Viser opslag med etiketten bøn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bøn. Vis alle opslag

onsdag den 18. juli 2012

Bøn

Foto: Cris Watk, USA

Hvorfor egentlig oversætte gamle rim og remser til nudansk? Langt de fleste fungerer jo klart bedre på gammeldansk. Nok især dem med religiøst indhold.

Jeg synes man ligefrem beder om problemer, når for eksempel Fadervor partout skal have et moderne udtryk. Det høres tydeligt i kirken, når unge og gamle med præsten samles i bøn. Ordene falder forskelligt lige fra start af.

Nogle siger Fadervor, andre siger Vor Far. Nogle vorde, andre være eller blive. Små og store nuanceforskelle hele vejen igennem. Teksten fra Bjergprædiken er ikke hvad den har været. Der er fanden til forskel, om man slår op i Mattæus-evangeliets kapitel 6, vers 9-13, i en ældre eller ny udgave af Bibelen.

Det er noget hø, når skriftlig fornyelse således ikke giver bedre mening, men tværtimod ender op med en rodet buket sprogblomster.

Gud er sikkert fuldstændig græsk-katolsk ligeglad med hvilken version han modtager i det høje, men som mennesker i forsamling vil vi jo gerne finde fælles fodslaw når vi folder hænderne og fremsiger den ældste og mest brugte bøn i kristendommen.

Derfor har jeg netop samskrevet hele balladen; Selvom rim og rytme nu hænger noget forneden, så er det her en version som favner langt de fleste Fadervorer:

Vor Fader eller omvendt ordstilling,
du som er i Himlen eller himlene!
Helliget blive eller vorde dit navn, 
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld,
som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke i fristelse,
med fri os fra det onde.
For eller Thi dit er Riget med stort eller lille bogstav
og magten og æren i evighed!
Amen.

Jamen… Sådan er man vel nødt til at gøre, når nu folk ikke kunne blive enige om at holde fast i den gamle autoriserede bøn, som Jesus himself formulerede til brug for sine disciple.

tirsdag den 23. marts 2010

Katolsk sex

Foto: Dimitri Castrique, Belgien

Gad vide hvad der er den dybere årsag til den katolske kirkes evindelige tilfælde af pædofili?

Selveste paven er kommet i søgelyset. Noget tyder på at han i sin tid som ærkebiskop i München fik forflyttet en pædofil medarbejder til en anden kirke i stiftet, hvor han så fortsatte sine sexuelle overgreb på messedrenge.

Paven er tavs om sagen, men angrer og føler til gengæld i et hyrdebrev stor skam over hvad irske medarbejdere har begået af uhyrligheder.

Jeg tvivler på det får ende ved at afskaffe præsternes tavshedspligt, sådan som Socialistisk Folkeparti kræver. Jeg tror iøvrigt heller ikke forslaget kan finde flertal i Folketinget.

Jeg mener derimod at kirken skal gøre op med cølibatet. Hvad skal det gøre godt for at katolske præster ikke må gifte sig og have sex?

Hvad er i det hele taget meningen med kristendommens besynderlige indgang til "kødets lyster", som Biblen fjumrer rundt i?

Maria blev åndeligt undfanget så hun kunne give liv til Jesus gennem en uskyldsren jomfrufødsel. Men altså – selvfølgelig har hun fået håndværkersex af sin tømrer Josef. Han var jo ikke jomfru. Erkend det dog: Maria blev dusket, og hun nød det! Hun sad ikke i løn, men spredte villigt benene og havde samleje med sin mand. At evangelisterne ikke skriver et suk om hendes orgasme hænger nøje sammen med kirkens puritanske fornægtelse af menneskets stærke seksuelle lyster.

I betragtning af hvormeget sex fylder i menneskets bevidsthed, så er det påfaldende hvor lidt der er af det i Biblen.

Kvinder kan ikke blive præster i den katolske kirke. Hvorfor? – Fordi de menstruerer og ergo er urene. Selvom der rent fysisk jo faktisk er tale om en renselse!

Onani er også tabu, selvom det sprogligt hænger uløseligt sammen med en gammeltestamentisk historie om Onan, der "kaster sin sæd" på jorden, hvor han ifølge Biblen i stedet skulle have besvangret sin svigerinde!

Der er mangfoldige forkvaklede forestillinger om sex i den kirkelige verden. Kondomer er noget kirken til stadighed taler dunder mod, for AIDS skal og må kun bekæmpes med monogami og afholdenhed. Jamen det er jo Galimatias og ikke Gud der står bag sådan noget bavl.

Forresten – når kirkegængere går til alters og præsten fører Jesu (svulme)legeme til deres mund, kan det så ikke ses som et billede på et guddommeligt blowjob? – Eller er det bare mig der har en "beskidt" tankegang?

Hvorom alting er, så mener jeg bestemt ikke det er sundt for nogen at leve i livslang cølibat. Tværtimod ophober kroppen svært ubehagelige spændinger hvis knolden konstant nægter den udløsning og sexuel lykkefølelse.

Cølibatet fjerner jo ikke tankerne om sex. De svirrer fortsat rundt i præsternes hoveder, og sikkert til stor frustration. For hvordan skal man som katolsk præst få afløb for sine lyster, når sex er bandlyst?

Et eller andet sted kan jeg godt forstå de præster, der ser sex som noget meget syndigt. Jeg tror de tænker, at det måske ikke er så syndigt endda, hvis man har sex med et uskyldigt barn. Og var det måske ikke Jesus selv, der sagde: Lad de små børn komme til mig?

Den katolske kirkes forestilling om cølibatet som en Guds gave er mega dum. Jeg mener at sex skal implementeres i de hellige skrifter som noget helt naturligt. Og hvorfor ikke starte med et kys og en bøn til "jomfru" Maria om at velsigne alle der elsker sex.