Friendly Grouse

Foto: Álfheiður Magnúsdóttir, Island

Jeg havde en spirituel - spirituøs oplevelse igår. Min gode ven skænkede mig en drink, som helt tog pippet fra mig.

Den var endnu bedre end den skønne Famous Grouse, som er det ypperste skotterne kan præstere i samarbejde med deres ryper.

For grønlænderne har en hemmelighed, en helt vidunderlig snaps, som ikke bare gør brug af deres ryper som blikfang, men bruger dem som hardcore leverandør!

Snapsshot var en stor fornøjelse at skrive, og den har givet positiv respons i et omfang jeg kun kunne drømme om:

Kaj, som er manden bag den sjældne livseliksir Kylles Rypekro Snaps, fortæller at han med glæde vil forære mig en flaske af den sjældne specialitet, og bloggeren Dortheivalo fra Sisimiut i det kolde nord har venligt kommenteret min blog om måske verdens bedste snaps.

I lutter glædesrus vil jeg nu servere opskriften på den vederkvægende hjertestyrker, dog uden det meget vigtige touch som kun Kaj kender til:

Man tager på jagt ved Godthåbsfjorden nær Nuuk og kroner sine anstrengelser med en håndfuld af fjeldrypen, Grønlands eneste hønsefugl. Det er en meget smuk fugl, og tillige en skøn delikatesse, der ligger godt i maven.

Men først skal den plukkes, og indvoldene flås ud. Herunder det lille skatkammer kråsen, som er en slags for-mave, hvor fuglen gemmer frø, skaller, småsten, kviste, bark – ja, alt hvad der ikke umiddelbart kan fordøjes.

Kråsen bliver herefter pustet op og hængt til tørre. Luftfugtigheden i Grønland er næsten aldrig over 50%, så det er ligetil.

I gamle dage brugte grønlænderne disse tørrede rype kråse poser som rangle til deres spædbørn. Frøene, skallerne, småstenene og kvistene raslede jo herligt i disse tørrede poser.

Når de oppustede kråser er tørrede, klipper man den op og hælder indholdet af frø, skaller, kviste, etc. i en flaske, og hælder ca. 1 dl ren Brøndum Klar, Svenborg Snaps, god vodka eller anden neutral ren spiritus på flasken. Herefter sætter man flasken til side i et antikt skab og lader den stå i 6 til 12 måneder. Jo længere des bedre. (Den Erik har stående er baseret på et koncentrat fra starten af 2008)

Derefter fortynder man blandingen med samme rene spiritus, i et forhold som kun bryggeren Kaj kender.

Det fantastiske ved rypekro-snaps er at smagen altid er forskellig. Den er jo betinget af hvor rypen har levet og hvad den har levet af. Der er ikke to rypekro-snapse der er ens!

Det siger sig selv, at rypekro snaps ikke er noget man kan importere i større mængder. Råvaremængden svinger fra tid til anden, og her taler vi ikke om råvarerne fra Ålborg og Svendborg – men rypekråser fra venner og bekendte i Grønland.

Kaj Kyllesbæk har som sagt stillet mig en flaske i udsigt. Det er jeg utrolig glad for, for rypekro-snaps smager af meget mere natur end selv dyre cognac’er kan mande sig op til. Og så er eskimo-bjesk garanteret sundere for sjæl og krop.

Jeg glæder mig til at gensmage den grønlandske natur, og drømme om fantastiske sejl-, jagt-, trave- og hundeslædeture på verdens største ø.