Fjernfølelse

Foto: Laura Shreck, USA

Det er ikke direkte skadeligt at se fjernsyn, men hvis vi virkelig skal mærke at vi lever – så er flimmerkassen dum at sidde foran.

Vi har jo hele fem sanser, men bruger på tv’et stort set kun den ene – synssansen. Mange vil nok indvende, at man skam også bruger sin høresans foran skærmen – men ved almindeligt fjernsynskiggeri lytter man jo ikke rigtig efter, vel? Lyden summer hen og bliver ikke hørt. Den bliver højst overhørt og forsvinder i undertekster.

Det er øjet der ser fjernsyn. Det er primært elektromagnetisk stråling på nethinden fjernsynet giver os seere. Selv om det også vibrerer lidt dybt inde i øregangen, så er det gennem øjet, vi får vores indtryk i hverdagen.

Fjernsynet er tændt konstant og rækker hele kloden rundt. Det er smart, men det kan også blive for nemt. Alt komprimeres jo ned til cirka tre meters afstand, om det så er månen eller kongekobraen vi skal se. Sådan er det jo. Og det indskrænker vores verden, når satellit- og nærbilleder går i ét.

Det værste ved fjernsynet er dog, at det sender de andre sanser ud i mørket. Efter længere tids flimmer er det kun synet der tæller. Alt kommer til at dreje som om at se, og hvordan man ser ud.

Det hjælper ikke stort at slukke for fjernsynet og i stedet tænde for fjernhørelsen – eller som vi kalder den i daglig tale; Radioen. Den eliminerer på samme måde de andre sanser. Gør dem fjerne og fjerner dem.

Og fordi billede og lyd synes så selvtilstrækkelige, bliver der næppe nogensinde opfundet et apparat med fx smag, lugt eller følelse. Selv om livet leves meget mere intenst med netop disse oversete skråstreg overhørte sanser.

Det er derfor vi lukker øjnene, når vi kysser. Så bliver der nemlig meget bedre plads til de neurokemiske reaktioner i næse og mund. Og så kommer følesansen til udtryk: Vi opfatter varme og kulde, også kaldet thermoception. Vi mærker tryk, med vores evne til tactition. Smerte sanses gennem nociception. Proprioception er opfattelse af kroppens og dens deles placering i rummet: en undersans der fx fortæller om din finger er strakt eller bøjet nu. Evnen til at opfatte balance holder til i ørerne og kaldes equilibrioception.

Når det rigtig kører for os, og fjernsynet er slukket, kan vi så småt tale om den 6. sans. Og så kan vi rigtig leve…