Viser opslag med etiketten tøs. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tøs. Vis alle opslag

torsdag den 20. september 2012

Heureka

Foto: Karen L. King

Bag et skab er der dukket en gammel papirlap op. Det er virkelig gammelt, skabet har stået hvor det stod lige så længe jeg kan huske, og det er sikkert mange, mange hundrede år siden det blev bestemt hvor skabet skulle stå. Papirlappen ser da også meget original ud, den er garanteret fra før kopipapirets tid.

Jeg vil vurdere, at der er tale om et fragment fra en papyrusrulle, beskrevet med tekst på koptisk. Ikke mit foretrukne fremmedsprog, men med en ordbog ved hånden er det lykkedes mig at afkode budskabet:

båd er gået i stykker, men Far har lovet at hjælpe med at reparere den.

En abrupt besked – men jeg kan også se at der er revet noget af i begyndelsen. Som om det kun er en halv sætning, jeg har fundet bag skabet.

Heureka!  Nu ser jeg på nettet, at en anden forsker har fundet en tilsvarende papirlap. Og nu giver det hele straks mere mening. Der er tale om et notat fra den tidligste kristendom, og her er sætningen i sin fulde længde:

– Jesus sagde til dem: Min konebåd er gået i stykker, men Far har lovet at hjælpe med at reparere den.

Det er altså ikke rigtigt, når en forsker fra Harvard påstår, at Jesus omtaler sin egen kone. Der står ikke noget om, at Jesus har haft en hustru. Tværtimod har han fortalt sine disciple, at han havde et eskimoisk fartøj, som desværre var læk. Det problem hjælper farmand så med at få fikset, han er jo tømrer med egen snedkerlim.

Teologerne er lettede – og så måske alligevel ikke: For hvorfor havde Jesus en konebåd? Det virker en kende mystisk. Manden kunne jo gå på vandet.

Kan det tænkes, at Jesus faktisk var gift, og at han havde en konebåd, fordi hans ægtefælle ikke besad den evne at spadsere rundt på bølgen blå. Eller gad hun bare ikke, den dovne tøs?

I hvert fald virker det sandsynligt, at Jesus havde en båd til sin livsledsagerske, fordi en kvinde jo skulle følge sin mand hvor han end gik.

Spørgsmålet om Jesu civilstand er uafklaret. Single eller taken? De kristne kan stadig påstå at kvinder er syndige, og i hvert fald ikke af typen, der går tolv af på dusinet. Og derfor er der en vis logik i at lovprise det at leve i cølibat, så der ikke sker noget grimt.

Hvis! Og jeg siger udtrykkeligt hvis, Jesus var gift, så er cølibatet omvendt virkelig en tåbelig idé. Så bliver de troende for alvor nødt til at forholde sig til sex mellem mand og kvinde som noget helt naturligt, selv for Guds søn.

Ny kristen forskning peger dog i retning af, at det ægteskabelige samkvem mellem Jesus og hans kone begrænsede sig til grønlænderkys. De nøjedes altså med at gnide næsetipper.

mandag den 26. marts 2012

Tøse-tv

Foto: Fanpop.com

Jeg får snart spat af amerikanske tøsefilm. De drejer sig om kærlighed, men handler mest om utroskab. Tag bare “The Good Wife”, som er af legal typen og kører på Gud ved hvilken sæson, om den pletfri hustru, der afsnit efter afsnit bider i det sure æble og tappert tåler sin mands eskapader.

Det er simpelthen for meget med de evindelige historier om konen, der bakker sin mand op – stands by her man – selvom han i bund og grund er en utro slubbert. Og tv-billedet går igen i adskillige andre serier fra USA.

Hvorfor er der aldrig en historie på skærmen om en ægtemand, der bakker sin kvinde op, selvom hun har andre interesserer end ham? Det kunne ellers være lige så (lidt) underholdende, og i hvert fald mere i tråd med den moderne (kvindes) virkelighed.

Men sådan spiller klaveret ikke! Fjernsynet holder stædigt fast i, at det er manden der er utro, selv om han er nok så godt gift. Søndag aften kunne tøserne se en sådan sjuft rode rundt med en blondine – for så pludselig at blive afbrudt af lyden fra sin kones nøgler i hoveddøren.

Ind i klædeskabet med blondinen og så få ordnet tøjet og strammet slipset i en fart. Det var i mine øjne temmelig komisk. Enhver ved da, at det altid er en tyr, aldrig en ko, der skal gemmes af vejen i et klædeskab eller hoppe halvnøgen ud af et vindue når ægtefælden klapper.

Lur mig om ikke det i virkeligheden er kvinder der er mest utro…

onsdag den 7. december 2011

Pluspige

Foto: Eduardo Muñoz, Flickr

Dér lærte jeg lige et nyt ord. En pluspige kalder man en fotomodel der ligger over de gængse mål for en sådan. Og der er ingen tvivl om at pigen her overtrumfer de sædvanlige 90/60/90.

Som gammel reklamemand synes jeg det er oplagt at bruge modellen som hende gutterne her arbejder med i studiet. Dybest set er reklame nemlig forbrugerinformation, og det har egentlig altid undret mig, at tøjdesignere kreerer næste sæsons modekluns efter målene på en ranglet fjortenårs tøs, hvorefter producenterne nødvendigvis må adskillige numre op for at få tøjet til at passe i størrelse til størstedelen af de købedygtige kunder i strøgbutikkerne.

Det er da mere ærligt, når fotomodeller ligner voksne kvinder. Kurver er jo smukke, og det er vel de færreste der væmmes ved brede hofter og store bryster. Men hvorfor ligner mange fotomodeller så reklamer for anoreksi?! Jeg vil da meget hellere se på nogen flotte runde former.

Verdens førende pluspige hedder Fluvia Lacerda, og hun véd hun ser godt ud “på trods af” sit brystmål på 107 og hoftemål på hele 127 centimeter. Hun har også lige siden hun var en lille pige fået at vide hvor smuk og dejlig hun er.

Fluvia Lacerda har skam også sin egen hjemmeside, og her har hun skrevet en glimrende blog på engelsk om glæden ved livet og solen.

Den ledsages af et morsomt og skønt sommerbillede af hende, helt uden make-up, i chick bikini med bare fødder i strandvand. Når hun har fri, vil hun bare hænge ud og slappe af. Folk kan glo og tænke deres, det rager hende en høstblomst.

Men på arbejde er hun lige så professionel som sine langt tyndere kolleger. Så bruger hun sin krop helt forrygende og sælger sko, tøj og smykker en masse. Det er derfor man kalder hende de kurvede pigers svar på Helena Christensen.