Tyrkerhår

Foto: Garntrisse

Normalt er det Daniella der klipper mit hår. Men nu er vi i Istanbul, og det er Daniella ikke. Det lange hår skal onduleres af en fremmed.

I en lille gade langs jernbanen finder vi en frisørsalon. En mand sidder i stolen og har barberskum over hele hagepartiet. Frisøren er klar med kniven. De vinker begge til os, at vi skal komme indenfor. Det er åbenbart meget tydeligt, at jeg trænger til at blive klippet.

De taler tyrkisk, vi taler dansk. I baggrunden hænger et tv tunet ind på tyrkisktoppen, hvis der er noget der hedder sådan. Damer der danser og synger, og mænd spiller på trommer og fremmedartede strygeinstrumenter. Det handler vist om kærlighed.

Så er det min tur. Værs’go’ at sidde ned, skjortekraven vendes indad og jeg får hvidt klæde på. Jeg siger klippes på dansk, og frisøren åbner en skuffe og finder en saks. Så er vi igang.

Det er ligesom hos Daniella, bortset fra at vi ikke snakker. Det er jo lidt ligemeget uden fællessprog. Men der kommer også andre forskelle:

Frisøren klipper de små hår i næsen. Og så tager han en lighter frem og bortbrænder mine små ørehår. Det er lidt specielt. Resultatet er fint. Frisøren spørger, om jeg også vil barberes. Jeg siger på dansk, at det vist ikke er nødvendigt. Frisøren henter varmt vand og barberkost.

Han barberer to gange. Det er ellers ikke lige mig med sådan en skarp kniv lige omkring snydeskaftet. Men frisøren er en erfaren mand, der ved hvad han gør, og han ryster ikke det mindste på hænderne. Og så spritter han den nybarberede hud ind i en sviende grøn aftershave, og efterbehandler med lidt hvid lotion af en art.

Frisøren spørger om jeg også vil have vasket hår. Jeg siger på dansk, nej det er fint nu. Han henter håndklæder, åbner for det varme vand og viser, at jeg skal bukke mig frem og lægge hovedet i håndvasken. Og så bliver håret vasket. Ja, faktisk hele hovedet, to gange. Så masseres håret tørt med håndklæder og hårtørrer. Han bruger kun sine fingre som kam så frisuren lægger sig helt naturligt.

Ørerne bliver tørret med pegefingeren i et viskestykke, og så er jeg færdig. En times professionelt arbejde betales med 30 lira, cirka 100 kroner. Jeg siger tak og siger på gensyn. Udenfor skinner solen og vi slentrer videre mod den egyptiske bazar.