Bøn

Foto: Cris Watk, USA

Hvorfor egentlig oversætte gamle rim og remser til nudansk? Langt de fleste fungerer jo klart bedre på gammeldansk. Nok især dem med religiøst indhold.

Jeg synes man ligefrem beder om problemer, når for eksempel Fadervor partout skal have et moderne udtryk. Det høres tydeligt i kirken, når unge og gamle med præsten samles i bøn. Ordene falder forskelligt lige fra start af.

Nogle siger Fadervor, andre siger Vor Far. Nogle vorde, andre være eller blive. Små og store nuanceforskelle hele vejen igennem. Teksten fra Bjergprædiken er ikke hvad den har været. Der er fanden til forskel, om man slår op i Mattæus-evangeliets kapitel 6, vers 9-13, i en ældre eller ny udgave af Bibelen.

Det er noget hø, når skriftlig fornyelse således ikke giver bedre mening, men tværtimod ender op med en rodet buket sprogblomster.

Gud er sikkert fuldstændig græsk-katolsk ligeglad med hvilken version han modtager i det høje, men som mennesker i forsamling vil vi jo gerne finde fælles fodslaw når vi folder hænderne og fremsiger den ældste og mest brugte bøn i kristendommen.

Derfor har jeg netop samskrevet hele balladen; Selvom rim og rytme nu hænger noget forneden, så er det her en version som favner langt de fleste Fadervorer:

Vor Fader eller omvendt ordstilling,
du som er i Himlen eller himlene!
Helliget blive eller vorde dit navn, 
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld,
som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke i fristelse,
med fri os fra det onde.
For eller Thi dit er Riget med stort eller lille bogstav
og magten og æren i evighed!
Amen.
Jamen… Sådan er man vel nødt til at gøre, når nu folk ikke kunne blive enige om at holde fast i den gamle autoriserede bøn, som Jesus himself formulerede til brug for sine disciple.

Fuldblodsdansker

Foto: Billy Alexander, USA

Dansk Folkepartis Søren Espersen er røget op i det blodrøde felt, efter at Information har skrevet en artikel på baggrund af et interview, han har givet til den norske avis Verdens Gang. Han føler han har fået hæftet en nazistisk mærkat på sig.

Det fortæller DR Nyheder under overskriften DF'er raser over snak om dansk blod. Og samtidig har man vist fjernet DR’s egen artikel om Søren Espersens tanker. Artiklen var tydeligvis skrevet af en journalist uden videre kendskab til dansk indfødsret.

Den nu nedtagne artikel rodede ganske enkelt rundt i begreberne. For man kan dårligt sige, at folk fra Sverige og Norge er udlændinge. I loven bliver de da heller ikke betragtet som sådan, men sammen med finner og islændinge som nordiske statsborgere. Vi har så meget fælles kultur, at der ikke for alvor er noget udlændigt over dem.

Men Søren Espersen nævner som eksempel, at hans egen kone, der er englænder, ikke skulle kunne få dansk statsborgerskab. Dermed plæderer han for at afskaffe muligheden for at man kan få dansk statsborgerskab ved naturalisation, det vil sige ved lov. 

Og det forslag har ikke opbakning i blå blok, og da slet ikke i Folketinget som helhed. Alle er imod, vistnok endda Dansk Folkeparti selv.

Iøvrigt er antallet af udlændinge, der gives dansk statsborgerskab på et år faldet til det halve. Det skriver VG.

Sagen viser, sammen med en række andre udmeldinger fra Dansk Folkeparti, en frustration over at valgkampen ikke kommer til at handle om det, det ellers plejer at dreje sig om. Og det svækker partiets muligheder for et godt valg. DF har ikke rigtigt andet at byde på end noget om de fremmede. Økonomi og betalingsring er lissom ikke rigtig partiets hjerteblod.