En underlig oplevelse for Jeremy og Naja, som er vant til betydeligt mere farverige og tempofyldte tegnefilm. De er også mere fortrolige med meget større biografer der lugter af popcorn.
Men nu er de altså med far her i Vester Vov Vov på Vesterbro. De får varm mælk med flødeskum i et glas de selv skal røre en blok chokolade rundt i. Sært. Og de medfølgende cookies smager lidt af havregrød.
Vi sidder i en sofa og venter på at filmen skal begynde klokken halv syv. Vi har billetter til Sal 2, allerbagest, på syvende række. Og i caféen hænger der store indrammede plakater fra før børnene blev født. Festival International du Film, Cannes…
Og der er også antikke biografplakater med Fy & Bi, dengang der var noget som hed Palladium Film: Ole Opfinders Offer, og Med Fuld Musik, fra da tonefilmen gjorde sit indtog i underholdningsindustrien…
Så går vi ned i kælderen, og sætter os godt tilrette i fede sæder med brede armlæn. Ungerne tror de først skal se reklamer, men der er kun klip af to kommende film. Cove, om hjernedød japansk delfinjagt, og Ørkenblomst om en somalier der bliver verdensberømt fotomodel og i dag er FN talskvinde i kampen mod omskæring af piger. Næppe noget for Naja og Jeremy.
Den film vi skal se nu, hvor de svage glødelamper slukkes helt, er en animationsfilm for voksne. Jeremy og Naja har hørt om den i Troldspejlet, selv om de er de eneste børn i salen denne aften. Mary and Max er på engelsk, med danske undertekster.
Filmen handler om den australske pige Mary med et modermærke midt i panden, som bliver penneven med Max der er newyorkermand med en guldfisk og tre snegle opkaldt efter berømte videnskabsmænd.
Filmen er holdt i brune, sorte, hvide og røde farver, og den ender ikke lykkeligt selv om Max vinder i lotteriet og Mary bliver gift og får succes på universitetet.
Vi har snakket om filmen, som ungerne synes var sørgelig, men alligevel god. Men hvorfor grinte jeg, da Mary sagde om sin nabo der ikke turde komme udenfor sit hjem, at han led af homofobi… Og det er jo svært at forklare Naja og Jeremy sådan en sproglig joke.
Filmen har fået mange fine filmpriser og rigtig gode anmeldelser. Det kan jeg godt forstå. Jeg forstår også at den ikke er kommet på lærrederne i de store supermarkedsbiografer – de vægrer sig ved at komme underlige, bizarre film på plakaten, for de passer ikke ind i den sædvanlige kassesikre Disney og Hollywood skabelon.
Håber den så i stedet bliver set af et større publikum rundt omkring i de små hjem med DVD afspillere. For Mary and Max er ikke en tegnefilm man sådan lige ryster af sig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar