. Replikkerne sidder som før Sean Connerys exit. Never say never again – der kan stadig produceres bondfilm så englene synger.


Foto: Skyfall – Official Movie Site
– og tusind tak til Jesper Sidenius fra 360 Wealth for invitationen.