fredag den 23. marts 2007

Papkasseshow i 2. klasse



2.v har i to uger sammen med en parallelklasse arbejdet med dinosaurer. Og nu er indsatsen kronet med en fernisering på Oehlenschlægersgade Skole.

Jeremy lægger hovedet på sin installation: To vulkaner, en meteor og en dinosaurus i en papkasse. Et kunstnerisk bud på hvordan verden så ud for millioner af år siden.

Alle i klassen har begået et sådant dinosaurisk papkasseshow, samt en fagbog med tekst og tegninger om de store kæmper dengang i fortiden.

Min søn skiller sig ud på en sjov måde. Klassekammeraterne har skrevet Konrad, Mona, Olivia etc. på deres fagbøger, men på forsiden af Jeremys fagbog står der Hr. J. Wilson.

Knægten har ladet sig inspirere af en tidligere emneuge, om skolen i gamle dage, hvor klasselæreren Maibritt skulle tituleres "Frk. Larsen".

I skal også lige se en anden papkasse, med en skøn ‘chatty’ forklaring:

Det her er min, alså mig Eddie’s kasse. En Alosaurus har nedlagt en Compsognathus ja jeg har heller ikke hørt det navn før. Nå lad os kome vidre der ligger også et skelet ved sdrenden. En vulkan er gået i udbrod 2 timer siden.
Jo, de dejlige unger i 2. klasse på Oehlenschlægersgade Skole skal nok blive til noget.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar