onsdag den 3. november 2010

Hunde i Paris


Hvalpe i et vindue. Skråt overfor caféen, hvor vi får os en forfriskning efter besøget i Catacomberne.

Tænk hvis vi havde haft dem med nede i undergrunden. Alle de kødben…

Jeg begynder til min egen overraskelse at nynne en gammel melodi fra min barndoms radio. De andre kender den ikke, men jeg kan huske der er en strofe med Hvad koster den hund der i det vindu’, sådan cirka. Måske er det en gammel Raquel Rastenni sang?

Cathrine, Naja og Jeremy er helt bløde om hjerterne. Åh, hvor er de altså bare nuttede, de små søde hundehvalpe. Inde i butikken får Jeremy en hånd ned og aer dem lidt.

Vuf! Nu har jeg googlet hele hundesangen frem. Værsgo’ og syng:


Der sidder en vovse i et vindue
En sød lille logrende fyr
Hvad koster mon vovsen i det vindue
Jeg håber den ikke er dyr

Jeg skal på besøg hos min familie
Min elskede rejser jeg fra
Men får hun en vovse har hun selskab
For en hund er det bedste man har

Man læser så tit om slemme røvere
Der altid er ude på rov
Men truer de min elskede om natten
Jager vovsen dem væk med et "vov"


(Solo)

Jeg har ikke brug for papegøjer
Og ikke kaniner i bur
Hvad skal jeg med fisk og med akvarium
En guldfisk kan ikke gå tur

Der sidder en vovse i et vindue
En sød lille logrende fyr
Hvad koster mon vovsen i det vindue
Jeg håber den ikke er dyr

Ingen kommentarer:

Send en kommentar