Rosenrød hverdagsidyl

Foto: Toulouse

Om lidt samles folk i Toulouse i Sydfrankrig til et minuts stilhed. Gårsdagens massakre på den jødiske Ozar Hatorah skole har ramt hele Frankrig, og valgkampen er sat i bero. Sarkozy har beordret red alert og jagten på gerningsmanden har højeste prioritet.

Danmarks Radio har dog haft mere fokus på at TV Avisen kl. 21 efter sommerferien lægges en halv time senere. Den forfærdelige nyhed fra Frankrig kom i anden række. Hvilket jeg ikke forstår.

Hvis det kan ske i Oslo og Toulouse, hvorfor så ikke også i Danmark? Mon ikke der også er en Breivik hertillands, som kunne finde på at plaffe løs på folk han ikke kan lide? Vi kan alle risikere at komme i sigtekornet, for hvem kan sige sig helt fri fra at være enten jøde, mørkhudet, homoseksuel, muslim, dum eller venstreorienteret? Alle står for skud…

I Frankrig jager politiet en mand som nu har slået til tre gange. 11. marts blev en civilklædt soldat fra luftvåbnet dræbt, skudt ned i et beboelseskvarter. Fire dage senere blev tre uniformerede soldater skudt ned foran en hæveautomat, de to var dræbt på stedet og den tredje døde senere af sine kvæstelser.

Og igår gik det så ud over lærere og elever på den jødiske skole. Gerningsmanden skal endda have grebet en flygtende pige i håret og henrettet hende. Koldblodigt. Grusomt. Og modsat Breivik, så er denne gerningsmand på fri fod. Han vil slå til igen.

Politiken skriver: På grund af soldaternes henholdsvis nordafrikanske og caribiske oprindelse har politiet – og de antiterrorspecialister, der er sat på sagen – blandt andet arbejdet ud fra en teori om at angrebene kan være racemæssigt motiveret.

Racemæssigt? Avisen får det jo til at lyde nærmest uskyldigt. Det er sgu da racistisk så det batter. Det kan også ske i Danmark. Hvorsomhelst i Europa. Selv i de allersmukkeste omgivelser.