Frugt fra Føtex

Ti stykker frugt for 25 kr. Det lyder fornuftigt her i december. Så jeg napper en pose og plukker lidt hist og pist, mens jeg tæller til ti.

Ved kassen sidder en ung fløs, og mens varerne passerer hans stregkodelæser, holder jeg lidt øje med kasseapparatets display. Det sker nemlig ikke så sjældent at tilbud ikke er registreret i systemet – og så kommer man alligevel til at betale fuld pris, medmindre man har et vågent øje og bagefter brokker sig ved skranken.

Men der er ikke stregkoder på frugt, så her skal der slås manuelt ind. Fløsen har også et vågent øje, og erfaring for at kunderne kan finde på at putte mere end ti stykker frugt i posen.

Det må være derfor han ikke bare slår diverse frugt til 25 kr. ind på kassen. Eller også er der instruks fra ledelsen om at frugt skal udspecificeres styk for styk. I hvert fald slår han først 2 bananer ind. Så fem ævler. To pærer. Og en clementin.

– Hov, der er jo også en nektarin!, udbryder han. Den bliver også slået ind. Og fløsen sender mig et indadvendt smil for ligesom at sige at det ikke nytter at snyde. Fløsen opdager sådan noget.

Hjemme igen opdager jeg at det i virkeligheden er mig der er snydt. Fløsen tog i første omgang min nektarin for et æble. Jeg har betalt for elleve frugter, og rabatten er stort set forsvundet.

Uh, jeg hader sådan noget! Kan mærke at vreden stiger mig til hovedet. Nu skal de edderhugme ha’ et møgfald, de Føtex banditter!

– Tæl til ti, siger min gode side så hårdt til mig selv. Spar på krudtet. Nøjs med at skrive en blog om det. Så bliver du glad igen.

Herregud, de par kroner…

1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9…