lørdag den 17. marts 2007
Det frie valg
Jeg har været til fernisering på udstillingen All animals have hands på Bjørn Ignatius Øckenholts Frederiksbergske Billedskole, hvor Henny Lund har begået dette kunstværk.
Det minder mig om den kontroversielle udstilling, hvor Marco Evaristtis havde guldfisk til at svømme rundt i blendere, som publikum kunne aktivere ved at trykke på en knap.
Et hurtigt tryk, og Moulinex’ens knive trak fisken til sig, og gjorde den til et offer for kunsten. Min forlægger var dengang direktør for Moulinex, og gjorde hvad han kunne for at stoppe det, der for mig at se var ren provokation og dyremishandling.
Så længe folk bare nøjes med at kigge, sker der ikke noget. Men selvfølgelig er der altid en eller anden der går amok.
Træet er tørt, dunken er fuld af benzin, og tændstikkerne fejler heller ikke noget. På et eller andet tidspunkt er der en der ikke kan holde snitterne i ro. Benzinen på træet, og en tændstik til. Og så er det med at komme væk!
Eller er det? Det er jo et frit valg…
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar