Foto: Alek von Felkerzam |
Jeg er cyklet ud til Ballerup, hvor Sydbank holder aktionærmøde. Den har tjent penge som aldrig før, og der er god plads til de brede smil i Superarenaen.
En buket af bankens officerer vil berette om udviklingen i 2006, fremlægge regnskabet og orientere om Sydbanks virksomhed i region København. Både adgangskort, program og årsrapport er prydet med blomstermotiver fra den jyske sønderjyske muld. Sydbank er jo, som sagt, en blomstrende forretning.
Men først skal vi synge en sang. Alle kender melodien, og teksten er trykt på side 3 i programmet.
Bankens topskud fortæller om kvaliteten i udlånenes bonitet, og fremhæver den negative nedskrivning (læs: positiv merværdi) på 171 millioner, som en ikke uvæsentlig del af nettoresultatet på halvanden milliard.
Der er en fin solvensprocent, og 3 kr. i udbytte pr. aktie. (Tres kroner lige ned i min lomme). Og efter en håndfuld spørgsmål, går vi til en let stående buffet med rød- og hvidvin ad libitum.
Jeg står og evaluerer med en ældre, rig mand. Vi snakker om valuar vurderinger af andelsboliger, da sangteksten presser sig på.
"Men blodet bænder i mine årer, mit lille hjerte har ingen ro…"
"Er jeg bedrøvet? Jeg ved det ikke. Jeg drømmer bare, og tiden går."
Kærligheden kan jo ikke kapitaliseres, – mine tanker er i virkeligheden et helt andet sted.
"Lad hjertet hamre, lad blodet strømme, … "
"jeg plukker mandstro og jomfrusko. Dig gi’r jeg alle mit hjertes blomster, for du har taget mit hjertes ro."
Billedet er taget af Alek von Felkerzam, og som han siger, så er det nemmere at trække vejret ved blomsterne i Butchart Garden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar