Viser opslag med etiketten tøj. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tøj. Vis alle opslag

fredag den 10. august 2012

100 meter

Foto: Sanja Gjenero, Kroatien

Hvis nu jeg spurter alt hvad rem og tøj kan holde, hvor hurtigt går det så? – Det kunne være sjovt at få testet.

Usain Bolt løber som regel distancen på under ti sekunder. Mig er der aldrig rigtig taget tid på. Jeg har ingen idé om hvor jeg ligger.

Men helt ringe er jeg nok ikke. Når jeg sammenligner mig med Usain Bolt, mener jeg faktisk at have nogle klare fordele:

Usain Bolt vejer 94 kg. Så meget vægt skal mit bevægeapparat ikke flytte rundt på. Og med Bolts 1,95 meters højde, må han løbe ind i mere vindmodstand end jeg gør med mine 1,82 og en anslået vægt på 78.

Omvendt er han sikkert i bedre form. – Men hvad skal man egentlig med kondi, vi taler immervæk kun om hundrede meter, ikk’? Jeg er som en kat. Kan gå fra slummer til full speed på ingen tid.

Når jeg en sjælden gang er løbet efter bussen, så har jeg skam også nået stoppestedet, inden chaufføren fik lukket dørene.

Men jeg er dobbelt så gammel som Usain Bolt. Og hvid. Min kæreste tvivler vist på om jeg kan klare de hundrede meter på under et minut…

Vi får se.

fredag den 17. februar 2012

Uha uha

Foto: Irina Naumets, Rusland

Billedet er mildt sagt kontroversielt. Faktisk så meget, at jeg her vil nøjes med et referencefoto af (d)en blå lagune. Og så linke til DR Kultur, som godt tør vise Brooke Shields som modefotografen Gerry Gross fotograferede hende i 1975, da hun var bare 10 år gammel.

Billedet er et af højdepunkterne på udstillingen Kontroversielt! som vises på Trapholt frem til 12. august 2012.

Med udspring i to evindelige spørgsmål: Sandt eller Falsk? og Kunst eller Porno? trækkes publikum ind i det altid hidsige dilemma: Hvor går grænsen, etisk, retsligt, religiøst? En debat, hvor bølgerne altid har gået højt.

Fotografen har juraen på sin side. Men er nærmest blevet ruineret af de retssager, han har været ude i. Det er fastslået at han har ophavsretten til sit foto, for Brooke Shields mor har skriftligt sikret ham den i en kontrakt, hun underskrev på vegne af sin mindreårige datter.

Siden blev datteren berømt, og jeg husker godt min ungdoms smukke film om sex den første gang. Mener også musikken var flot, og blev serveret på alt andet end et pornoorgel. Den blå Lagune var ikke lummer.

Billedet af den purunge Brooke Shields var oprindeligt tænkt til en fotobog der skulle hedde “The Woman in the Child”. Men efter de udmattende søgsmål fra Shields solgte fotografen det i stedet til samtidskunstneren Richard Prince, som brugte det i en ny sammenhæng og gav det titlen “Spiritual America”. Og så blev det eftertragtet og solgt for en meget stor pose penge.

Jeg er enig med fotografen i, at fotoet fortæller noget om “kvinden i barnet”. Men det fortæller også om en modebranche, hvor jagten på ungdom nogle gange kammer over og bliver nærmest pædofil. Jeg forstår iøvrigt ikke, hvorfor smart tøj til modne kvinder med former, på catwalk’en vises frem af tynde teenagere. Det er sgu lidt sygt.

Det er jo ikke fordi der ikke findes smukke og fuldt udvoksede modeller. Som hende jeg skrev en blog om sidste år.

onsdag den 7. december 2011

Pluspige

Foto: Eduardo Muñoz, Flickr

Dér lærte jeg lige et nyt ord. En pluspige kalder man en fotomodel der ligger over de gængse mål for en sådan. Og der er ingen tvivl om at pigen her overtrumfer de sædvanlige 90/60/90.

Som gammel reklamemand synes jeg det er oplagt at bruge modellen som hende gutterne her arbejder med i studiet. Dybest set er reklame nemlig forbrugerinformation, og det har egentlig altid undret mig, at tøjdesignere kreerer næste sæsons modekluns efter målene på en ranglet fjortenårs tøs, hvorefter producenterne nødvendigvis må adskillige numre op for at få tøjet til at passe i størrelse til størstedelen af de købedygtige kunder i strøgbutikkerne.

Det er da mere ærligt, når fotomodeller ligner voksne kvinder. Kurver er jo smukke, og det er vel de færreste der væmmes ved brede hofter og store bryster. Men hvorfor ligner mange fotomodeller så reklamer for anoreksi?! Jeg vil da meget hellere se på nogen flotte runde former.

Verdens førende pluspige hedder Fluvia Lacerda, og hun véd hun ser godt ud “på trods af” sit brystmål på 107 og hoftemål på hele 127 centimeter. Hun har også lige siden hun var en lille pige fået at vide hvor smuk og dejlig hun er.

Fluvia Lacerda har skam også sin egen hjemmeside, og her har hun skrevet en glimrende blog på engelsk om glæden ved livet og solen.

Den ledsages af et morsomt og skønt sommerbillede af hende, helt uden make-up, i chick bikini med bare fødder i strandvand. Når hun har fri, vil hun bare hænge ud og slappe af. Folk kan glo og tænke deres, det rager hende en høstblomst.

Men på arbejde er hun lige så professionel som sine langt tyndere kolleger. Så bruger hun sin krop helt forrygende og sælger sko, tøj og smykker en masse. Det er derfor man kalder hende de kurvede pigers svar på Helena Christensen.

fredag den 20. marts 2009

Arghh



I disse krisetider må man spænde livremmen ind. Men se så hvad der sker:

Min gode, gamle livrem er ødelagt, gået i-to.

Uhyrligt at sådan noget ikke kan holde mere end… tja, hvornår var det nu den var ny?

Det er sgu mere end tyve år siden! En smuk, kvindelig kollega, Bianca hev mig med i Magasin engang i 80erne og bistod mig med at købe noget ordentligt kluns til min lidt tarvelige garderobe. Jeg var jo ADer og dermed en dyr dreng, som ikke kunne tillade sig at gå rundt i hvadsomhelst.

Bianca lignede altid selv en million, og vidste også lige præcis hvad der sad godt på en mand. Og jeg syntes et besøg i en herreekviperingsafdeling var ubehageligt som et ditto hos tandlægen.

Sko, strømper, bukser og skjorte fra vores tøjindkøb er forlængst gået af mode og slidt op, men livremmen holdt altså helt frem til igår. Jeg kan se, den har fulgt mig i tykt og tyndt, for remmen er slidt i næsten alle huller.

Bianca har jeg fået kontakt til igen, på Facebook. Hun er stadig smuk og modebevidst. Og jeg er stadig ikke glad for at købe nyt tøj…

En ny livrem har jeg dog fået købt, helt alene, og nye bukser den skal holde oppe, får jeg garntrisset hjælp til at købe i Greve centeret.

torsdag den 3. maj 2007

Frit tøjvalg

Foto: Nikita Golovanov, Rusland

Modeforretningerne og genbrugsbutikkerne i Danmark har kluns i alle farver. Der er noget for enhver tøjsmag. Vi kan vælge og vrage i det her land.

Enhver kan tage tøj på som udtrykker frisind, eller være lidt mere tilknappet. Være smart, eller vælge et mere hjemmestrikket look. Gå i t-shirts med budskaber om dit og dat. Vise hvem man er, og hvordan man har det.

Derfor undrer det mig at der er kvinder i Danmark som må gå rundt i et upersonligt sort telt. Og være formummede i noget religiøst eller kulturelt betinget.

Jeg kunne forstå det, hvis de boede i Muscat i Oman, hvor Nikita Golovanov 
har fotograferet denne damekonfektionsforretning. Dér er der lissom ikke andre valg…