Viser opslag med etiketten spiritus. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten spiritus. Vis alle opslag

torsdag den 5. januar 2012

Foredragsholder er også en umulighed

Foto: Asif Akbar, Ungarn

Sidder her i smudsighvid tredjedagsskjorte, ubarberet og prøver at se bort fra at jeg er en gennemført overskudsmand. Jeg er simpelthen blevet til overs, en af dem der må blive hjemme når de andre tager på arbejde, og det har jeg lovet Kranen at der skal laves om på i år 2012. Martyrisk sidder jeg med Pickwick the i en af de kaffekopper hun har shoppet i fem vivild farver. Jeg har i dagens anledning valgt den tidselgrønne. Og så er det man begynder at føle, at man nok burde tage sin vædderjakke på og komme ud af døren med sine hængelunger…

Men jeg er en usund sjæl i et dårligt vedligeholdt legeme og jeg magter ikke det møgvejr udenfor. Hård blæst kan ikke vælte mig omkuld, men regn har jeg det dårligt med. Så det bliver nok en indedag i dag i selskab med juletræet der er tungt læsset med en brøkdel af kærestens polske glaskugler. Og kan man bebrejde mig? Nej!

Men helt seriøst: Jeg er ikke systemets mand og får hverken raske eller syge dagpenge eller anden kontant hjælp. Penge kunne sgu godt tage at falde ned fra himlen en gang imellem. Overvejede at investere i 6-8-13-26-29-45 – men kom fra det. Pis. Nu er jeg fandeme tvunget til at tjene nogen selv. Men hvordan ser det ud med efterspørgelsen på kreative mænd på halvtreds? – Shit, ikke engang bankerne gider have min slags mere…

Det var ellers tæt på sidste år. En grafisk virksomhed i Skovlunde kunne faktisk godt bruge en grafisk uddannet stodder. Jobbet var lige mig – jeg er ekspert i klichéer. Men det var betinget af at kommunen bandt penge i halen på mig. Det kunne ikke komme på tale, blev der sagt med en fuckfinger i skranken. Senere, og selvfølgelig alt for sent, indrømmede en sagsbehandler at det godt kunne være kommet på tale alligevel. Picture of my life.
Måske skulle jeg sætte det i scene og give den som foredragsholder. Plapre løs om min ungdom med de tre S’er: charme, selvtillid og lækkert hår. Men en hvilken som helst virksomhed med en kantine på Pestegnen vil nok føle sig snydt når pengene er betalt. Men opsummeret kunne mulige temaer til foredrag være:

    •    Licens til at spise med kniv og gaffel
    •    Film og stjernetegn
    •    Gift med en udlænding – og hva’ så?
    •    Absint i glasset
    •    De tre V’er – whisky og vodka
    •    Pastis og pastiche
    •    Den blå bænk
    •    800 blogs – fem år i ord og billeder
    •    Mænd er fra Mars, kvinder er fra Vestegnen

Nårm, nu kan jeg altså mærke, at skraberen og opvasken venter. Det går sgu ikke med alle de oversprøjtshandlinger som brusebad og blogskriveri. Kontoen siger i tørre tal, at jeg skal melde mig hos den lokale postmester som reklameslæber af reserven.


Inspiration: En 29-årig trunte fra TV2

mandag den 28. november 2011

Skønhedstip


Flere venner har delt dette opslag på Facebook. Og hvis man skal tro sine egne øjne, holder de gode råd med “6 om dagen” og “Spar på kødet” ikke en meter.

D’quinder Gillian McKeith og Nigellea Lawson har det tilfælles, at de er 51 år gamle og kendt fra TV. Men ellers er det småt med lighederne. Førstnævnte advokerer for en holistisk tilgang til det sunde liv, med god motion, økologisk frugt og grønt, slankekure og vitaminpiller. Mens sidstnævnte er til kød, smør og desserter…

Sagen synes klar; Vegetarer falmer hurtigt i forhold til de mere animerede, der elsker bøfkød og søde sager. Men der findes naturligvis betydeligt bedre fotos af den skotske sundhedsapostel Gillian end det, der vises her. Jeg mener også, den britiske kogekone Nigellea kan have en dårlig hårdag og ikke altid ser så blændende godt ud som på billedet.

Og ja, jeg ser selv ret godt ud – af en halvgammel fyr at være. Så hvad gør jeg for at holde mig så godt? Om få uger runder jeg de halvtreds, og mange vil nok gerne udæske mig hemmeligheden bag et smukt ydre…

Well, det er ikke gjort med absint, sandkage og frisørbesøg. Man skal også drikke vin og spise pizza! Lidt sex i ny og næ skader heller ikke.

Mit skønhedstip er, at man bare skal lade naturen gå sin gang og så vidt muligt undgå stress og slåskampe. Mange eksperter bombarderer os med budskaber om at man ikke kommer sovende til et godt helbred og et nydeligt udseende. Men det er lige præcis, hvad man gør. En god nats søvn i dobbeltsengen gør underværker!

Ha’ en god dag.

onsdag den 5. oktober 2011

Ung druk

Foto: Garann Rose Means, USA

Vi skal lære de unge at drikke. Det er de simpelthen ikke gode nok til.

Jo, hælde i halsen kan de: Danske unge har verdensrekord i druk – ingen kan som dem lægge frontallapperne i sprit og drikke hjernen ud. Hver weekend står den på heftig indtagelse af vodka og Rekorderlig – og energidrik sætter tempoet: Alt for mange procenter kyles indenbords på ingen tid.

Det er et ærgerligt spild af spiritus, når de unge lidt senere får det dårligt og brækker sig, eller måske ligefrem sendes til udpumpning. Men det er så sandelig også et stort tab for dansk kultur!

Børn skal, allerede fra de er helt små, lære at drikke. Når far og mor åbner en flaske vin til maden, skal børnene have lov til at snuse til proppen. De skal også indpodes den dejlige smag af øl. Bare giv de små poder øllebrød og alkoholfri pilsner, det er sundt for dem.

De skal blive fortrolige med øloplukkeren og kunne servere en kold bajer til farmand. Og lærer de også skænke en ordentlig fadøl med et tilpas lag skum, så er det super.

Så er de godt opdraget og kan så småt begynde at nippe til snaps og Gammel Dansk. Det er jo stærke sager, men sammen med smørrebrød, sang og kolde øl, vil de unges introduktion til de små glas blive en succes. Akvavit betyder som bekendt livets vand, og det er vigtigt at de ikke får det galt i halsen.

Jamen, jeg mener det! – Vi er danskere, rundet af mjød og saltvand. Hvis vi ikke lærer de unge at drikke med manér, mister de måske deres nationale identitet i en tåget malstrøm af smagløs spiritus og sanseløs sex. Vi risikerer de unge går tabt i alkoholisme og får en alt for tidlig død – hvis vi ikke får lært dem at drikke ordentligt.

fredag den 12. februar 2010

Friendly Grouse

Foto: Álfheiður Magnúsdóttir, Island

Jeg havde en spirituel - spirituøs oplevelse igår. Min gode ven skænkede mig en drink, som helt tog pippet fra mig.

Den var endnu bedre end den skønne Famous Grouse, som er det ypperste skotterne kan præstere i samarbejde med deres ryper.

For grønlænderne har en hemmelighed, en helt vidunderlig snaps, som ikke bare gør brug af deres ryper som blikfang, men bruger dem som hardcore leverandør!

Snapsshot var en stor fornøjelse at skrive, og den har givet positiv respons i et omfang jeg kun kunne drømme om:

Kaj, som er manden bag den sjældne livseliksir Kylles Rypekro Snaps, fortæller at han med glæde vil forære mig en flaske af den sjældne specialitet, og bloggeren Dortheivalo fra Sisimiut i det kolde nord har venligt kommenteret min blog om måske verdens bedste snaps.

I lutter glædesrus vil jeg nu servere opskriften på den vederkvægende hjertestyrker, dog uden det meget vigtige touch som kun Kaj kender til:

Man tager på jagt ved Godthåbsfjorden nær Nuuk og kroner sine anstrengelser med en håndfuld af fjeldrypen, Grønlands eneste hønsefugl. Det er en meget smuk fugl, og tillige en skøn delikatesse, der ligger godt i maven.

Men først skal den plukkes, og indvoldene flås ud. Herunder det lille skatkammer kråsen, som er en slags for-mave, hvor fuglen gemmer frø, skaller, småsten, kviste, bark – ja, alt hvad der ikke umiddelbart kan fordøjes.

Kråsen bliver herefter pustet op og hængt til tørre. Luftfugtigheden i Grønland er næsten aldrig over 50%, så det er ligetil.

I gamle dage brugte grønlænderne disse tørrede rype kråse poser som rangle til deres spædbørn. Frøene, skallerne, småstenene og kvistene raslede jo herligt i disse tørrede poser.

Når de oppustede kråser er tørrede, klipper man den op og hælder indholdet af frø, skaller, kviste, etc. i en flaske, og hælder ca. 1 dl ren Brøndum Klar, Svenborg Snaps, god vodka eller anden neutral ren spiritus på flasken. Herefter sætter man flasken til side i et antikt skab og lader den stå i 6 til 12 måneder. Jo længere des bedre. (Den Erik har stående er baseret på et koncentrat fra starten af 2008)

Derefter fortynder man blandingen med samme rene spiritus, i et forhold som kun bryggeren Kaj kender.

Det fantastiske ved rypekro-snaps er at smagen altid er forskellig. Den er jo betinget af hvor rypen har levet og hvad den har levet af. Der er ikke to rypekro-snapse der er ens!

Det siger sig selv, at rypekro snaps ikke er noget man kan importere i større mængder. Råvaremængden svinger fra tid til anden, og her taler vi ikke om råvarerne fra Ålborg og Svendborg – men rypekråser fra venner og bekendte i Grønland.

Kaj Kyllesbæk har som sagt stillet mig en flaske i udsigt. Det er jeg utrolig glad for, for rypekro-snaps smager af meget mere natur end selv dyre cognac’er kan mande sig op til. Og så er eskimo-bjesk garanteret sundere for sjæl og krop.

Jeg glæder mig til at gensmage den grønlandske natur, og drømme om fantastiske sejl-, jagt-, trave- og hundeslædeture på verdens største ø.

torsdag den 26. november 2009

Orange spørgsmål

Foto: "abcdz2000", Bahrain

Hvorfor hedder det egentlig, han er ikke helt appelsinfri, når en person efter indtagelse af alkohol har fået en pind i øret? Hvad har de orange citrusfrugter lige med dét at gøre?

Det er emnet for dagens sene blog, som samtidig er en fin anledning til at vise et smukt foto af appelsin. Som i begyndelsen i Tyskland blev kaldt kinesisk æble: Apfel Chine.

Sproget.dk tør ikke give et klart svar.

Men Ordforklaring.dk – et site med både fup og fakta – giver et konkret svar.

Kort fortalt går det ud på, at i forbudstiden, hvor alkoholiske drikke var fy-fy forbudt, kunne man istedet opnå en rus ved at indtage gæret frugt. Især appelsiner var gode til formålet, da de kunne opnå samme styrke som guldøl, og så smagte det egentlig ikke så tosset endda.

Det er vel også derfor vodka & juice er blevet en evergreen – eller everorange – i enhver bartenders bevidsthed.