Kong Henrik

Foto: Drew Pendleton, USA

Stakkels mand. Nu er han igen, igen sat i skyggen og nedvurderet. Her & Nu fører an og basker ham med overskrifter som:
Prins Henrik puster til ilden igen
Sætter Margrethe i forlegenhed

- JEG VIL VÆRE KONGE

Han får bestemt ingen opbakning i ugebladene, selvom de tjener fedt på Kongehuset, især når det netop er manden fra Det Monpezatske Hus som har åbnet munden.

Men jeg synes godt om ham. Han skal sgu have noget street credit. Han er utvivlsomt den bedst uddannede i kongehuset. Han er formentlig også et af de bedst begavede medlemmer den danske kongefamilie nogensinde har haft. Han finder hele tiden på noget nyt, og kan stadig puste liv i alt og alle omkring sig. Sågar også sladderpressen, hvis oplag ville styrtdykke uden det royale stof.

I bogen Nullerne trækker Søren Mørch en fin pointe frem (som ægtefællen til vores dronning – (gemalen) – selv i spøg har leveret): Han sammenligner sig med grevinde Danner:

Louise Christine Rasmussen blev gift med Kong Frederik 7. i 1850, men hun blev ikke dronning af den grund. Hun reddede kongen fra at gå til i druk, så han blev i stand til at optræde som Grundlovens giver og Frederik Folkekær, men dronning blev hun ikke. Hun blev grevinde, lensgrevinde endda, men ikke dronning.
…
Prins Henrik oplever sig som grevinde Danner – den, ‘som steg fra dybet, belæsset med et folks foragt’.

Jeg synes som sagt godt om Prinsgemalen. På trods af at han ifølge folket ikke taler ordentlig dansk – har han faktisk skrevet nogle af de bedste digte, jeg har læst. Han er forfatter til en lang række udgivelser og oversættelser, som det også fremgår af hans side på kongehuset.dk. Og på trods af at han ifølge folket har kælderen fuld af Château Rævepis – så er det såmænd udmærket kongevin der produceres med hans druer fra Cayx i Cahore.

I spørgsmålet om hvad der burde stå foran Henrik, kommer folket til kort. Hvad bør han kaldes: Konge eller knægt?

Jeg er ikke i tvivl. Manden er konge.

Oh rædsel

Alle har noget i den henretning. En eller anden ting i hjemmet, som den ene synes er fantastisk smuk, men som den anden mener er et direkte pinligt eksempel på dårlig smag.

Det kan være et maleri, som den ene synes er åh så smukt, men som for den anden ligner Døden fra Lübeck.

Det kan være en signeret plakat af Trine Michelsen, som manden i huset mener skal have en hædersplads, men som kvinden i huset absolut ikke synes hører hjemme i et pænt og nydeligt hjem.

Der er masser af eksempler, selv om de ikke får spalteplads i Bo Bedre. Enten har fotografen sørget for, at det grimme ikke kom med i søgerfeltet, eller også blev det beskåret eller retoucheret væk af layouteren, inden bladet gik i trykken.

Men disse grimme ting har som regel en sjov eller interessant historie og bør derfor beholde deres naturlige plads rundt om i de små hjem. Det er her et frisk eksempel på:

I weekenden slog vi et smut forbi Sanne på Lolland. Hun og hendes mand er fornylig flyttet sammen i et idyllisk stråtækt bindingsværkshus. Og Sanne ville ved indflytningen partout have en besynderlig keramiktingest op og hænge, selv om Jørgen prøvede at tale hende til fornuft.

Diskussionen bølgede frem og tilbage, indtil Jørgen fandt på et kompromis: Okay, så sætter jeg lampen op – mod at jeg bestemmer hvilken lampeskærm der skal på. Og sådan blev det. Sanne fik sin rædsel, og Jørgen sit match.

Hjem, kære hjem…

Nysted #2

Foto: Aarestrup - foreningen

Kedsomhedens dæmoni er overskriften på et foredrag i Nysted. De kan altså noget med ord i den gamle købstad: Kan det virkelig være diabolsk fængslende når der ikke sker en hujende fis?

