Foto: Benjamin Earwicker, USA |
Der er noget forunderligt ved tallet 3. Ikke bare for matematikere, som godt kan lide primtal. Men også for tekstfolk.
Ord på tre bogstaver er ligesom noget særligt. Far og Mor er typisk de ord vi lærte som de første. Og de smukkeste, synes jeg.
Husker også jeg som barn synes det så godt ud at skrive LEV VEL på kryds og tværs og lade ordene deles om e’et.
Der er en særlig styrke over ord på tre bogstaver og bare én stavelse. Mens jeg sidder og tænker på hvad jeg egentlig vil med denne blog, skriver jeg eksempler ned. Jeg tror jeg vil kalde dem primord:
ALK, AND, ARG, ARM, ARV, ASK, BAG, BID, BIT, BIL, BLÅ, BOG, BUS, BÆR, BØF, BØG, BÅT, BÅL, DUR, DÆK, DØR, ELG, ESP, FAG, FAR, FLY, FLÅ, FOR, FØL, GUD, GUF, GUL, GRÅ, GÆK, GÆR, GÆV, GØG, GÅS, HAJ, HAM, HEJ, HOV, HUG, HUK, HUN, HÆL, HØG, ILD, JAG, JEG, KAT, KIM, KOM, KOP, KUL, KUR, KYL, KYS, KØD, LIG, LIV, LÆG, LÆK, LØG, LØS, LÅR, MIS, MOR, MUG, MUK, MUS, NOK, NUL, NUS, NØD, NØL, OLM, OND, ORD, ORM, OVN, PAT, PEN. PIK, PIL, PIS, POT, PUT, PRO, PÆL, PÆN, RAP, RIS, RIV, ROS, RÆV, RØD, RØV, RÅB, RÅT, SEJ, SEX, SKO, SKY, SOK, SOL, SUL, SYD, SYL, SYV, SÆD, SÆL, SÆR, SÆT, SØN, SØM, TAB, TAG, TAK, TAL, TON, TRE, TRO, TRÆ, TUS, TYL, TYR, TÆV, TØJ, TØS, TÅR, UGH, ULD, ULV, VAT, VIV, WOK, YAK, ØRN, ØST
Der er sikkert flere… Kan du hitte nogen som ikke står her, deltager du automatisk i en slags sproglig grundforskning, som nok ikke kan bruges til nogetsomhelst. Men husk at ord som ØRE og ØJE ikke tæller – de skal være på blot én stavelse.
Jeg har lagt mærke til, at uden vores specielle danske bogstaver æ, ø og å, ville vi kun have cirka halvt så mange primord. Og så er det da også pudsigt, at så forholdsvis mange af dem er dyr, fugle, farver og mad…
Og hvorfor er både ris og ros, og rød og blå, og for og bag primord?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar