Viser opslag med etiketten vovse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten vovse. Vis alle opslag

onsdag den 3. november 2010

Hunde i Paris


Hvalpe i et vindue. Skråt overfor caféen, hvor vi får os en forfriskning efter besøget i Catacomberne.

Tænk hvis vi havde haft dem med nede i undergrunden. Alle de kødben…

Jeg begynder til min egen overraskelse at nynne en gammel melodi fra min barndoms radio. De andre kender den ikke, men jeg kan huske der er en strofe med Hvad koster den hund der i det vindu’, sådan cirka. Måske er det en gammel Raquel Rastenni sang?

Cathrine, Naja og Jeremy er helt bløde om hjerterne. Åh, hvor er de altså bare nuttede, de små søde hundehvalpe. Inde i butikken får Jeremy en hånd ned og aer dem lidt.

Vuf! Nu har jeg googlet hele hundesangen frem. Værsgo’ og syng:


Der sidder en vovse i et vindue
En sød lille logrende fyr
Hvad koster mon vovsen i det vindue
Jeg håber den ikke er dyr

Jeg skal på besøg hos min familie
Min elskede rejser jeg fra
Men får hun en vovse har hun selskab
For en hund er det bedste man har

Man læser så tit om slemme røvere
Der altid er ude på rov
Men truer de min elskede om natten
Jager vovsen dem væk med et "vov"


(Solo)

Jeg har ikke brug for papegøjer
Og ikke kaniner i bur
Hvad skal jeg med fisk og med akvarium
En guldfisk kan ikke gå tur

Der sidder en vovse i et vindue
En sød lille logrende fyr
Hvad koster mon vovsen i det vindue
Jeg håber den ikke er dyr

onsdag den 13. juni 2007

Ukendt navn noteret



– Gider du ikke tage med ud på Islands Brygge? Vi cykler over broen bag Fisketorvet, og så til højre. Der er så smukt den vej ud, siger Ulla.

Jeg kender godt området. Min far voksede op på Nokken, som dengang var hjemsted for de absolut fattigste husvildefamilier. I dag er det et dejligt grønt område, og der er indlagt både vand, el og varme til dem der bor der.

Jo, jeg er frisk på en lille cykeltur med Ulla. Og foreslår at vi så gør det til en kunsttur. Vi kan jo starte med at opsnuse en graffiti, som Dorthe har gjort opmærksom på i en blog.

Vi finder hurtigt kunstværket. Jeg har forlods forhørt mig hos mingler emeritus Lars Svanholm, og han ser HuskMitNavn som en slags nutidig Storm P. Den på en måde stadig ukendte kunstner er i stald hos en jysk kunsthandler, og henvendelser fra interesserede købere bugner sig op i hendes indbakke.

Vi studerer en stund graffitien, som snart går al kødets gang, medmindre EnEllerAnden kommer forbi med en skærebrænder og frigør vovsen inden skuret rives ned. I glas og ramme vil kunstværket kunne sælges for mange tusinde kroner hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner .

Det er dejlig kunst. Ulla og jeg fryder os over den mærkværdige, morsomme hund. Jo, HuskMitNavn kan sine hundekunster.