– Narj, jeg ved ikke rigtig… Jeg er jo ikke så godt gående, og der er jo også min gammelkones sukkersyge. Tænk, hvis jeg pludselig bliver syg…
Mor havde mange små bekymringer, som når hun lagde dem sammen og gangede med tre, var på nippet til at få hende til at takke nej til en to måneders rejse til Argentina sammen med sin kæreste.
Heldigvis blev hun overtalt til at tage afsted. Man skal jo leve så længe man lever – og at rejse er som bekendt at leve.
Nu er der så kommet brev frankeret med argentinsk porto, med hyggelig læsning om den lange flyrejse via Paris over Atlanten til Buenos Aires, hvor nogle af Karstens gode venner stod klar med bilen der kørte dem de sidste 380 kilometer bumle landevej til Tandil.
Mor & Karsten har det pragtfuldt. Der er i omegnen af 30° varmt, mange solsikker, nerier, eucalyptus træer og hibiscus buske. Der er også kolibrier, og mange andre smukke fugle, som "skræpper" helt anderledes end dem derhjemme i Lunderskov.
Tiden går med at spise, drikke, snakke, vandre, og tulle rundt i swimmingpoolen for bagefter at soltørre i den duftende blomsterhave.
Jo, det går rigtig godt. Det kan jeg både læse og se; Hun er kommet til at spilde rødvin på brevpapiret. Jeg gætter, det er den foretrukne, noget dyre rødvin (25,- kr.) som hedder det samme som min mor: La Linda.
På spansk betyder min mors navn "den smukke". Jo, hun nyder så sandelig varmen, kærligheden og kildevandet - omend væskeindtaget nok mest består af øl og vin…
Nu skriver jeg hendes Ferrari frankerede brev ind på mac’en. Thomas og Stephen skal da også via mailen have fornøjelse af den flotte feriehilsen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar