Viser opslag med etiketten tyrkiet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tyrkiet. Vis alle opslag
mandag den 13. februar 2012
Mellem øst og vest
Vi skal en tur til Istanbul. Det skal nok blive sjovt. Men det må gerne blive til mere end den blå moske og et tyrkisk bad.
Derfor har jeg bladret igennem Politikens Turen går til Tyrkiet for at få ideer til de fem dage vi har i byen som engang hed Konstantinopel.
Rejsehåndbogen er skrevet af Carsten og Malene Fenger-Grøndahl, og fra start fremhæver de filmen Jeg så solen som en stærk introduktion til Tyrkiet idag. Og når jeg nu på IMDb har fundet lidt info om filmen, så er jeg heller ikke i tvivl om at den er seværdig. Man laver ikke sådan et frontcover, hvis man ikke har noget på hjerte.
Desværre er filmen tilsyneladende aldrig kommet til Danmark. Men bibliotekaren i Hundige har hjulpet med at finde en anden film af Mahsun Kirmizigül: Beyaz Melek, som Google Oversæt fortæller betyder Hvid Engel.
Den ser jeg nu. Jeg forstår ikke hvad der bliver sagt, men billederne og musikken gør, at jeg glæder mig endnu mere til at vi lander i Istanbul.
“Günesi Gördüm” har jeg skrevet på min huskeseddel, til når vi slentrer rundt i den kilometerlange basar. Måske finder jeg den ligefrem med danske undertekster. I hvert fald har jeg nu en med “I saw the Sun” en klar forventning om at finde en version der henvender sig til os fra den vestlige side af Bosporus.
PS: Hvis nogen ligger inde med særlige tips til hvad vi skal opleve i Istanbul, så tryk på "Din kommentar"
mandag den 30. april 2007
Tieklæder
![]() |
| Foto: Javier Ramos, Spanien |
Tørklæder, kalder vi dem. Som om de muslimske kvinder med deres hovedbeklædning viser styrke? Vås! Tieklæder er en mere passende betegnelse, for det er det det handler om.
I dag på Nørrebro ser Jeremy og jeg en kvinde, dækket fra top til tå i kulsort klæde. Hun ser ud som skurken fra Walt Disneys tegneserier, den slemme Sorte Slyngel – bortset fra øjnene. De er ikke synlige hos denne kvinde. Kun barnevognens placering afslører hvad der er for og bag på det formummede menneske.
Jeg synes at folk må klæde sig som de har lyst, men jeg fatter ikke at nogle kvinder i dén grad indordner sig tieklædets begrænsninger.
I Tyrkiet går landets førstedame med tørklæde, og kan dermed ikke deltage i visse officielle begivenheder. For tyrkerne har forbudt tieklædet i mange offentlige sammenhænge.
I nabolandet Iran bliver kvinder derimod arresteret hvis de viser mere hår end politiet tillader. Selvom perserne er blandt de smukkeste og venligste mennesker i verden.
I Danmark får vi, måske, efter næste valg, en MFer med tieklæde på tingets talerstol. Hvad vil hun sige om ligestilling, frihed og demokrati – med det slør?
Og hvad tænkte kvinden Celia, da Javier Ramos fotograferede hende? Det er ikke til at sige, men billedet har fået titlen "Looking for future"
Abonner på:
Opslag (Atom)

