onsdag den 28. december 2011

Frozen

Foto: Milan Jurek, Tjekkiet

Jeg vil fange tiden, siger fotografen. I want to catch time.

Hans foto har i nogen tid været vist på SXC sitets forside. Nok fordi man er enig i, at her er tiden fangen. Den står i hvert fald stille, tiden.

Men jo ikke for altid. For al tid er i bevægelse. Jeg tænker, at tid og vand går hånd i hånd.

Fortiden kan lige nu aflæses i iskerneboringer, men på et eller andet tidspunkt smelter isen og bliver vand igen – som så fordamper og bliver til fremtidens nedbør. Det kan ske så brat, som blev der trykket på en knap.

Vand får fortid, nutid og fremtid til at smelte sammen. Vand er forudsætning for liv. Fortid er nutid er fremtid, og omvendt. Man kan nok fastholde tiden ved at trykke på kameraets knap, men fange tiden kan man ikke. Det var, er og bliver som at fange snefnug med tungen.

Men livet er smukt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar