mandag den 1. oktober 2012

Japans Disney


Osamu Tezuka var egentlig uddannet læge, men viede i stedet sit liv til tegneserier og animationsfilm. Hvorfor ved jeg ikke, for tilsyneladende skammede han sig over sine tegninger.

I en dokumentar på Brænderigården har jeg sammen med et tv-hold engang i 1970erne fulgt Osamu Tezuka på job. I tre kvarter følger man mesteren. Han arbejder konstant, sover med hovedet ind over tegnebordet i tre-fire timer, vågner så op og tegner videre. Hele tiden på bagkanten af en deadline.

Selv på bagsædet i en bil på vej til lufthavnen, hvor han skal med et AirFrance fly til Paris, tegner han på livet løs. Og får afleveret en færdigtegnet side lige inden det er absolut sidste udkald for boarding.

Manden producerede mindst 170.000 sider i sit liv, som sluttede i 1989. Den japanske tegner med alpehuen blev blot 60 år gammel.

Han var på højde med Walt Disney, og med tiden vil man måske nå frem til, at han reelt var større. At Mickey Mouse må se sig slået af Astro Boy. For Osamu Tezuka er MANGA – den japanske tegnefilms gudfar.

Prøv og læs en af hans store episke graphic novels, eller tag ind og se udstillingen i Viborg. Osamu Tezuka er virkelig god, en meget stor tegneseriekunstner – ironien må have været tyk som tjære, da han sagde noget i retning af: Jeg pines over min tegninger…

Ingen kommentarer:

Send en kommentar