Foto: Antonio Ferreira, Portugal |
Nogle bliver råbt, andre hvisket, eller bare tænkt. For ikke at tale om de ord der kommer helt ubevidst, varme, af sig selv.
Og så er der de filmede, der falder helt udenfor. Pornoord med stød og kun én stavelse. Oh, my God.
Hvad er det egentlig for ord vi siger, når vi har sex… Kan de skrives ned, eller fordufter al erotikken hvis vi prøver?
Jeg har fået en mærkelig idé: At skrive de ord ned jeg vil elske hvis hun siger dem til mig. Ord i bydemåde, bestemt form.
Og hvilke vil hun omvendt modtage fra min mund? Høre sagt og gentaget i lyst og åndenød. Skriblet med kyshånd på en ønskeseddel.
Selv syndige tanker er toldfrie, men passerer de stemmebåndet, skal der naturligvis svares "Skat…"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar