tirsdag den 6. marts 2007
Så kan de lære det
Nu rives huset ned, og om et par år vil der så stå et nyt, hvor de kan komme ind og få en kop the og en salme.
Lad os gå seks år tilbage og se om ikke også politikerne kan lære noget.
Hvem sagde: »Vi skal tage stilling til salg af en ejendom, som vi sælger meget billigt, men vi sælger altså også et problem«. Det gjorde borgmester Thustrup-Hansen (K).
Hvem sagde: »Riv lortet ned – punktum! Så er man ude over alt det pjat«. Det gjorde Preben Møller Hansen fra partiet Fælles Kurs.
De siger det på et lukket møde 16. november 2000 sen aften, inden man beslutter at sælge Ungdomshuset til Human A/S, det senere Faderhuset.
Det har været ualmindelig naivt at tro man kunne slippe for problemer ved at sælge hytten. – Og hvis man tror der nu bliver sat punktum med nedrivningen af Arbejdernes Forsamlingsbygning fra 1897, så har man intet lært.
Etiketter:
hus,
nedrivning,
salg
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar