Muhamedbillede #2

Foto: Twin Rivers Home

Kan vi indrette os med islamisk design? Selvfølgelig kan vi det. Det har vi gjort i rigtig mange år, faktisk.

Lige siden 1800-tallet har orientalsk inspirerede møbler fundet plads i de danske hjem, og hvem kan egentlig forestille sig noget mere stuerent end en marokkopude?

Eller en ottoman? – sådan et enkelt og nydeligt hvilemøbel til en tiltrængt morfar. Med en ottoman i hjemmet kan vi til hver en tid lægge os ned og tage en pause.

Vi kan også slænge os på chaiselongen, vi kan falde til ro på divaneseren – det er nærmest indbegrebet af dansk kultur… – at være sofavælger.

Det er ikke dumt sådan at hvile sin mødige krop på en divan – et arabisk låneord med bund i oldpersisk. Så dagens muhamedbillede skal være en opfordring til alle ophidsede muslimer og ditto ikke-muslimer om liiige at tage en slapper.

Tøse-tv

Foto: Fanpop.com

Jeg får snart spat af amerikanske tøsefilm. De drejer sig om kærlighed, men handler mest om utroskab. Tag bare “The Good Wife”, som er af legal typen og kører på Gud ved hvilken sæson, om den pletfri hustru, der afsnit efter afsnit bider i det sure æble og tappert tåler sin mands eskapader.

Det er simpelthen for meget med de evindelige historier om konen, der bakker sin mand op – stands by her man – selvom han i bund og grund er en utro slubbert. Og tv-billedet går igen i adskillige andre serier fra USA.

Hvorfor er der aldrig en historie på skærmen om en ægtemand, der bakker sin kvinde op, selvom hun har andre interesserer end ham? Det kunne ellers være lige så (lidt) underholdende, og i hvert fald mere i tråd med den moderne (kvindes) virkelighed.

Men sådan spiller klaveret ikke! Fjernsynet holder stædigt fast i, at det er manden der er utro, selv om han er nok så godt gift. Søndag aften kunne tøserne se en sådan sjuft rode rundt med en blondine – for så pludselig at blive afbrudt af lyden fra sin kones nøgler i hoveddøren.

Ind i klædeskabet med blondinen og så få ordnet tøjet og strammet slipset i en fart. Det var i mine øjne temmelig komisk. Enhver ved da, at det altid er en tyr, aldrig en ko, der skal gemmes af vejen i et klædeskab eller hoppe halvnøgen ud af et vindue når ægtefælden klapper.

Lur mig om ikke det i virkeligheden er kvinder der er mest utro…

Du forbarmede

Foto: Katje Zanetta Borba, Brasilien

En syttenårig gymnasieelev fra Silkeborg kom i Go’ Morgen Danmark i går fordi hun på nettet beder om penge til nye bryster. TV2 havde hende(s) med i en paneldiskussion, og emnet kunne åbenbart også bære en 1234 afstemning, hvor seerne kunne sms’e GO A for store kunstige frem for naturlige eller GO B for naturlige - alle størrelser.

Jeg har for længst taget stilling i min blog B for Bryster og jeg er sikker på at de fleste mænd deler mit syn på sagen. Alligevel bliver resultatet (87% foretrækker naturlige) i TV2 udlagt som statistisk bevis på at kun 13% er ærlige. TV2 har simpelthen en blondinetro på, at vi seere er helt pjattede med megastore kunstige babser. Go’ for it, var da også det underliggende synspunkt, da Linse kunne bryste sig med at have Nordeuropas største..

Når jeg nu igen blogger om bryster, så er det fordi jeg synes vi mangler et historisk perspektiv. Jeg synes i hvert fald det er på sin plads, når Historien nu serverer en tidslinje, og fortæller om siliconens vej ind under huden på kvinderne.

Det er ikke en historie om barm-hjertige plastikkirurger der med større attributter blot vil booste klienternes følelse af selvværd og kvindelighed. Næ, historien er rå og brutal:

Efter 2. verdenskrig da Japan havde kapituleret, skete der en række uforklarlige tyverier fra landets havne. Tønder med smøremidlet silicone blev stjålet fra pakhusene, og synderne viste sig at være lokale prostituerede som havde hårdt brug for at tjene penge på de amerikanske soldater.

Fra naturens hånd var luderne i Solens Rige fladbrystede, og de havde derfor lidt svært ved at fange amerikanernes interesse – men ved at sprøjte det syntetiske stof ind i brysterne med en kanyle og således øge barmens volumen vandrede der hurtigt varme dollars ind i bordellerne.

Desværre blev siliconen ikke siddende i brysterne, men bevægede sig videre rundt i kroppen på de prostituerede, som blandt andet fik det i lungerne, hvor det resulterede i betændelse og dødbringende blodpropper.

Selv om der i dag bruges implantater, er det stadig risky business at få gjort brysterne større med silicone. Når klinikkerne reklamerer med livsgaranti og sikkerhed, så er det fordi det netop er her det halter. Alt for ofte går det galt.

Og lur mig, om ikke moden vender tilbage mod 1920ernes sensuelle små bryster. Historisk set er det altid gået op og ned. Og jeg tror sgu Linse æraen er ved at lakke mod enden. Snart skal røven igen være større end patterne. Naturligvis…