Foto: Davide Guglielmo, Italien |
Vådbarbering. Det har altid været min foretrukne metode til at fjerne mine skægstubbe. Jeg synes endda jeg får et par minutters meditation forærende foran spejlet mens den behagelige glathed indfinder sig.
Men efterhånden er mit morgenritual hvirvlet ned i en malstrøm af teknologi og verdensfjern flimmer. Hvornår har man(d) sidst set en helt almindelig skraber med bare to klinger?
Selv den billigste model i supermarkedets sortiment er et orgie i design, smygt i blisterpakning og opkaldt efter luftvåbnets betegnelse for tre gange lydens hastighed. Og barberskum hedder nu ge(j)l og leveres i en fed, farlig fallos.
Nyeste skud fra P&G hedder Fusion, og ligner en reklame for et atomkraftværk. Der er gudhjælpemig hele fem blade, og indeni skaftet sidder et af den multinationale koncerns Duracell batterier og giver strøm til en vibratordimmer.
Den ro jeg engang forbandt morgenbarberingen med, er jo eskaleret pist bort i bizar, hysterisk produktudvikling.
Jeg vil ‘Back to Basics’. Giv mig en “Vintage Antique Gillette Shaving Razor”, så jeg igen kan barbere mig i fred og ro.
Tak til Davide Guglielmo, som har stillet skarpt og taget billedet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar