Skriftlig sex

Foto: “Deafstar”, Polen

Der er mange ting, der skal falde i hak, når det drejer sig om sex i en bog. Hvilke ord skal forfatteren plukke til formålet? Det er ikke nemt, og de fleste vælger da også at springe over hvor sengegærdet er lavest.

Nogle gange synes man ligefrem som læser at der er røget nogle sider ud. Der er en optakt, et forspil – men så slukkes lyset, og et nyt kapitel begynder som om der aldrig skete noget.

I det omfang der alligevel sker lidt, er det ofte mørkelagt og hurtigt overstået.

Her er en snas fra Englens spil, af Carlos Ruiz Zafón:
   Vi gemte os som et par tyveknægte i et af værelserne uden at turde tænde et stearinlys, uden så meget som at turde sige noget. Jeg klædte hende langsomt af, lod læberne løbe over hendes hud med bevidstheden om, at jeg aldrig ville komme til at gøre det igen. Cristina hengav sig med lidenskab, og da trætheden overvældede os, faldt hun i søvn i mine arme uden behov for at sige noget. Jeg prøvede at lade være at falde i søvn, nød varmen fra hendes krop og tænkte, at hvis døden hentede mig dagen efter, ville jeg modtage den med roligt sind. Jeg kærtegnede Cristina i halvmørket, mens jeg hørte uvejret trække sig bort fra byen ude bag murene, vel vidende at jeg ville miste hende, men at vi i nogle minutter havde tilhørt hinanden og ingen andre.

Bogen er god, absolut! Men skriftlig sex er der ikke meget af. Vi er i 1920ernes Barcelona, og da morgenens første ånde strejfer vinduerne, åbner Zafóns hovedperson øjnene og finder sengen tom. 

Så var der mere kød på i 1990ernes København. Her er sex ikke noget, kvinden hengiver sig passivt til. Tværtimod.

Her er en snas fra Frøken Smillas fornemmelse for sne, af Peter Høeg:
   Hans ånde er aromatisk og skarp. Af nødder ristet på brødristeren.
Stående på gulvet i soveværelset tager vi tøjet af hinanden.
Han har en let, fumlende brutalitet, der flere gange får mig til at tænke, at denne gang koster det mig forstanden. I vores gryende gensidige forståelse formår jeg ham til at åbne den lille revne i penis’ hoved, så jeg kan føre clitoris ind og kneppe ham.

Filmatiseringen af Peter Høegs bestseller blev ikke den helt store internationale succes. Måske fordi Bille August ikke rigtig formåede at overføre den skriftlige sex til filmlærredet. Julia Ormond kunne næppe heller have ageret som beskrevet…

Skriftlig sex er vigtigt i enhver god bog, og jeg mener det er bedre at beskrive den klart og tydeligt, i stedet for at gemme den væk mellem linjerne. Og jeg føler mig godt underholdt af Livsglad, som ikke bare overlader detaljerne til læsernes fantasi, når hendes hovedperson har god sex.

Vi taler om Kærlighed i indkøbskurven, af Marianne Joensen. Teksten er let og luftig, og både venus og mars kan uden større besvær åbne op for den erotiske ventil.
   “Nej ikke nu Tue…”
   “Bare et hurtigt knald.” Han kører en finger op i skridtet på hende. “Du er da ellers klar nok.”
Hovedpersonen Maria er alenemor med en profil på et datingsite. Her har hun mødt en flot mand, og i starten går det rigtig godt.

   Resterne fra nattens sex siler fra underlivet og får hende til at dreje brusehovedet over på hård spul. Tue har standset det begyndende mumificering af kendes krop. Suveræn sex igen. Hun lukker øjnene og mærker livmoderen trække sig sammen i små bløde ryk.
Jeg synes det er lidt af en nyskabelse, sådan at trække livmoderen frem i skriftlig sex. Men den er nok kommet for at blive. Vi mænd mærker den jo ikke, men det gør kvinderne, og det er først og fremmest dem der kører med klatten på bogmarkedet lige nu.

Camilla Stockmann har fornylig skrevet en skøn artikel om emnet i Politiken. Jeg vil slutte denne blog af med de ord hun lægger ud med:
   At skrive om sex er som at dissekere en frø. Dyret risikerer at dø af det. Jeg siger det bare…