Svaret kan man få, hvis man er på de udkanter den 21. februar. Foredragsholderen er lektor i København, Sune Bertelsen, som byens foreningsliv med gode ord og betaling har lokket til at tale om digteren Emil Aarestrup. Som formand for Georg Brandes selskabet slipper man dog ikke for, at lektoren også taler lidt om ham.

Det er bare at troppe op til arrangementet ved to-tiden og betale 60 kr. i døren til den gamle digters renoverede hus. Der bliver serveret kaffe og der er vist også småkager…

Lyder det kedeligt? – Det tror jeg faktisk ikke det er. Emil Aarestrup er ikke hvem som helst. Han har skam fået en hel gade opkaldt efter sig i Nysted! 

Litterater vil vide, at vi taler om en af de allerbedste indenfor frisindet dansk poesi. Desværre for Emil Aarestrup var hans samtid snæversynet og sexforskrækket. Kun 40 eksemplarer af sine Digte fik han solgt. Men efter sin død blev han vældig populær.

Her er en lille snas fra hans hånd, sandsynligvis den højre: 



Hans Blik er naglede til Loftets Planker,
Hans Hånd til Ninas Arm, hvor Pulsen banker,
Men under Teppet finder du hans Tanker.

Emil Aarestrup var et erotisk menneske. Som ung lægestuderende på Københavns Universitet gjorde han sin 10 år ældre logiudlejer gravid og fik en datter. Og sidenhen giftede han sig med sin 15 årige kusine Caroline og fik yderligere 12 børn.

Fem af dem blev født i Nysted. Det var længe før affolkningen tog til og gjorde Nysted til del af Udkantsdanmark.

Nysted #1

Foto: “Kolkan”, Flickr.com

Tænk at vort lands sydligste købstad har haft 600 års jubilæum. Og så antyder man alligevel at der er tale om et nyt sted…

Men Nysted er Udkantsdanmark. En by som selv www.nysted.dk indrømmer er kørt ud på et sidespor.

Her sker ikke rigtig noget. Ingen trafik. Næsten ingen folk på gaden. Jeg tror faktisk ikke der er et eneste lyskryds i hele byen. Der er, også i overført betydning, almindelig vigepligt overalt.

Så hvorfor har jeg lyst til at skrive en hel lille serie af blogs om Nysted? – Jo, fordi jeg har gode billeder, og når man går helt tæt på købstaden fra 1409, så er det Danmark man får øje på, og ikke så meget udkanten.

Som fotografen siger om sit foto: En kigger ind, – men hvem kigger ud?

Paragraf 77

Foto: © Lars Pryds

24timer har klare regler og retningslinjer. Synes onlineredaktøren jeg gør noget ulovligt, sletter han uden varsel min blog, og overfor andre er han lige så hård. Kommentarer, tråde, grupper, profiler – alt kan slettes. Hvis noget efter hans mening falder udenfor, så trykker han hårdt på delete-knappen.

Jeg synes reglerne trænger til et § 77 eftersyn. Alt for meget bliver betragtet som ulovligt og slettet, selv om Grundloven siger det er helt i orden:

Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.

Jeg ved godt, at mange er helt enige i hvad Niels Thimmer gør. Og som en blogger siger, så kan man jo bare slette sig selv, hvis man ikke kan lide lugten i bageriet.

Det er umiddelbart helt ufarligt at have den mening. Man får i hvert fald ikke problemer med 24Support. Men på sigt er det bestemt ikke omkostningsfrit! Holdningen vil medføre, at vores allesammens ytringsfrihed siver væk, og vi i stedet får et overvågningssamfund. Nogle mener, det allerede er sket, og politiets Facebook-jagt på lovlige demonstranter kunne tyde på det.

Mingler er et cyber-hus med 112.806 registrerede medlemmer. Hvis ledelsen fortsætter med at slette alt, hvad der lugter af ulovligheder, bliver Mingler uinteressant. Uden sjæl, kant og tolerance funker det bare ikke.

Ven Vinhus

Stjerne udslukt. Ødelagt af sprut, piller og det der er værre.

Der var ellers lagt an til en genfødsel, en rehabilitering af kvinden med den særegne sang. Mange havde glædet sig til det opreklamerede comeback, men efter at Ami Winehouse har raget bevidstløs rundt på første scene som en skygge af sig selv, er resten af turnéen aflyst. Buhet ud i Beograd. Der er ikke mere at komme efter.

Nu kan vi så med en sær blanding af afsky og fascination følge hendes videre deroute helt ned i den sorte muld. Jeg vil helst nøjes med den fede lyd fra dengang hun brød igennem. Hvor man virkelig kunne høre, at her var noget nyt og anderledes. Paradoksalt nok er det først og fremmest Rehab, (no, no, no) der står tilbage som sangerindens største hit.

Mærkeligt nok er det også det spor amywinehouse.com kører på. Billedet har jeg fundet ved at klikke ind på sitets official press shots. Det er jo ikke et fotografi af en kunstner der vil frem. Trist og tøvende står hun og støtter sig op af væggen, inden hun forsvinder ned ad glemslens korridor. Down the drain. Ud i mørket.

Jeg lytter en sidste gang til Rehab, som hun kunne trykke den af for bare fem år siden. Farvel og tak, tænker jeg. Så tænder jeg radioen og lytter efter næste levende billede…

Ingen misforståelse

Foto: Edmondo Dantes, Italien

Vi misforstår intet, Danmark, siger EU-Kommissionens talskvinde, Pia Ahrenkilde. "En permanent og systematisk toldkontrol er ikke tilladt".

Statsminister Lars Løkke Rasmussen er selv skyld i den massive kritik fra ind- og udland, når regeringen står ved den aftale om øget grænsekontrol der er indgået med Dansk Folkeparti.

Han taler med to kattetunger: Til EU, DI og journalisterne siger han, at Danmark hverken indfører paskontrol eller politikontrol. Men Pia Kjærsgaard har han bildt ind, at grænsen bliver som dengang Christian 10 red over den på sin (vistnok ikke helt) hvide hest.

For høvled, Lars! – Du er ved at genopføre de bygninger, som blev revet ned dengang vi gik ind i Schengen-samarbejdet. Men vi rev dem jo ned, fordi vi ikke længere ville have noget at bruge dem til, ikk’?

Jeg kan katteme godt forstå, at din aftale om grænsekontrol vakler.

Dragen jagtes

Sibary for short. Men hendes fulde navn er Sine Bach Rüttel.

Hun har den seneste tid floreret på lokalradiostationer rundt omkring i landet, og på P4, hvor Alex Nyborg Madsen klart har tilkendegivet, at her er der virkelig musik at hente: Hun har sat sig godt og grundigt med tre numre på hans playliste.

Samtidig giver Torben Bille hende en varm anbefaling på sin blog Midt i en Beattid. Han har seriøst fået ørerne op for hendes dragejagt. Gaffas anmeldelse efterlader heller ingen tvivl.

Min ven Søren, som jeg har kendt siden han var en lille dreng og jeg havde et godt øje til hans storesøster, er også faldet pladask for Sine. Og hun i ham. De mødtes, og sød musik opstod, som man siger. Og var det ikke sket, havde jeg næppe været med til hendes releasekoncert i går aftes i Planeten, Huset i Magstrædes øverste etage. Tak for invitationen, Søren!

Sine herself er naturligvis også glad for sin nye "baby", hvor hun er både komponist, tekstforfatter, sangerinde og musiker på banjo, guitar og omnichord. Sammen med blandt andre Lasse Storgaard og Nana Schwartzlose har hun begået et kanon debutalbum.

Nu skal hun med bandet ud og spille. Snart kommet de til Huset i Aalborg. Læg mærke til Sine, og tjek hendes kalender for, om hun kommer forbi et spillested nær dig. Den bedste musikoplevelse får du live. Til hver en tid.

Sine og titelnummeret Chasing the Dragon ses og høres her på hendes allerførste musikvideo.

Grøn bolig

Hvem mon bor i sådan et hus?, tænker jeg. Hunden Vicky er i uvant snor og følger mig på de cirka seks kilometers gåtur til Horslunde, da vi passerer dette grønne hus i Utterslev på vejen fra Vindeby.

Vi er på vej over til købmanden i Horslunde, som er online med Tipstjenesten. Så kan den ugentlige konkurrence med Kofi registreres og en eventuel gevinst komme til udbetaling.

