Den sorte ø

Foto: Snabelsen

Man kan godt føle sig lidt afsides på Ærø. Stå dér en stjerneklar nat og ha’ det som om man er sat ud og af på et sidespor. Være lidt ked og helt alene i verden. Men så må man tænke positive tanker og sige: Det kunne være værre…
Man kunne for eksempel nok føle sig endnu mere som manden i månen på Orø. På Ærø kan man dog fornemme byens lys, men på Orø i Isefjorden er der nok for alvor slukket. Undtaget om dagen selvfølgelig, når solen og naturen nænsomt trækker øen ud af enhver skyggetilværelse.

De kan skam også smile på Orø. For igen – Det kunne jo være værre: Selv på Orø er det muligt at tænke sig endnu mere afsides. Der findes nemlig en lille ø i Lillebælt med et navn, der helt bogstaveligt fortæller, at her er man virkelig endt på Sammenslutningen af Danske Småøers sidsteplads:

Årø. Så kommer man bare ikke længere væk. Årø er simpelthen en sort plet på kreditforeningens Danmarkskort. Her er der så sort, at BRF Kredit nægter at yde lån til huskøbere. Fast ejendom så langt ude er “selvsagt” ikke værd at beskæftige sig med.

Æh? Oh? Åh!… Sikke noget vås. Dem der maler sorte pletter på vores landkort, burde sejles en halv times tid væk fra Svendborg, Holbæk eller Haderslev. Så kan de lære det. Det føles faktisk dejligt at stå på en ø og mærke ensomheden. Vi er jo trods alt i Danmark. Det er umuligt at blive fuldstændig væk, selv på den sorteste ø.