Foto: Fabrizio Turco, Italien |
Vi er på vej op gennem Tyskland. Inde på markerne ligger der runde halmballer som den på billedet.
Vi kører i Georgis hvide Ford Escort Stationcar. Georgi selv ligger og sover på bagsædet. Han har stort set kørt lige siden vi om aftenen forlod Varna ved Sortehavet. Hele natten gennem Bulgarien, videre gennem Serbien, og ind i Ungarn – hvor jeg første gang overtog rattet og gennede de 90 heste til den østrigske grænse.
Mit kørekort er fra 1984, og det er sjældent jeg bruger det. Jeg er ikke nervøs, men ret koncentreret. Det er lidt som at styre en lille flyvemaskine. Jeg checker benzinmåler, lys, olie – og flaps. De er slået ned, for at skærme mod den lave aftensol.
Jeg flyver lavt med 120 i timen. Smutter udenom busser og lastvogne, men holder mig ellers pænt inde til højre, i ly for jetjagerne. De er typisk sorte, med Mercedes sigtekorn og faste pladser i yderste kørebane. Det giver et lille ryk i Escorten, når de pisker forbi med 200 eller deromkring.
Nu er de tyske betonstier ved at være tilendebragt. Efter færgelejet i Puttgarten er der kun lidt paradekørsel på ‘Fladster’ og Sjælland, og så er vi hjemme. Alt i alt tager det 37 timer, og vi holder os vågne på cola, red bull, chokolade croissanter og solsikkefrø.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar