Viser opslag med etiketten her. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten her. Vis alle opslag

onsdag den 6. februar 2013

Kong Henrik

Foto: Drew Pendleton, USA

Stakkels mand. Nu er han igen, igen sat i skyggen og nedvurderet. Her & Nu fører an og basker ham med overskrifter som:
Prins Henrik puster til ilden igen
Sætter Margrethe i forlegenhed


- JEG VIL VÆRE KONGE

Han får bestemt ingen opbakning i ugebladene, selvom de tjener fedt på Kongehuset, især når det netop er manden fra Det Monpezatske Hus som har åbnet munden.

Men jeg synes godt om ham. Han skal sgu have noget street credit. Han er utvivlsomt den bedst uddannede i kongehuset. Han er formentlig også et af de bedst begavede medlemmer den danske kongefamilie nogensinde har haft. Han finder hele tiden på noget nyt, og kan stadig puste liv i alt og alle omkring sig. Sågar også sladderpressen, hvis oplag ville styrtdykke uden det royale stof.

I bogen Nullerne trækker Søren Mørch en fin pointe frem (som ægtefællen til vores dronning – (gemalen) – selv i spøg har leveret): Han sammenligner sig med grevinde Danner:

Louise Christine Rasmussen blev gift med Kong Frederik 7. i 1850, men hun blev ikke dronning af den grund. Hun reddede kongen fra at gå til i druk, så han blev i stand til at optræde som Grundlovens giver og Frederik Folkekær, men dronning blev hun ikke. Hun blev grevinde, lensgrevinde endda, men ikke dronning.
…
Prins Henrik oplever sig som grevinde Danner – den, ‘som steg fra dybet, belæsset med et folks foragt’.


Jeg synes som sagt godt om Prinsgemalen. På trods af at han ifølge folket ikke taler ordentlig dansk – har han faktisk skrevet nogle af de bedste digte, jeg har læst. Han er forfatter til en lang række udgivelser og oversættelser, som det også fremgår af hans side på kongehuset.dk. Og på trods af at han ifølge folket har kælderen fuld af Château Rævepis – så er det såmænd udmærket kongevin der produceres med hans druer fra Cayx i Cahore.

I spørgsmålet om hvad der burde stå foran Henrik, kommer folket til kort. Hvad bør han kaldes: Konge eller knægt?

Jeg er ikke i tvivl. Manden er konge.

onsdag den 29. august 2012

Universets åndedrag

Foto: NASA/JPL-Caltech/MSSS

Jeg var med, da Neil Armstrong tog et lille skridt på månen, og dermed gav hele verden et kæmpe spring fremad. Den sort-hvide flimmer i fjernsynet blev en øjenåbner af den anden verden, og alle spurgte sig selv og hinanden: Er der mon liv derude?

Det spørger vi faktisk ikke om længere. Og Neil Armstrong døde i sidste uge. Rumalderens små skridt er historie nu, hvor videnskabskvinder og -mænd spæner derudaf med syvmilestøvler på. Nysgerrigheden er flyttet til Mars, hvor robotbilen Curiosity kører rundt og sender farvebilleder hjem. Se bare her.

Der er en varm rytme i fotoet. En jernblå sten ligger og soler sig i Gale krateret, med Mount Sharp i baggrunden. Her er dødt på en måde, så jeg ikke er i tvivl om at der har været liv.

Der findes uendelig mange galakser, med utallige planeter der ligner Jorden. Sandsynligheden for at livet kun leves her hos os er noget nær nul. Naturligvis er der liv derude.

Stjerner tindrer af hydrogen, og sådan brænder de i en evighed. Men intet varer evigt, heller ikke evigheder. De afbrydes af Universets cyklus, dets åndedrag. Når en stjerne har opbrugt al sin hydrogen, eksploderer den, og alle dens grundstoffer spredes ud. Resten danner grundlag for en ny sol og nye planeter.

Gud kan bare trille tommelfingre. Livet opstår af sig selv. Ikke fra uge til uge, men over tid. Vildt lang tid. Det tager næsten en evighed, inden noget med to arme, to ben og en hjerne kan rejse sig og lægge 2 og 2 sammen.