Illustration: Viktors Kozers, Letland |
Naja får godnathistorie. Faglitteratur for børn er populært, og p.t. hygger vi os igennem Børnespørgehjørne af Tor Nørretranders, med fire sider hver aften inden hun skal sove.
Nu har vi læst om hund og kat, og nogle af de mange spørgsmål børn nemt kan stille om dem, men som voksne har svært ved at svare på. Som for eksempel hvorfor katte ikke er så tamme som hunde.
Men spørgsmålene står stadig i kø, selv om Tor med sin videnskabelige baggrund har gjort hvad han kunne. Naja undrer sig stadig over dit og dat.
Hvorfor hedder det kattedyr, men ikke hundedyr – som i stedet er noget en diamantring kan være.
Hvorfor hedder det hundetegn, men ikke kattetegn?
Hvorfor hedder det hundeslagsmål, selv om katte også slås?
Hvorfor har en cykel katteøje, og ikke hundeøje?
Hvorfor er der ikke noget der hedder Hundegat og Kattested?
Hmmm… Hvad katten skal jeg svare? – Det er jo hundesvært at svare på…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar