søndag den 1. maj 2011

Postkassefyld


Vi har en stor postkasse. En nydelig, hvid en af metal, der snildt kan rumme vores avis og breve med frimærker på. Men der skal så sandelig også være plads til mega meget andet:

For udover Politiken får vi såkaldte gratisaviser: Idag SøndagsAvisen og Sydkysten. Plus et hav af tykke tryksager i tabloid og A4 overstørrelse. Selv på en helligdag vælter det ind med reklamer for ting, vi skal købe købe købe i forretningerne:

Tøjeksperten, Bordershop, El-giganten, Punkt 1, Sony Center, Imerco, Fakta, Maxi Zoo, Telenor, Rema1000, Jysk, jem & fix, Knud Larsen Byggecenter, Netto, Sadolin Farveland, TDC Butik, Expert, Inspiration, SuperBest, Aldi, Matas, ClubMatas, thansen.dk, Vallensbæk stue- og havecenter, Hjem-Is, Silvan, Bauhaus, Lidl, Føtex, Bilka, Ilva – og endelig Aveny, som lokker med ure, guld og brillanter.

Alle de 4-farvede tryksager bliver gransket. Min kæreste tygger hele baduljen grundigt igennem, så husstanden her aldrig går glip af et godt tilbud.

Vores marsvin har længe ytret ønske om et telt. De nyder at komme ud og gnave græs på plænen, når solen skinner. Men! – Nuggi og Chokoline er også forbrugerdyr, og kan næsten ikke leve uden passende campingudstyr.

Spørgsmålet er så, om kræene ønsker sig et todyrs-telt, eller om vi skal af med en hund…

Ingen kommentarer:

Send en kommentar