Men tilbage til huset. Det er fuldstændig dækket af flora, på nær antennen, skorstenens top og det meste af vinduerne. Det må da være et ualmindeligt haveglad menneske der bor her. Jeg gætter på en såkaldt klidmoster, der måske sidder i en gyngestol med en sort kat i skødet og læser digte.

Jeg forestiller mig hun elsker jordbær og gamle Morten Korch film. Hun er nok født i halvtredserne, eller før, og elsker livet i al sin herlighed. Hun trives fint med med ensomhed og elsker Lolland for dets vide horisonter.

Der er sikkert kildevand fra egen brønd, og den tilhørende karse giver et frisk pift til det gammeldags hyggelige køkken med komfur, krydderier og årstidens grøntsager. Hun er sandsynligvis vegetar.

Tror jeg. For hjemme igen med hund og tipskuponer får jeg at vide, at her bor en lastbilchauffør…

Kaffekanden

Folk på Binderup Strand kalder dette gamle sommerhus Kaffekanden. Det skiller sig kraftigt ud fra de typiske sommerhuse, som er af mursten og har tegltage.

For bare fem år siden hed området her rabarberkvarteret. Her var mosebund og skæve fiskerskure. Nu er her piloteret, og en hær af arkitekter, håndværkere og finansieringsfolk har huseret.

Et sommerhus koster en bondegård her ved Lillebælt. Et lille gråt ét på 50 kvadratmeter klemt ind på en minigrund i tredie husrække, er for nylig gået for mere end trekvart million.

Kaffekanden er fra en tid der ikke er mere. Damen der ejer det, er vist røget på plejehjem, og kommer nok ikke mere herud. Her er ellers så hyggeligt.

Men det er snart historie. Huset skal rives ned. Det ligger ved t-krydset Anemonevej og Nyvej – og skal give plads til… ja, ny vej.

For bilerne er blevet større, og har svært ved at komme om hjørnerne. Også fordi tilfældigt græs, hybenbuske og små hække er skiftet ud med sten, cement, fliser og sirlige små havebede. Som det folk har derhjemme.

Der er snart ingen rigtige sommerhuse tilbage.

Elefanter på Valby bakke

Foto: Martin Nebelong Henningsen, Danmark

Der har været elefanter på Valby bakke siden 1878. Og siden 1914 har de boet i Elefanthuset her, idag med en hvid dino på muren. 

Her har jeg som dreng siddet på en bænk foran Chieng Mai og tænkt store tanker. Og som voksen har jeg mange gange været med min søn inde og kigge på præcis den samme hanelefant.

Chieng Mai er født i 1959 (jeg er selv fra 1961), og kom til Københavns Zoologiske Have i 1962 sammen med hunnen Buag Hah, som en gave fra det thailandske kongepar til dronning Ingrid og kong Frederik den 9. – Som nok har kvitteret med et par i hvid-emaljeret guld, for god ordens skyld.

Chieng Mai kan se tilbage på et langt liv, med besøg hver eneste dag. Han er far til otte unger, og still going strong, sådan da…

Næste år går det lidt ned ad bakke for Cheing Mai. Han flytter sammen med de andre tykhuder ind i et nyt anlæg, tegnet af den verdensberømte arkitekt Norman Foster. Hvis han altså stadig lever, og har helbredet.

Så kan de lære det

Nu rives huset ned, og om et par år vil der så stå et nyt, hvor de kan komme ind og få en kop the og en salme.

Lad os gå seks år tilbage og se om ikke også politikerne kan lære noget.

Hvem sagde: »Vi skal tage stilling til salg af en ejendom, som vi sælger meget billigt, men vi sælger altså også et problem«. Det gjorde borgmester Thustrup-Hansen (K).

Hvem sagde: »Riv lortet ned – punktum! Så er man ude over alt det pjat«. Det gjorde Preben Møller Hansen fra partiet Fælles Kurs.

De siger det på et lukket møde 16. november 2000 sen aften, inden man beslutter at sælge Ungdomshuset til Human A/S, det senere Faderhuset.

Det har været ualmindelig naivt at tro man kunne slippe for problemer ved at sælge hytten. – Og hvis man tror der nu bliver sat punktum med nedrivningen af Arbejdernes Forsamlingsbygning fra 1897, så har man intet lært.