Påfuglens fjer er vildt flotte. En overdådighed af dragende farver. Jeg tror den har fået sit navn, fordi den er så på-faldende. Når hannen her breder sine halefjer ud, er den virkelig på!. Scenen er hans, og han indtager den med næsten hypnotisk kraft.
Det væld af perlemor og metaliske nuancer i grønt, blåt og lækkerbrun, Benjamin Earwicker har fotograferet, kan jo tage pippet fra enhver.
Men det er upraktisk med al den pragt. For en junglekat eller ræv ligner påfuglen jo ren lagkage. Dens fjer er meget sexede, men temmelig besværlige hvis den skal tage flugten og undgå at blive sine fjenders festmåltid.
Faktisk er påfuglefjer et handicap. Ikke en kvalitet. Påfuglehannen tager sig ikke af yngelpleje. Mens hunnen ligger på æg, farer hannen rundt og hopper på andre hunner. Han gør alt hvad han kan for at score fem høns for hver fjer, den sjover!
Når man sådan tænker over det, er det sgu spøjst: Jo større handicap, fasanernes dragqueen viser frem, des flere hunner tiltrækker han.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar